Den globale industrirecession har efterhånden raset i halvandet år, og humøret i industrien herhjemme var i fjerde kvartal presset helt ned under gulvbrædderne. Hvis man ser bort fra væksteventyret i medicinalindustrien, så var erhvervstilliden på det laveste niveau siden finanskrisen – bortset fra to exceptionelt usikre måneder under den første coronanedlukning.
I januar blev humøret lidt bedre – blandt andet som følge af forventninger om større produktion og flere ordrer. Det er især industri direkte eksponeret for forbrugerne, eksempelvis møbelindustrien, der ser lysere på tilværelsen, mens investeringstung industri som producerer maskiner, plast, glas og beton stadig er presset.
“Den europæiske tendens til i stigende grad at producere til lager er vendt, og der står oftere en kunde for enden af samlebåndet i dag
Hvis vi kigger syd for grænsen hos vores vigtigste industrihandelspartner, så er billedet nogenlunde det samme. Den aktuelle forretningssituation er særdeles udfordret, men forventningerne til de kommende seks måneder er lysnet lidt.
Industrien har taget mange tæsk på samme tid med høje renter og et stort dyk i vareefterspørgslen oven på en markant overefterspørgsel under pandemien. Der er dog efterhånden flere tegn på, at vi er tæt på bunden. Først og fremmest er den faktiske produktion herhjemme (uden for medicin) stoppet med at falde i fjerde kvartal, og så tyder nøgletallene på, at nedturen i euroområdets industri er blevet mindre udtalt.
Vi kan også strække optimismen længere end det. Den europæiske tendens til i stigende grad at producere til lager er vendt, og der står oftere en kunde for enden af samlebåndet i dag.
Sydkorea er en af de helt store spillere på markedet for mikrochip, og derfor starter mange globale værdikæder også der, hvilket gør dem til en relativt pålidelig vejrhane for europæisk industri. Sydkorea har samtidig de hurtigste eksportdata, der findes, og de har set stærkere ud de seneste par måneder helt frem til i dag. Eksporten ud af verdens største fabrik, Kina, er også begyndt at vise lovende takter.
Rentemodvinden har tilmed lagt sig, i takt med at forventningen om snarlige rentenedsættelser fra centralbankerne har trukket de lange renter en god bid ned. Vi er også begyndt at se tegn på en normalisering af forbrugsmønstrene, efter en lang periode hvor varer har været yt, og forbrugerne i langt højere grad har brugt pengene på cafébesøg og rejser. Med et stærkt arbejdsmarked og stor reallønsfremgang er der et solidt grundlag for et forbrugsopsving herhjemme efter et par år præget af tilbageholdenhed. Det vil ikke mindst komme industrien til gode.
Trods tilbagegangen det seneste halvandet år er der 5000 flere beskæftigede i industrien herhjemme i dag, end før nedturen begyndte. Tomme lagre har skullet fyldes, og der har længe været mangel på arbejdskraft mange steder. Det stærke arbejdsmarked skal også ses i lyset af Novo Nordisks væksteventyr. Med den seneste opmuntrende udvikling kan vi meget vel slippe med en beskeden stigning i ledigheden, inden lavere renter og større forbrugslyst puster luft tilbage i industrien.
