Inflationen fortsætter med at overraske negativt og har nået nye højder i verden.
Den Internationale Monetære Fonds (IMF) seneste vurdering viser markant øget forventning til den globale inflation, samt at perioden med øget inflation vil trække ud. Inflationen drives i vidt omfang af stigende omkostninger, fortsatte udfordringer med forsyningskæder og historisk pressede arbejdsmarkeder. IMF forventer, at en opstramning af den økonomiske politik vil få inflationen ned igen ultimo 2023 til et niveau i omegnen af 2-3 pct. i de rige lande.
Det er bekymrende, at det er tredje gang i 2022, at IMF undervurderer inflationsudviklingen. I januar øgede IMF sine forventninger til inflationen globalt ultimo 2022 med 0,8 procentpoint, i april med 2,6 procentpoint og i juli med 1,4 procentpoint til 8,3 pct. Så mon ikke IMF kan ændre mening igen med endnu en opjustering?
Det kunne med rimelighed forventes, at IMF også ville nedjustere engang imellem. Når det ikke er sket, kan det være, fordi det er jomfruelig jord, der betrædes, og IMF derfor er forsigtig med at afvige for meget fra det kendte? Eller kan det være af politiske årsager, f.eks. hensynet til medlemslande, så de ikke – baseret på for høje forventninger – får trådt for hårdt på inflationsbremsen med øget arbejdsløshed og for nogle lande alvorlige gældsproblemer?
Problemet er, at korrigeres der ikke i tide, og inflationen bider sig fast, vil kuren gøre mere ondt end nødvendigt. De rige lande har rimeligt robuste økonomier, men det har de fattige lande typisk ikke. Sri Lankas vej mod uføret kan hurtigt få følgeskab. Pakistan er i en tiltagende krise, og ringene slutter næppe her. Med økonomiske uføre følger politisk ustabilitet, som kan medføre flere geopolitiske spændinger.
En væsentlig usikkerhed er udviklingen i energi og fødevarer – både med hensyn til priser og forsyninger. Krigen i Ukraine inkluderer en sanktionskrig mellem Rusland og Vesten, hvor Rusland har vist, at de kan skade hele verden, især Vesten, ved at udnytte sin position i energimarkedet og kornmarkedet.
En af skaderne er en række skub til inflationen ved at begrænse forsyningen af naturgas og korn. Når disse skub sker over en periode, vil dette kunne holde inflationen i gang og svække forankringen af inflationsforventningerne hos lønmodtagere og virksomheder.
Centralbanker og regeringer i Vesten vil blive tvunget til at bekæmpe inflation og gældsudfordringer med at stramme penge- og finanspolitikken. Risikoen for recession bliver overhængende. Præsident Putin kan derved få regeringer og centralbanker til ufrivilligt at forstærke Ruslands angreb på den økonomiske vækst og velfærd i Vesten.
Den seneste udvikling i spændingerne mellem Kina og USA i relation til Taiwan varsler også ilde. Hvis krisen eskalerer, og Kina lader sig inspirere af Rusland, vil effekten i Vesten kunne få en langt større konsekvens end Ruslands sanktioner. Hvis Kina blokerer eller ultimativt invaderer Taiwan, vil en efterfølgende “sanktionspingpong” blive meget ubehagelig for Vesten. Vesten er eksempelvis i høj grad afhængig af Taiwans og Kinas udvikling og leverancer af elektronik baseret på halvledere.
Der er afgørende blevet sat spørgsmålstegn ved om en øget afhængighed lande imellem er den bedste fredsbevarende strategi, eller om risikoen er for stor, for at afhængigheden vendes til en svaghed og udnyttes i en konflikt. Det vil koste på væksten hos alle at reducere afhængigheden.
Varerne vil ikke i samme omfang kunne udvikles og produceres, hvor det økonomisk er mest hensigtsmæssigt, når sikkerhedspolitiske hensyn indgår. USA har allerede med Bidens nye chippakke på 280 mia. dollar taget skridt til at styrke USA’s selvforsyning af halvlederbaseret elektronik. EU har taget de første skridt til en europæisk chippakke med forventet 43 mia. euro i offentlige og private investeringer.
En acceleration af den grønne omstilling vil gøre Vesten mere uafhængig af energi fra andre lande og reducere risikoen for inflationære skub. Spørgsmålet er, om der kan skabes tilstrækkelig kapacitet til en accelereret grøn omstilling samtidig med, at inflationen bekæmpes effektivt.
Vesten står over for nogle vanskelige prioriteringer, hvor forsvar, forsyningssikkerhed og klima indgår og med inflationen som et forstyrrende element. Det øgede momentum i sammenholdet og samarbejdet i Vesten foranlediget af Ruslands invasion af Ukraine bør bruges til at finde de rette løsninger og prioriteter.
