Hvis jeg bare havde været lidt mindre kontrær og var hoppet med på bølgen i stedet for at problematisere den, så havde jeg tjent en formue.
Da jeg dengang som journalist på Information i juli 2013 første gang skrev om bitcoin, karakteriserede jeg det i en klumme som en “mulighed for at genopleve den spekulationslogik, som drev boligboblen: Man skal kun købe, hvis man tror, at nogen senere vil betale mere, end man selv gjorde”.
Dengang var prisen 91,8 dollar for en bitcoin. I dag er den over 34.000 dollar. Der var altså mange, der senere gerne ville betale meget mere.
Havde jeg købt bare en enkelt bitcoin dengang, havde jeg tjent noget, der minder om 220.000 kr. på en investering på knap 600 kr.
Men det gjorde jeg ikke. Pokkers.
Lige nu er bitcoin i gang med en kursfest, der igen kan få enhver til at ærgre sig over at stå uden for.
Bare den seneste måned er bitcoin steget 80 pct. Midt i december krydsede kursen første gang 20.000 dollar. Ved årsskiftet røg kursen første gang over 30.000 dollar. I hele 2020 er bitcoin steget fra 7000 til 34.000 dollar.
Det bringer markedsværdien af alle bitcoin op over værdien af betalingskæmpen Visa, supermarkedsgiganten Walmart, en af Wall Streets ældste banker J.P. Morgan, handelsplatformen Alibaba og Warren Buffets investeringsselskab Berkshire Hathaway. Bitcoin er næsten lige så meget værd som Tesla, der vel at mærke er verdens syvende mest værdifulde selskab.
Det havde jeg ikke gættet i 2013. Så havde jeg min skepsis til trods nok smugkøbt et par bitcoin alligevel.
Det er tredje gang, at bitcoinkursen tager en himmelflugt med en fart, der gør én helt svimmel.
Første gang var i 2017, anden gang var i 2019, og nu er vi altså nået til det igen.
Men det er også set før, at det kan gå lige så hurtigt ned, som det går op. I 2017 steg prisen for en bitcoin fra under 1000 dollar til godt 20.000 dollar – for derefter i løbet af 2018 at falde til omkring 3300 dollar.
Så det kræver is i maven at placere sin formue i bitcoin, hvis man altså en dag vil have det vekslet om til en valuta, som kan bruges til at købe mælk og yoghurt for.
Under den første store optur i 2017 fik verdens finansielle myndigheder for første gang for alvor øjnene op for den nye kryptovaluta. Og bitcoin er aldrig blevet populær hos hverken verdens centralbanker, skattemyndigheder eller finanstilsyn.
Heller ikke blandt de danske finansielle myndigheder. “Man skal holde sig væk. Det er livsfarligt,” sagde nationalbankdirektør Lars Rohde i 2017 til DR om, hvordan Nationalbanken ser på bitcoin.
Nu er spørgsmålet, hvad det gør ved de finansielle myndigheders interesse for kryptovalutaen, hvis himmelflugten fortsætter i 2021.
