Fortidens synder. Det er det, det i høj grad handler om, når man taler om nedslidning og tidlig pension. For i dag er det grundlæggende sundt og sikkert at gå på arbejde i Danmark.
Meget har ændret sig på én enkelt generation på arbejdsmarkedet, og arbejdsmiljøet har taget syvmileskridt i den rigtige retning. Det er selv Arne, der har lagt ansigt til regeringens planer om tidlig pension, enig i. Listen over ting, der er blevet bedre, er for lang til at gennemgå i detaljer. Men det er værd at fremhæve mindst fem ting.