Artiklens hovedpointer
- I skrivende stund er der en vis optimisme med hensyn til, at transporten gennem Hormuzstrædet snart kan genoptages. Men usikkerheden er stor – så hvorvidt vi ser en reel opblødning af den fastlåste situation, er svært at sige noget sikkert om.
- Kigger man på de økonomiske nøgletal, så er der ingen tvivl om, at krigen har trukket inflationen op og væksten ned. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt noget, som indikerer, at vi skulle være på vej ind i en dybere økonomisk krise.
- Centralbankerne har svært ved at håndtere en situation med lavere vækst og højere inflation. Markedet venter dog renteforhøjelser i Europa. Centralbanken synes bekymret for at gentage fejlene fra inflationskrisen i 2021-2023, hvor inflationen steg kraftigt, før centralbanken reagerede. Markedsrenterne har – med store daglige udsving – været stort set uændrede siden starten af april.
- Aktiekurserne sætter rekord, drevet frem af imponerende indtjeningsvækst trods de høje energipriser. Spørgsmålet er dog, om udviklingen er holdbar. Meget er drevet af kunstig intelligens – herunder de afledte investeringer, som påvirker industrien bredt.
Krigen i Iran driver inflationen op og væksten ned