Klaus Rønslev bryder ind, da han får et spørgsmål om, hvordan han ser udsigterne for sin virksomhed på vej ud af coronakrisen:
“Der har slet ikke været krise. I hvert fald ikke i byggeriet,” siger han.
Klaus Rønslev er direktør i Base Erhverv, der har specialiseret sig i sportshaller og erhvervsbyggeri. F.eks. er de i gang med at bygge en 80.000 kvm stor logistikpark til Normal i Hedensted.
Der er travlt som aldrig før, fortæller Klaus Rønslev. Selvom hans regnskabsår løber fra april til april, og det seneste regnskabsår altså startede, 20 dage efter at statsminister Mette Frederiksen (S) sidste år lukkede landet ned, har Base Erhvervs omsætning og indtjening aldrig været højere.
“Vi har haft skyklapper på. Vi har nærmest ikke opdaget corona. Mens alle andre brancher har lidt og været lukket ned, har vi knoklet igennem for fuld skrald,” siger Klaus Rønslev.
Omsætningen rundede seneste regnskabsår 300 mio. kr.
“Lidt flabet sagt tror jeg sagtens, at vi kunne have haft den dobbelte omsætning, hvis vi havde sagt ja til alle opgaver og havde ansat i vildskab.”
Nu er spørgsmålet, hvor længe det kan blive ved, og hvad der sker, når vi lægger corona bag os. Klaus Rønslev venter selv, at situationen på et tidspunkt må blive mere normal.
“Selvfølgelig kommer der en opbremsning,” siger han.
Nu handler det om at sikre, at temposkiftet ikke bliver så vildt som under finanskrisen i 2008, hvor byggeriet gik fra overophedning til nedsmeltning på et øjeblik.
“Det, vi oplevede sidst, var ikke en opbremsning. Der forsvandt vejen simpelthen foran os, og hele byggebranchen styrtede direkte ned. Den her gang håber jeg på, at det bliver en mere blød landing,” siger Klaus Rønslev.
Tegnene på overophedning er tydelige. Der er mangel på råmaterialer, og det har ifølge Klaus Rønslev allerede ført til, at nogle af de ordrer, han har lagt på byggematerialer, pludselig bliver annulleret og solgt videre til højere pris til nogle andre. Og så bliver hans ansatte næsten dagligt ringet op af rekrutteringsbureauer, der vil have dem til at tage et job i en anden virksomhed.
“Der er mange, der tilbyder dem 10.000 kr. mere, end de får om måneden her, og det er jo ikke noget sundt tegn,” siger Klaus Rønslev.
Selvom dansk økonomi stadig er påvirket af de coronarestriktioner, der er tilbage, og de flaskehalse, corona har skabt for ikke bare byggeriet, så er det ikke kun Klaus Rønslev, der ikke længere behøver tale om krise. Det gælder efterhånden hele dansk økonomi, mener flere økonomer.
“Det er egentlig bare at komme tilbage til normalen hurtigst muligt,” siger tidligere overvismand Michael Svarer.
“Vi kunne have haft den dobbelte omsætning, hvis vi havde sagt ja til alle opgaver og havde ansat i vildskab
Klaus Rønslev, direktør, Base Erhverv
Det betyder, at vi allerede nu kan lægge alle former for krisepolitik bag os, skrue ned for de store hjælpepakker og vende tilbage til en økonomisk politik, der minder mere om den, der blev ført, før coronakrisen ramte:
“Overordnet er vi i en situation, hvor vi nu godt kan gå tilbage til den traditionelle måde at styre økonomien på,” siger Svarer.
Også ifølge de økonomiske vismænd er dansk økonomi allerede nu, mindre end halvandet år efter krisen, tilbage i noget, der minder om en konjunkturneutral situation. Overvismand Carl-Johan Dalgaard har to scenarier for, hvordan det kommer til at gå herfra. Det ene er den bløde landing, hvor opsvinget fortsætter uden de store problemer, og f.eks. byggeriet ikke løber så stærkt, at det ender med at falde. Det er det scenarie, vi skal håbe på. Det andet scenarie er en overophedning.
