Følger man med i medierne, er det umuligt at undgå debatten om kunstig intelligens og Chat GPT, der svarer på spørgsmål på en næsten menneskelig måde.
Teknologien har et enormt potentiale for virksomheder og samfundet generelt. Men chatbotter vil gøre en lang række menneskelige opgaver, og måske endda evner, overflødige. Svend Brinkmann skrev for nyligt, de kan få mennesker til at holde op med at tænke.
“Som leder skal du tænke, analysere og reflektere
Som leder skal du kunne tænke, analysere og reflektere. Jo højere i ledelsessystemet du er, jo flere svære og dilemmafyldte valg skal du tage. Beslutninger har konsekvenser, så data og moden overvejelse er et must. Dertil er ledelse et praktiseret menneskesyn, og dit menneskesyn står på ryggen af historie, kultur og oplevelser, du har haft i dit liv. Det former vores personlige ledelsesprincipper.
Mister vi evnen til at tænke – som Brinkmann frygter – og en god portion af vores erfaringer, påvirker det så vores menneskesyn, og hvad gør det for vores lederskab?
Chat GPT svarer ud fra data, den har til rådighed og tidligere svar. Den står på ryggen af det, der har været, og ikke det, der skal ske. Skeler vi for meget til maskinerne, er der fare for, at vi ikke udvikler os, som vi ellers kunne.
En chatbot har ikke etik eller værdier, og der er overhængende risiko for, at vi bliver ved med at stå på de ubevidste bias, vi forsøger at slippe – såsom sexisme. Det kræver mod og lederskab at bryde de iboende mønstre og strukturer, vi har skabt gennem årtier. Det kan kunstig intelligens ikke.
Jacob Birkler, tidl. formand for Etisk Råd, har skrevet, at vi ikke bør frygte menneskelignende robotter, men robotlignende mennesker. Vi må ikke gå på autopilot i benovelse over maskinernes evner. Det må aldrig ske. Derfor bliver almen dannelse, kritisk sans og den reflekterende leder, der ikke er bange for at begå fejl, vores stærkeste valutaer i fremtiden.
Når robotterne kan lave arbejdet, så er en leders vigtigste opgave at holde værdikompasset lige i hånden og navigere mellem dilemmaer, kommercielle muligheder og – måske allermest – ift. det samfundsansvar, det bliver forventet, at virksomheder tager, så tilliden til virksomhederne består. Uden tillid, ingen forretning. Vi må ikke glemme at lede.
