I de seneste år med lave renter og høje aktiekurser har de danske pensionskasser forøget deres såkaldte alternative investeringer markant. Alternative investeringer er investeringer i aktiver, der ikke er noteret på en børs. Det kan være investeringer i ejendomme, kapitalfonde, vindmølleparker eller infrastruktur.
Alternative investeringer tilbyder pensionskasserne risikospredning – og ofte matcher de fint den lange tidshorisont, som pensionskasserne helst arbejder med. Dertil kommer, at afkastforventningerne kan være tillokkende i et lavrentemiljø. Alternative investeringer er illikvide, hvilket investorerne belønnes for. Til gengæld svinger afkastet på alternative investeringer mere end afkastet på traditionelle investeringer.
“Alternative investeringer tilbyder pensionskasserne risikospredning
Samlet har pensionskasserne nu investeret en femtedel af pensionsopsparernes formue i alternativer til aktier og obligationer – og andelen er stigende.
Men fordi alternative investeringer ikke har en klart observerbar markedskurs, sætter det krav til pensionskassernes evne til at opgøre værdien af investeringerne ensartet og til at kommunikere den reelle risiko til kunderne, så de kan træffe et oplyst investeringsvalg.
Behovet for at kunne opgøre og kommunikere den reelle risiko skærpes af, at den finansielle risiko i pensionskasserne i dag er overvæltet til kunderne. Tabes der penge på en investering, er det kundens problem ikke pensionskassens. I dag har de fleste kunder såkaldte markedsrenteprodukter, hvor der ikke er garantier mod tab – heller ikke mod store tab.
Finanstilsynet satte sidste år fokus på værdiansættelsen af de alternative investeringer, og det var tydeligt, at sektoren har et problem. Der er meget stor forskel på de forskellige selskabers værdireguleringer – og tilsynet konkluderede, at “selskabernes forskellige værdiansættelsesprocesser og -metoder er en del af forklaringen”.
Det giver et problem i relation til kundernes forståelse af de reelle risici knyttet til deres pensionsmidler – og samtidig hindres kunderne i let af omplacere deres formue og eventuelt skifte pensionskasse, da værdien af aktiverne ikke opgøres ensartet. Med andre ord hæmmes konkurrencen, da det er umuligt for kunderne at vide, om deres pensionskasse gør det godt eller skidt.
I sidste uge kom sektoren med sit modsvar: Et fælles sæt retningslinjer for alternative investeringer. Men uafhængige eksperter er ikke entydigt begejstrede. Jørgen Svendsen, aktuar og adm. direktør i pensionsmæglerselskabet AFPR, udtalte til Finans.dk, at der er tale om “nederste fællesnævner, man er blevet enig om – for mere åbenhed fører ikke på den korte bane til mere retvisende værdiansættelser”.
Man må derfor klart opfordre pensionsbranchen til at fortsætte arbejdet for ikke blot at sikre åbenhed, men også ensartethed i værdiansættelsen. Når der investeres så tungt i komplicerede finansielle strukturer, er forudsætningen, at kunderne kan stole på værdiansættelsen, og at der gives fuld indsigt. Ellers må pensionskasserne skrue ned for denne type investeringer. Det er dog ikke ønskeligt, da alternative investeringer kan være fornuftige for både pensionskasserne, opsparerne og samfundet.
