Siden 1871 har amerikanske aktier givet et årligt afkast på 9,2 pct., hvis man vel og mærke har reinvesteret de løbende udbytter.
Gennem de seneste 100 år har afkastet været 11 pct. årligt, et resultat der er bemærkelsesværdigt konstant, uanset om man går 50, 40, 30 eller 20 år tilbage.
Det seneste årti har generøst afkastet 12 pct. om året, og de seneste fem år har tilbudt investorer en kursfest med en stigning på 15 pct. om året.
Det er store tal, og det dækker en lang periode, men vi kan trække et par konklusioner ud, som er værd at tænke over.
For det første dominerer afkast på aktier totalt tilsvarende afkast på obligationer, og ligeså den generelle prisstigning i samfundet.
100-års afkast på amerikanske statsobligationer lander på 4,7 pct. årligt, mens inflationen har været på 2,9 pct. Over de seneste ti år er de respektive stigninger på 2,3 pct. og 2,7 pct. om året.
Det betyder, at investeringer i aktier ikke alene bevarer din købekraft over tid, men også giver dig en formuefremgang, der langt overstiger den samlede økonomiske vækst i samfundet omkring dig. Det kan med andre ord svare sig at spare op.
For det andet kan betydningen af udbytter, og geninvesteringen af samme, ikke undervurderes. 1 kr. sat i S&P-500 i år 1900 var blevet til 788 kr. i dag, men til 122.372 kr. hvis du havde geninvesteret dine udbytter.
Albert Einstein kaldte rentes rente for verdens ottende vidunder, og denne finansielle tyngdekraft er vigtig at forstå. De tilsvarende tal for inflation og obligationer er i øvrigt 39 og 245 kr.
For det tredje er det en vigtig pointe, at afkast på aktiemarkederne skabes i lange bølger, af hvilke der har været fire af siden år 1900: i 1920’erne (a.k.a. “de brølende 20’ere”), 1950’erne – 1960’erne (“Pax Americana”), 1980’erne – 1990’erne (liberalisering, globalisering, IT-bølge), samt de seneste godt 15 år (QE, negative renter, kunstig intelligens).
Disse store spring giver en værdiskabelse på omkring 10X, eller 1000 pct. Siden finanskrisen er S&P-500 steget med 750 pct., og mon ikke vi har mere til gode?
Kan vi kombinere forøget produktivitet med et investeringsløft drevet af teknologi, energiomstilling og forsvar, så kan vi have en lang periode med økonomisk vækst og høj indtjening.
Tilsvarende må investorer leve med lange perioder uden afkast, ikke mindst gennem 1930’erne, 1970’erne og 00’erne. S&P-500 tabte mere end 80 pct. fra krakket i 1929 og ind i 1930’erne, og efter årtusindskiftet har vi set to perioder med tab på mere end 40 pct. Alligevel er de langsigtede afkast altså temmelig attraktive.
Det danske aktiemarked klarer sig ganske udmærket i en global sammenligning med et årligt afkast på 12 pct. det seneste årti.
Men omregner vi ovenstående afkast for S&P-500 til danske kroner, så stiger de til 15 pct. årligt, og så man er bedre tjent med en passiv investering i USA end med en aktiv investering herhjemme.
