Verden er blevet mere usikker. Demokratier er pressede, og international samhandel er truet af diplomatiske og væbnede konflikter mellem nationer, som ikke nødvendigvis deler vores værdier. Det bliver vi som en lille nation med et særegent sprog nødt til at forholde os til. Ikke ved at indordne os, men ved at sikre, at vi har den viden og de sproglige kompetencer, der skal til for at forholde os til andre lande og kulturer.
Det gælder i det diplomatiske arbejde, og når danske virksomheder vil sælge produkter og ydelser ude i verden. Og det gælder, når vi skal handle og interagere med vores tætteste allierede og handelspartnere i EU. Det kan vi kun, hvis vi kan forstå nuancerne i det, der bliver sagt. Derfor er det stærkt bekymrende, at der igen i år er optaget så få på sproguddannelserne.
I Aarhus og København begynder 40 på franskstudiet, og på Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet siger de i begyndelsen af september ’herzlich willkommen!’ til i alt 88 tyskstuderende. Frafaldet på flere af sproguddannelserne er over 50 pct., så vi ender med ganske få uddannede. Samtidig er udbuddet af sprogfag blevet markant mindre i de seneste knap 20 år.
Den manglende søgning til sprogfagene har ført til, at man rundt om på universiteterne har lukket og slukket flere sproguddannelser. I dag kan man derfor kun læse tysk i København, Aarhus og Odense, mens fransk og spansk kun udbydes som universitetsfag i landets to største byer. Faktisk er det samlede antal sproguddannelser på universiteterne blevet halveret siden 2005 – fra 97 til 48 i dag.
“Hvis vi vil have indflydelse på international politik, gavner det jo heller ikke noget, at vi ikke kan tale flere sprog
Vi står med andre ord i en situation, hvor sproguddannelsesområdet er ved at udvikle sig til en gold ørken med meget få oaser, hvor der kan tankes sproglig og kulturel viden. Når der er så få, der kommer ud fra universiteterne med dyb sprogkundskab, bliver der for få til at undervise i sprog på læreruddannelsen og gymnasierne. Så det sætter sig hele vejen ned igennem undervisningssystemet.
Mange steder i landet er det allerede nu umuligt at få kvalificeret undervisning i tysk og fransk. Sagt på en anden måde: Sprogdøden truer. Det kan blive dyrt, for behovet for sproglige kompetencer er stort hos de danske virksomheder. For to år siden svarede tre ud af fem virksomheder i en undersøgelse fra Dansk Industri, at de inden for de næste fem år ville få brug for tysktalende medarbejdere, og hver fjerde virksomhed sagde, at de skulle bruge fransktalende medarbejdere.
Hvis vi vil have indflydelse på international politik, gavner det jo heller ikke noget, at vi ikke kan tale flere sprog. Retter vi blikket mod Bruxelles, så er sprogbarrierer en væsentlig årsag til, at Danmark er underrepræsenteret i EU-systemet. Men det handler ikke kun om sprog. Det handler også om den forståelse af andre kulturer, som følger med uddannelserne. Vi skal kunne forstå, hvad der rører sig i verden omkring os.
Efter mange års tilbagegang for sprogfagene er det livsvigtigt for sprogkompetencerne i Danmark, at vi får søgningen til sproguddannelserne styrket. Vi skal sikre, at sprogkompetencer ikke uddør hos fremtidige generationer på grund af mangel på undervisere i folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Jeg mener, vi skal skabe en tidlig interesse for sprog med en styrket national indsats, som skal styrke lysten til at lære tysk, fransk, spansk eller kinesisk, og som forhåbentlig kan gøre det mere tydeligt for de unge, at samfundet og arbejdsmarkedet har brug for de kompetencer.
Fagforeningen DM har sammen med en lang række organisationer opfordret til, at der bliver nedsat et uafhængigt kompetenceråd hurtigst muligt, og jeg oplever, at uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund vil tage idéen til sig, når hun sammen med forligspartierne bag kandidatreformen har fået indskrevet i aftalen, at “der skal tilvejebringes et bedre fagligt grundlag for at kunne vurdere kompetencebehovene på fremtidens arbejdsmarked”. Og at den viden skal skabes via et ekspertpanel, der i dialog med arbejdsmarkedets parter og uddannelsessektoren udarbejder prognoser for kompetencebehov på fremtidens arbejdsmarked.
Jeg håber, at manglen på fremmedsprog og viden om potentielle samarbejdspartnere ude i verden kommer med i arbejdet. Ellers formår vi ikke at afværge den føromtalte sprogdød. Så vil vores sproglige økosystem kollapse. Det skal vi undgå.