“De signaler, der kommer fra arbejdsmarkedet lige nu, tyder på, at der virkelig er damp på kedlerne,” siger Carl-Johan Dalgaard.
Lige nu er de to scenarier ca. lige sandsynlige eller “omtrent sideordnede,” som overvismanden formulerer det. Ligesom Michael Svarer påpeger han, at der ikke er brug for, at politikerne fører mere krisepolitik og lemper finanspolitikken i forhold til de planer, der ligger nu.
“Det vil gøre tendenserne til overophedning mere udtalte,” siger Carl-Johan Dalgaard.
Lige nu er det primært to ting, der bekymrer overvismanden. Det brandvarme boligmarked, hvor økonomer lige nu diskuterer behovet for et indgreb, og så altså bygge- og anlægssektoren, hvor lønvæksten er taget til, og man skal tilbage til finanskrisen for at finde en større mangel på arbejdskraft.
Ligesom Klaus Rønslev mener overvismanden, at der er al mulig grund til at håbe på og stræbe efter en blød landing i stedet for at nyde den høje fart og fortsætte med at holde speederen i bund.
“Det drøn, man oplever i økonomien, er større, når man kører ind i en mur med 110 km/t, end hvis man kører i et adstadigt tempo,” siger Carl-Johan Dalgaard.
Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, er optimistisk. Selvom der er stor usikkerhed forbundet med at lægge en pandemi bag sig, fordi det er noget, vi ikke har prøvet før, og den økonomiske politik er spændt til bristepunktet ikke mindst i lande som USA, så er dansk økonomi godt rustet til at klare lidt af hvert.
“Vi kom ind i coronakrisen med en nærmest historisk høj grad af stabilitet. Vi havde uændret arbejdsløshed mange, mange måneder i træk. Vi havde en nærmest perfekt balanceret økonomi med stabil og lav ledighed, ingen kreditvækst, ikke nogen tegn på for høj inflation eller udhuling af konkurrenceevnen eller nogen af de ting, vi normalt har som faresignaler for en overophedning. Vi kom fra et rigtigt godt sted, og vi har et godt udgangspunkt for at håndtere, hvad der skulle vise sig,” siger Las Olsen.
Overvismand Carl-Johan Dalgaard mener, at de ret gunstige udsigter for dansk økonomi, trods al usikkerheden, “illustrerer værdien af at samle nødder sammen til vinteren, mens det er sommer.” For havde vi ikke haft så balanceret en økonomi på vej ind i corona og så stærke offentlige finanser, havde vi ikke stået så godt, som vi gør nu, og så havde vejen ud af krisen været mere besværlig.
En dansk udfordring kan blive at ramme det passende niveau for finanspolitikken i de kommende år, mener Las Olsen, for den rette balance er nærmest umulig at finde:
“Vi skal selvfølgelig gå efter at dosere det så godt som muligt, men man må også være ydmyg og sige, at selv i de bedste tider er det rigtig, rigtig svært at føre aktiv finanspolitik og ramme det rigtige niveau. Med den usikkerhed der er lige nu, er det utopisk at forestille sig, at det bliver fuldstændigt rigtig doseret,” siger Las Olsen. Men selv det kan ikke rigtig bekymre ham. For igen henviser han til, at økonomien grundlæggende er i så god form, at det skal vi nok også kunne håndtere. Hvis vejen ud af krisen for alvor skal blive bumlet og ujævn, så skal årsagen formentligt findes uden for landets grænser, mener Danske Banks cheføkonom.
“Det er egentlig bare at komme tilbage til normalen hurtigst muligt
Michael Svarer, tidligere overvismand
“Når man kigger sig om i verden og siger, hvad kan gå helt galt, så er Danmark ikke det første land, man får øje på,” siger han.
Skal landingen blive hård, er det nemmest at få øje på noget, der kan gå galt i USA, hvor finanspolitikken er mere lempelig end noget andet sted, og Federal Reserve har handlet mere aggressivt under corona end stort set alle andre centralbanker. Her er der en reel risiko for en markant overophedning, mener overvismand Carl-Johan Dalgaard.
