ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

“Bestyrelseshonorarerne stiger – men kun halvdelen er tilfredse”

43 pct. af bestyrelsesformændene i SMV-segmentet får et honorar, der er mere end det dobbelte af medlemshonoraret. Arkivfoto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
43 pct. af bestyrelsesformændene i SMV-segmentet får et honorar, der er mere end det dobbelte af medlemshonoraret. Arkivfoto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Bestyrelseshonorarerne i mindre og mellemstore virksomheder er øget med 7,7 pct. pr. år igennem de seneste fire år. Der er en signifikant stigning i honoraret i næsten alle virksomhedsstørrelser.

Det viser den helt nye Bestyrelsesundersøgelsen 2024, der er foretaget af bestyrelsesnetværket Boardpartner, som over de seneste seks år løbende har monitoreret honorarerne i smv-segmentet.

Bestyrelseshonorarer har i Danmark generelt haltet bagud i forhold til de skandinaviske lande, men nu ser det ud til, at dette gab er ved at lukkes. En stigende professionalisering af bestyrelserne med flere eksterne medlemmer, forbedret rekruttering og tiltagende krav fra omverdenen øger honorarerne.

I de større selskaber oppebærer formanden typisk et honorar, der er tre gange de menige bestyrelsesmedlemmers

Stigningen betyder dog ikke, at bestyrelsesmedlemmerne er tilfredse med deres aflønning. Kun lidt over halvdelen (58 pct.) mener, at honoraret er passende, mens 39 pct. mener, at honoraret er for lavt eller i underkanten.

De, der mener, at honoraret er for lavt eller i underkanten, er aflønnet omkring medianniveau. De, der er tilfredse med deres honorar, er aflønnet over median og højere. Det betyder formentlig, at lønstigningen for bestyrelsesmedlemmer vil fortsætte.

Nye lønsamtaler

Honorarets størrelse afhænger primært af virksomhedens størrelse, men medlemmernes hovedbeskæftigelse påvirker også honoraret. Personer med bestyrelsesarbejde som hovedbeskæftigelse får 40 pct. højere honorar end f.eks. lønmodtagere og konsulenter.

Det påvirker også honoraret, om bestyrelsen arbejder struktureret med sit bidrag til værdiskabelse. Boardpartner har tidligere vist, at bestyrelserne kan opdeles i et A- og B-hold. A-holdet bidrager betydeligt bedre til værdiskabelsen i virksomheden og får så også 30-40 pct. højere honorar end B-holdet, hvor værdiskabelsen er lavere.

I smv-segmentet har bestyrelsesformanden traditionelt fået det dobbelte ift. et menigt medlem. Bestyrelsesundersøgelsen viser nu, at 43 pct. af bestyrelsesformændene får et honorar, der er mere end det dobbelte af medlemshonoraret.

I de større selskaber oppebærer formanden typisk et honorar, der er tre gange de menige bestyrelsesmedlemmers.

Måske er der lagt op til nogle år med lønsamtaler i bestyrelseslokalerne i smv’erne?


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis