Der er sket ganske forfærdelige ting i 2023, ikke mindst når det gælder krige og konflikter. Men ser vi på økonomien, så må man sige, at det er et år, der har overrasket positivt, lige meget hvad der sker her i de sidste par uger. Det er alligevel værd at glæde sig over midt i alle problemerne.
Som de fleste andre havde vi en forventning ved indgangen til 2023 om, at det ville blive et år med tilbagegang. Den voldsomme stigning i inflationen i 2022 havde suget købekraft ud af lommerne på alverdens lønmodtagere, og de store rentestigninger, forventede vi, ville lægge en meget tung dæmper på ting som byggeri og huspriser med det resultat, at dansk bnp ville falde med omkring 1 pct., beskæftigelsen ville følge med ned, mens inflationen langsomt bevægede sig ned mod et mere normalt niveau.
Og så var der risikoen for, at det ville gå betydeligt værre. Vi har ofte set egentlige økonomiske kriser i kølvandet på renteforhøjelser, og denne gang har vi fået renteforhøjelser i et omfang, der sjældent er set. Men det er gået nogenlunde. Vi har selvfølgelig ikke de endelige tal endnu, men det ser ud til, at dansk bnp er steget med ca. 1 pct., at beskæftigelsen er steget med omkring 50.000 personer, og at huspriserne har holdt skansen fint. Det er en afmatningstid og et meget blandet billede, hvor det går godt i for eksempel Novo Nordisk, restaurantbranchen og hos rejsebureauerne, mens der er tilbagegang i store dele af industrien og boligbyggeriet. Bnp eksklusive Novo Nordisk er sandsynligvis faldet. Og meget væsentligt: Inflationen er ikke bare faldet, den er nærmest stoppet. Der er ikke bare i Danmark, at det er gået bedre end ventet. Eurolandene har ikke et Novo Nordisk, men har dog overrasket med stagnation snarere end tilbagegang i den samlede aktivitet, forbavsende stor fremgang i beskæftigelsen og også her et stort fald i inflationen. Og når det gælder USA, kommer vi efter alt at dømme til at ende med nøgletal for 2023, der slet ikke lugter af afmatning overhovedet.
Årsagen til udviklingen er blandt andet, at økonomien har vist sig mere modstandsdygtig over for de høje renter end ventet. Forbrug og investeringer har i mindre grad end i normale opsving været drevet af gældsætning, og det giver en anden dynamik, når så renterne stiger. En anden meget vigtig ting er, at den meget høje inflation tilsyneladende ikke har bidt sig fast i en selvopfyldende forventning om fortsatte prisstigninger.
Det kan stadig gå galt. Rentestigningernes fulde effekt på økonomien kan blive voldsommere i 2024, og inflationen kan vise sig kun at være såret og ikke død, blandt andet. Næste skridt er rentenedsættelser, og det er heller ingen nem kunst, hvor forkert timing og dossering kan få ubehagelige konsekvenser. Men sandsynligheden er steget for, at vi kommer ud gennem inflationskrisen med forholdsvis få skrammer. Så vidt, så godt kunne man sige, og det er altså værd at tage med.
