2022 var et vildt år. Danske statsobligationer tabte 20 pct. – et uhørt stort tab. Renten på en tiårig statsobligation steg fra 0 pct. i januar til 2,7 pct. Konverterbare realkreditobligationer tabte ligeledes 20 pct. efter i september at have været nede med hele 25 pct. Jeg talte 199 rentestigninger i 2022 – også en rekord. Tæt på 100 pct. af alle verdens centralbanker har en rentestigning som seneste bevægelse.
Globale aktier tabte 14 pct. målt i danske kr.: Det største tab siden finanskrisen. Få markeder endte året i plus, f.eks. Tyrkiet, der bemærkelsesværdigt steg med 195 pct. Tech-aktierne havde et reelt sammenbrud. Nasdaq faldt med 33 pct., mens mange såkaldte unicorns som Peloton, Beyond Meat og Coinbase tabte 90 pct. eller mere.
Luften gik ud af kryptoboblen, og adskillige tokens, stablecoins, hedgefonde og markedspladser gik ned. Med FTX’s konkurs mistede kryptowunderkind Sam Bankman-Fried aktiver for 16 mia. dollar – en ny rekord i formuetab.
Luften gik også ud af verdens rigeste mand, Elon Musk: Tesla faldt med 67 pct. sidste år og efter at have brugt 44 mia. dollar på at afnotere Twitter, var han ikke længere konge på bjerget.
“Men økonomisk set er der udsigt til faldende vækst i de kommende måneder, og den store overraskelse i år bliver nok snarere, at inflationen falder mere end ventet
England nåede at have to monarker, tre statsministre og fire finansministre. Pensionskassesektoren måtte reddes af Bank of England. Et flertal i befolkningen ønsker nu at rulle brexit tilbage. Kinas Xi Jinping blev genvalgt for en tredje periode og cementerede sit greb om magten. Landet gik fra en zero-covidstrategi til en max-covidstrategi i december.
Lula genvalgtes som præsident i Brasilien, tre år efter han kom ud af fængslet.
Rusland invaderede Ukraine. Sverige og Finland søgte om Nato-medlemskab. Nordkorea affyrede 60 ballistiske missiler, hvoraf flere fløj over Japan. Undersøiske gasledninger ud for Bornholm saboteredes. USA indførte hårde restriktioner ift. salg af avancerede computerchip til Kina.
Galoperende inflation fik altså centralbankerne til at trykke på panikknappen sidste år, og f.eks. er ECB (Den Europæiske Centralbank, red.) i gang med den mest aggressive renteforhøjelse nogensinde. Det gjorde ondt på finansmarkederne, og boligmarkederne sprækker nu alle steder.
Men økonomisk set er der udsigt til faldende vækst i de kommende måneder, og den store overraskelse i år bliver nok snarere, at inflationen falder mere end ventet. Rentemarkederne har indpriset, at centralbankerne går på hold, men ikke rigtigt at de vender rundt. Det er et finansielt supertema i år.
Geopolitisk set har vi flere problemer end løsninger, og med den amerikanske entreprenør og økonom Pippa Malmgrens ord så er Tredje Verdenskrig startet som en varm krig på kolde steder (i rummet, i cyberspace, under havets overflade) og en kold krig varme steder (i Afrika, på militærbaser i Stillehavet). Krigen i Ukraine runder et år i februar, og det ligner ikke, at en snarlig løsning er på trapperne. Også her skal man følge med i år.
