I den økonomiske debat om det danske sundhedsvæsen har vi en tendens til at fokusere på de høje omkostninger, der er nødvendige for at behandle patienter og forbedre borgernes generelle sundhed.
Det er imidlertid sjældent en del af samtalen, at en generelt sundere befolkning også har betydning for arbejdsudbuddets størrelse, såvel som dets kvalitet. En sundere befolkning er mere produktiv og bidrager mere til samfundets økonomi.
Hvis vi alene fokuserer på sundhed som en omkostning uden at have gevinsterne in mente, risikerer vi at træffe forkerte beslutninger, når vi betragter investeringer i sundhed. Vi ønsker derfor at bringe begge sider i spil, så vi kan forbedre danskernes sundhed, livskvalitet og arbejdsdygtighed – og dermed også den økonomiske gevinst.
“Samtidig
med at viøger arbejdsudbuddet, betyder en
sundere befolkning også øget produktivitet
McKinsey Global Institute, som er McKinseys makroøkonomiske analyseenhed, har lavet en ny analyse, der kaster lys over det lykkelige forhold, at det for stort set alle lande i verden er en god samfundsøkonomisk forretning at prioritere sundhed for befolkningen.
For hver dollar, man investerer i sundhed globalt, får man 2-4 dollar tilbage, når man regner på en 20-årig horisont, altså frem til 2040. Hvis vi isoleret ser på Danmark, anslår vi, at gevinsterne ved at investere i sundhed frem mod 2040 kan blive mere end tre gange større end omkostningerne.
Kloge investeringer i sundhed vil dels reducere antallet af mennesker, der dør for tidligt, og dels føre til mindre sygdom i befolkningen. Dermed bliver befolkningens generelle sundhedstilstand bedre, og flere vil i højere grad kunne bidrage på arbejdsmarkedet til alles gavn. Samtidig med at vi øger arbejdsudbuddet, betyder en sundere befolkning også øget produktivitet. Dertil kommer den forbedrede livskvalitet for den enkelte borger, som vi i denne sammenhæng ser bort fra, selvom den selvfølgelig er et vigtigt og værdifuldt mål i sig selv.
Hvis vi i Danmark formår både at øge arbejdsudbud og produktivitet i arbejdsstyrken gennem en bedre sundhedstilstand i befolkningen, kan det bidrage med et bnp-løft på så meget som 300 mia. kr. årligt fra 2040, eller 0,5 pct. højere bnp-vækst pr. år. I virkelighedens verden vil politiske prioriteringer og andre hensyn betyde, at man ikke kan indfri det fulde potentiale. Men tallets størrelse viser, hvor stor betydning sundhedsinvesteringer kan have på langt sigt.
Hvad skal der til for at opnå dette løft? Vores analyse viser, at man kan komme langt ved at gennemføre allerede velkendte og velbeskrevne interventioner. Dette er baseret på en systematisk gennemgang af klinisk evidens for effektive interventioner mod 54 sygdomme, der tilsammen udgør 80 pct. af den globale sygdomsbyrde.
En stor del af sygdomsbyrden i Danmark kommer fra hjerte-kar-sygdomme, kræft og sygdomme, der har at gøre med bevægeapparatet. Men også diabetes og andre kroniske lidelser bidrager betydeligt til sygdomsbyrden i vores del af verden. Og frem mod 2040 forventes byrden fra især alders- og livsstilsrelaterede sygdomme at blive større.
Vi anslår, at det er muligt at nedbringe den samlede sygdomsbyrde i Danmark med en tredjedel, hvor de vigtigste elementer er forebyggelse, opsporing og behandling, inden sygdomme bliver alvorlige og invaliderende. Det vil frigøre 530.000 såkaldte dalys (disability-adjusted life years), som er et samlet mål for tabte leveår på grund af sygdom eller for tidlig død.
Kort fortalt handler det om et endnu større fokus på forebyggelse og adfærdsændringer. Vi kommer ikke udenom, at en fortsat adfærdsrettet indsats, f.eks. inden for rygestop og øget fysisk aktivitet, vil være en grundsten i et sådant sundt vækstscenarie. Men også eksempelvis mere konsekvent medicinering mod hjerte-kar-sygdomme og diabetes kommer til at spille en rolle.
Vi skal sikre en mere konsekvent brug af nogle af de interventioner, som vi ved virker, men som det af mange grunde er vanskeligt at implementere bredt. Det kræver i mange tilfælde et forøget fokus på sundhed som en investering, ikke kun som en omkostning.
Vejen mod at realisere det store potentiale, som vi har fremlagt her, er selvfølgelig langtfra enkel. Det vil kræve en myriade af små og store tiltag, eksperimenter og forandringer, og nye samarbejdsformer mellem mange aktører i det danske samfund.
Det starter dog med, at vi fastholder, at man bør prioritere sundhed og anerkende sundhedsinvesteringernes betydning for værdiskabelse og sundhedsforbedring i vores samfund.
Det er ikke kun en omkostning, men også en investering i fremtiden – til glæde for både samfund og borger.
