2023 var et hårdt år for den mentale trivsel på arbejdspladserne – og tallene taler deres tydelige sprog. Længerevarende stress har en pris. En for høj pris.
Både med personlige konsekvenser til følge som depression, søvnløshed og endnu værre tabt erhvervsevne. Med andre ord mister vi vores “vitalitet”, når vi er stressede over en lang periode. Vores evne til at være noget for andre, evnen til at sprudle og evnen til “at være menneske”.
Oven i dette kommer prisen for samfundet. Ifølge Det Nationale Center for Arbejdsmiljø koster sygefravær i forbindelse med stresshvert år danske arbejdspladser 16,4 mia. kr.
Og alene omkostninger til arbejdsrelateret stress koster samfundet omkring 27 mia. kr. om året. Som det ser ud nu, er der desværre intet, der tyder på, at politikerne kommer til at gøre noget radikalt anderledes for at ændre på denne galoperende stressepidemi. “Vi skal arbejde mere,” lyder parolen.
Det efterlader virksomhederne med ansvaret, og her bliver vi simpelthen nødt til at gentænke, hvordan man på arbejdspladser arbejder med trivslen.
I Woba.io har vi ud fra data fra 61 virksomheder fordelt på 31 brancher i Danmark identificeret nøgleårsager til, at flere danskere bliver ramt af stress.
Det skyldes i høj grad ubalance mellem arbejdsliv og privatliv, mangel på rolleklarhed og manglende indflydelse. Men det er ikke nok at identificere problemerne. Der skal forebyggelse på agendaen.
Hvad kan arbejdspladserne så gøre for at nedsætte stress og sygefraværet i 2024? Jeg har seks konkrete råd, man bør overveje.
1. Gør forebyggelse til en topprioritet: Forebyggelse af stress skal være en topprioritet i 2024. Hyppige anonyme risikovurderinger er nøglen til at identificere og løse potentielle problemområder, inden skaden er sket.
2. Sæt fokus på årsagerne til stress og sygefravær: Identificer årsagerne til stress og sygefravær. Undgå individualisering, og fokuser på at forebygge bagvedliggende årsager i arbejdsmiljøet. Hvis jeres arbejdsmiljø forbedres, mindskes de arbejdsrelaterede stresssymptomer ligeledes.
3. Undgå at gøre stress til medarbejderens problem: Brug anonyme data til at identificere årsagerne til stress og tackle dem kollektivt. Undgå for snævert fokus på individuelle symptomer. Forebyggelse af stress skal være en fælles indsats – ikke et individuelt problem.
4. Brug de rette værktøjer til forebyggelse: Der findes så mange platforme, der måler på det forkerte eller kun måler på få områder. Der er i stedet brug for et røntgenfoto, hvor man både screener på sundhed, trivsel og arbejdsmiljø.
Her bør man i stedet fokusere på at implementere forskningsbaserede HR-teknologier, der er designet til at måle på det rigtige og har for øje at bruge medarbejdernes viden til at forudse og forebygge.
5. Brug trivsels- og arbejdsmiljømålingerne til handling og opfølgning – ellers er det ligegyldigt! Målinger skal følges op af handling. Handling er nøglen til at forbedre trivselsniveauet. Der er alt for mange arbejdspladser, der foretager målinger, som ikke bliver fulgt op på. Hvis man som arbejdsplads sætter en trivselsmåling i gang uden at følge op, er risikoen for dårligere trivsel markant højere end før målingen.
6. Brug medarbejdernes viden til at skabe det arbejdsmiljø, de drømmer om: Virksomheder bør gentænke deres arbejde med trivslen ved at bruge medarbejdernes feedback til at pege på ændringer og forslag til at skabe et arbejdsmiljø, der producerer mentalt overskud og vitalitet.
Virksomheder bør ansætte empatiske ledere, som skaber en kultur, hvor der er plads til nærvær, inklusion og omsorg for den enkelte. Trivselskrisen kan virke som et uoverskueligt bjerg at bestige, men det er afgørende, at hele arbejdsmarkedet træder i karakter.
Dette er nødvendigt for at bryde det nedslående antal af danskere, der hvert år rammes af stress, for at fastholde dygtige medarbejdere og sikre en sund balance mellem arbejds- og privatliv.
Som en ekstra gevinst viser det sig faktisk, at bekæmpelse og forebyggelse af stress også kan være en rigtig god forretning. 2024 er en ny chance for at skabe forandring. Selvom trivselskrisen kan virke overvældende, er det afgørende, at vi ikke ignorerer den.
Det er på høje tid, at vi gentænker vores arbejde med trivsel og går i samlet flok mod at realisere det.
