Covid-19 fortsætter med at sende chokbølger gennem den globale økonomi, men lige nu fokuserer aktiemarkederne på det opsving, der venter på den anden side. Flere investorer har forklaret det således: "2020 har vi afskrevet som et tabt år, så nu fokuserer vi på, hvor stærkt 2021 bliver". Samtidig peger økonomiske nøgletal og prognoser imidlertid på en mere alvorlig og langvarig krise.
“Hvis genåbningen skuffer vil det føre til et stort fald i indtjeningen og nye kursfald efterfulgt af flere tiltag, der skal få økonomien i gang
IMFs nye prognose forudsiger således, at 2020 vil levere det værste fald i det globale bruttonationalprodukt siden 1930'erne, og at vi ikke kommer tilbage til udgangspunktet i 2021. I det scenario vil virksomhedernes indtjening som minimum blive halveret. På aktiemarkedet forventer analytikerne imidlertid et fald på mindre end 5 pct. i år og en stigning på næsten 20 pct. til næste år, og de stigende kurser tyder på, at investorerne tror på dem.
Økonomer er generelt mere pessimistiske end aktieanalytikere, men lige nu lever de nærmest i forskellige verdener. Der er ellers bred enighed om udgangspunktet. Alle ved, at vi er i den værste økonomiske krise siden 1930'erne, for USAs ledighed er på få uger steget dobbelt så meget som under hele finanskrisen. Alle er også enige om, at centralbankerne med den største lempelse siden 30'erne har stoppet den nedsmeltning, der truede kreditmarkederne i marts.
Uenigheden handler om, hvad der sker bagefter: Hvor længe pandemien vil vare, hvor hurtig og omfattende genoplukningen bliver, og hvor varige de økonomiske konsekvenser vil være bagefter. Jeg tror, at markederne er for optimistiske på alle tre punkter. Covid-19 har ikke toppet i USA; i Europa er den kun bremset op, og myndighedernes mål er tilsyneladende at forlænge smittekurven, ikke at fjerne den. Derfor vil genåbningen starte senere og blive langsommere, og nogle restriktioner vil forblive på plads, indtil vi har en vaccine eller behandling mod covid-19. Det giver et dybere og længere chok, som også vil bremse væksten ned efter en delvis genoplukning på grund af høj gæld, lavere indkomster og fortsatte restriktioner. Regeringerne vil komme ud af krisen med gæld som en møllesten om halsen, og centralbankerne vil ikke kunne sænke renterne.
Håbet om et hurtigt opsving påvirkes ikke nødvendigvis af, hvad der sker, mens pandemien raser. Men hvis genåbningen skuffer, vil det føre til et stort fald i indtjeningen og nye kursfald, efterfulgt af flere radikale og realistiske tiltag for at få økonomien i gang.
Det er ikke det eneste mulige udfald; en vaccine ville ændre risikoen markant, og måske bliver genåbningen ikke så svær, men krisen vil i alle tilfælde skabe en masse gæld, som vil hæmme væksten bagefter. Indtil vi gør noget ved det problem, er vi på vej mod japanske tilstande, hvor hverken økonomien eller aktierne fuld ud genvinder det tabte. Derfor er en hurtig tilpasning måske i virkeligheden den bedste strategi.
