“Bæredygtighed i byggeriet kræver fælles sprog og dialog – ikke skyttegrave”

Bæredygtighedsdebatten i bygge- og ejendomsbranchen bliver i stigende grad polariseret. EU’s Omnibus-pakke fra sidste år fritager omkring 2.000 danske virksomheder fra at rapportere efter bæredygtighedsrapporteringsdirektivet og sår tvivl om, hvilke forventninger der egentlig stilles til branchen. Samtidigt kritiseres certificeringsordninger, EU-taksonomien misforstås, 

Bygningsreglementet anses som værende for ambitiøst, og ESG-rapportering beskyldes for at være rent papirarbejde. I takt med at diskussionerne spidser til, risikerer vi at grave skyttegravene dybere og miste fokus på det vigtigste: at sikre reel fremdrift i den bæredygtige omstilling af bygge- og ejendomsbranchen.

For os, der har været i bygge- og ejendomsbranchen i mange år, er billedet klart: Bæredygtighed er en vigtig strategisk prioritet for langt størstedelen af investorer, bygherrer og rådgivere.

Der arbejdes målrettet på tværs af værdikæden for at reducere bygningers klimaaftryk, styrke biodiversiteten og begrænse brugen af skadelig kemi. Denne prioritet er afgørende, fordi vi skal håndtere klima- og biodiversitetskrisen samtidig med, at vi skal bygge og renovere de boliger og erhvervsbygninger, som samfundet har brug for.

Flere veje til Rom

Der findes ikke én rigtig måde at arbejde med bæredygtighed på. Certificeringer, livscyklusanalyser, ESG-rapportering og EU-taksonomien er alle relevante tilgange til at fremme bæredygtighed. De opererer på forskellige niveauer i værdikæden og bidrager med hver deres vinkel, men peger i samme retning: et bygget miljø med fokus på bæredygtighedstiltag.

EU-taksonomien fastsætter kriterier for, hvornår økonomiske aktiviteter kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige. Taksonomien er udviklet til at vurdere investeringers bæredygtighed og styre kapitalstrømme i en grønnere retning.

For virksomheder kan efterlevelse af taksonomien være en fordel, fordi den kan give adgang til grøn finansiering og styrke deres dialog med investorer og samarbejdspartnere. 

Certificeringsordninger som DGNB, Svanemærket, BREEAM og LEED vurderer bygningers kvalitet og samlede performance på miljømæssige, økonomiske og sociale parametre. 

For investorer og bygherrer viser certificeringer et ambitiøst arbejde med bygningskvaliteten på områder som indeklima, CO2-udledning, biodiversitet og kemi. Derfor er EU-taksonomien og certificeringer ikke hinandens modsætninger – de komplementerer hinanden.

Fælles sprog skaber fremdrift

Hvis hver enkelt investor, bygherre og rådgiver skulle måle brugen og effekten af bæredygtighedstiltag på hver deres måde, ville det både øge transaktionsomkostningerne og gøre det vanskeligt at sammenligne resultaterne. 

Derfor er fælles sprog for bæredygtighed afgørende. EU-taksonomien, bygningsreglementet og certificeringsordninger benytter sig alle af livscyklusvurderinger, der er et eksempel på et fælles sprog. Andre eksempler er VOC-målinger, levetidsomkostninger og klimarisikoanalyse.

Værdien af fælles sprog kan ikke overvurderes. Det fremmer fælles metoder og gør det muligt at sammenligne indsatser på tværs af aktører, skabe transparens og dokumentere reel fremdrift. 

Målet er ikke, at vi alle skal bruge den samme tilgang. Men uden fælles sprog og metoder risikerer vi fragmentering i stedet for fremskridt i den bæredygtige omstilling.

Dialog frem for skyttegrave

Udviklingen af fælles sprog kræver steder, hvor viden samles, metoder udvikles og erfaringer deles på tværs af investorer, bygherrer, rådgivere og myndigheder. 

Rådet for Bæredygtigt Byggeri er etableret af bygge- og ejendomsbranchen for netop at være sådan et samlingspunkt. Når tilgange til bæredygtighed reduceres til skyttegravskrige om forskellige tilgange, risikerer vi det modsatte: at skabe usikkerhed, fragmentering og i sidste ende bremse udviklingen af de fælles sprog, som branchen har brug for.

En branche, der tager bæredygtighed alvorligt, må også være villig til løbende at udvikle sine tilgange og diskutere dem åbent. Uenighed er ikke et problem i sig selv – tværtimod kan den være drivkraft for bedre løsninger. 

Men det kræver en konstruktiv dialog, hvis vi skal fastholde fremdriften i bygge- og ejendomsbranchens bæredygtige omstilling. Rådet for Bæredygtigt Byggeri står parat til at hjælpe med at facilitere dialogen.

Bestyrelsen i Rådet for Bæredygtigt Byggeri består af: Jakob Wind-Hansen, vicedirektør, Nykredit (forperson), Mia Manghezi, direktør, Københavns Ejendomme (næstforperson), Søren Brøndum, Managing Director Buildings, Rambøll Danmark, Rasmus Jessing, byggedirektør, KAB, Peter Hedegård, Business Relations Director, Saint-Gobain Denmark, Nick Melgaard, driftsdirektør, Urban Partners/Nrep, Ino Dimsits, adm. direktør, AKF, Nina Mathiesen, adm. direktør, Cobe, Peter Morgan, ejendomschef, PFA, Harpa Birgisdottir, professor, BUILD, Aalborg Universitet.