“Hvis USA rammer ind i noget, der minder om overophedning, vil det også ramme Danmark,” siger han.
Det kan både betyde, at vi kommer til at opleve stigende priser herhjemme, fordi prisen på nogle varer produceret i USA stiger. Det vil især ramme de virksomheder, der er afhængige af ting fra USA i deres produktion. Men omvendt kan det også være med til at stimulere eksporten, at amerikansk økonomi kører i højeste gear.
“Det vil være med til at understøtte tendenserne til, at der kommer yderligere damp under kedlerne. Hvis vi i forvejen i Danmark bevæger os ind i noget, der minder om et overophedningsscenarie, så vil det kunne puste til gløderne,” siger Carl-Johan Dalgaard.
Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea, er på lange stræk enig med sine økonomkollegaer. Vi har udfordringer i Danmark, og de trænger sig på, men de er til at håndtere. Det vigtigste er, at finanspolitikken bliver strammet op, når regeringen efter sommerferien skal samle et flertal for en finanslov for 2022. I udlandet ligger problemerne måske lidt længere væk, et år eller mere ude i tiden. Til gengæld er de potentielle problemer meget, meget større.
“Når man kigger sig om i verden og siger, hvad kan gå helt galt, så er Danmark ikke det første land, man får øje på
Las Olsen, cheføkonom, Danske Bank
“Jeg er på den lange bane meget mere bekymret for det store globale billede – om det ender med et brag. Det vil også få konsekvenser herhjemme,” siger Helge J. Pedersen.
Ud over en overophedning i USA er der en anden ting, der bekymrer ham, nemlig at centralbankerne er ved at blive fanget i en situation, hvor de må fastholde den lempelige pengepolitik længe endnu. Det øger den finansielle ustabilitet, mener han.
“De ultralave renter har vi lang tid endnu,” siger Helge J. Pedersen.
Han mener først, at ECB i 2023 og måske mere realistisk først i 2024 vil begynde at sætte renten op. I dag er renten -0,5 pct., så det kræver to renteforhøjelser af 0,25 procentpoint bare at ramme en rente på nul igen.
“Det drøn, man oplever i økonomien, er større, når man kører ind i en mur med 110 km/t, end hvis man kører i et adstadigt tempo
Overvismand Carl-Johan Dalgaard
“Så er vi langt henne i 2024 eller inde i 2025, før vi har positive renter. Også herhjemme. Det er tre eller fire år mere, hvor vi vil have negativ rente,” siger Helge J. Pedersen.
Det skaber grobund for store problemer nede ad vejen, hvis ikke de finansielle myndigheder og politikerne holder godt øje med situationen.
“Lige nu ser jeg ikke en systemisk risiko på den front, fordi gældsopbygningen stadig er lav. Men det kan ske, hvis renterne bliver ved med at være lave de næste tre-fire år. Jo større gældsopbygning, jo større er risikoen for et stort tilbageslag, når renten stiger, og dermed også for tab i den finansielle sektor. Så kan tingene gå grueligt galt,” siger Helge J. Pedersen.
Hvis man ellers kan blive kreditgodkendt til det, gør de lave renter, at det lige nu stort set er ligegyldigt, om man låner 2 eller 10 eller 15 mio. kr., når man køber en bolig. Renteudgiften er stort set ingenting.
“Det er en ret grotesk situation,” siger Helge J. Pedersen.
Den lave rente er en af de ting, der har givet fart på byggebranchen, mener Klaus Rønslev. Siden 2013 er det kun gået hurtigere og hurtigere i byggeriet.
“Det har båret os længe. Det koster penge at sætte penge i banken, og det koster ingenting at låne. Det gør det rigtig sjovt at investere i byggeri,” siger han.
Hvis renten forbliver lav længe endnu, vil det holde gang i byggeriet, venter han. Derfor kan de lave renter også være det, der ender med at gøre landingen efter corona blød for byggeriet, mener han:
“Som jeg ser det, er verden mere robust denne gang.”
