Den første industrielle revolution forandrede over 80 år stort set alle aspekter af dagligdagen og arbejdslivet. Nu står vi midt i en teknologiskrevolution drevet frem af AI. Den vil omkalfatre vores samfund i mindst samme grad som den første for 150 år siden, men er vi overhovedet klar til omvæltningerne?
Vi kender faktisk ikke svaret, så derfor har vi, i en bred alliance af virksomheder, organisationer og fagforeninger, sat den hidtil største undersøgelse af nordiske virksomheder og offentlige organisationers brug af og forventninger til AI i søen.
Det er ikke til at komme uden om, at AI fuldstændig er ved at revolutionere måden, vi arbejder på. OECD vurderer, at 27 pct. af dagens jobfunktioner er i brancher med høj sandsynlighed for automatisering, hvilket naturligt stiller krav til vores omstillingsevne. Og stort set alle jobfunktioner vil i den ene eller anden grad blive påvirket af AI.
“Den topleder, der arbejder målrettet med AI i udviklingen af forretningen eller organisationen, kommer til at stå langt stærkere i konkurrencen om arbejdskraft, innovation og markedsandele
Den topleder, der arbejder målrettet med AI i udviklingen af forretningen eller organisationen, kommer til at stå langt stærkere i konkurrencen om arbejdskraft, innovation og markedsandele. AI er kommet for at blive og kræver aktiv stillingtagen i alle virksomheder og offentlige organisationer.
Det potentiale, der ligger i AI, er så stort, at teknologien for langt de fleste både private og offentlige virksomheder bliver forretningskritisk i udfordringerne med manglende arbejdskraft, fortsat vækst og udvikling af velfærden. Derfor skal toplederen tage ejerskab til AI og arbejde strategisk med det i alle led af virksomheden. Det må ikke bare blive et hyggeprojekt i en fjern afkrog af kontoret.
Selvom vi ikke kender resultaterne af vores analyse endnu, ved vi allerede, hvilke mulige gevinster der venter de topledere, som tager AI ind i kernen af sin strategi. Den måske vigtigste af dem alle er evnen til at fastholde og rekruttere tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft.
Som det ser ud nu, kan udbuddet af kvalificeret arbejdskraft ikke følge med efterspørgslen, men nye måder at arbejde med AI på kan fjerne rutineprægede opgaver, frigøre innovationskraft hos medarbejderne og styrke rummeligheden på arbejdspladserne.
Øget brug af AI kan endda føre til bedre mentalt og fysisk helbred, ifølge OECD’s rapport Employment Outlook 2023. Der ligger altså et skarpt våben i den benhårde kamp om dygtige medarbejdere klar til de topledere, der sørger for at udstikke en tydelig strategi og retning for den digitale udvikling og implementering af AI i hele organisationen.
Det er klart, at en sådan transformation vil kræve, at arbejdsstyrken får det nødvendige kompetenceløft til at kunne matche de stigende krav. Flere skal gerne uddannes til at udvikle teknologiske løsninger, men det vigtigste er, at alle får en generel indlæring i og forståelse af, hvordan generativ AI kan lette deres arbejde og hjælpe med at løse opgaver i højere kvalitet.
Derfor er der brug for en bred satsning på uddannelse indeholdende alt fra erhvervs- og videregående uddannelser til efter- og videreuddannelse både internt i virksomhederne og i det offentlige system. Her skal toplederne såvel som politikerne også have en klar strategi.
En anden ganske væsentlig gevinst ved at omfavne AI skal aflæses på bundlinjen. For virksomhederne er der mere end bare omkostningsbesparelser at hente på en tydelig AI-strategi. Nye forretningsmuligheder vil opstå, og rummet for innovation vil vokse markant.
Der ligger store vækstmuligheder i en digital transformation baseret på danske og nordiske værdier for god ledelse og sunde arbejdsliv kombineret med en kontrolleret og ansvarlig brug af data og teknologier. I Danmark har vi en høj grad af tryghed ved og tillid til digitale omstillinger, hvilket skaber et unikt klima for udvikling af nye teknologier og arbejdsmetoder, som igen giver vores virksomheder en konkurrencefordel i kampen om både markedsandele og arbejdskraft. Men det stiller krav til, at vi som virksomheder og institutioner holder fast i etisk og forsvarlig brug af data og ikke bare ukritisk begynder at indføre nye teknologier.
Men også på de bundlinjer, der opereres med i den offentlige sektor, er der stort potentiale. I velfærdssektorerne kan AI vise sig at være en nøgle til at løse nogle af de udfordringer, vi står overfor, med stigende forventninger til kvalitet, stigende pres på ydelserne og manglende hænder til at løfte opgaverne. Hvis vi griber implementeringen rigtigt an, kan AI frigive en masse administrative ressourcer, som i stedet kan bruges på kerneopgaverne og den enkelte borger, så kvaliteten stiger, uden at omkostningerne følger med. Muligheden for at knække dén nød bør vi gribe.
Det er uden tvivl en spændende fremtid, vi kigger ind i, med masser af gevinster for de offentlige og private topledere, der tager AI med ind i kernen af deres strategier. Vi glæder os til at dele indsigterne fra vores kommende undersøgelse og bidrage med vores bud på, hvordan vi forløser det massive potentiale i AI.
Danske virksomheder og organisationer står over for en teknologirevolution, som kan gavne væksten, velfærden og arbejdsmarkedet, og vi har i Danmark gode kort på hånden for at realisere mulighederne.
