I takt med at EU leverer nye og skrappere klimatiltag, risikerer vores egne danske klimamål at blive en omkostningstung kattepine for landets borgere og virksomheder – formentlig helt uden grund.
Derfor anbefaler de økonomiske vismænd i deres nyeste miljørapport, at politikerne bør sløjfe de danske klimamål efter 2030 og i stedet gå mere i sync med de europæiske. Ellers får virksomheder og husholdninger sværere ved at navigere efter klimamålene, og i sidste ende vil det blot fordyre den grønne omstilling, advarer miljøøkonomisk vismand, Lars Gårn Hansen.
“Det skaber en større risiko for, at man skal lave hovsapolitik for at nå et mål, fordi man opdager, at ‘hov’, nu er det her, EU-mål blevet bindende, det når vi ikke,” siger han.
I regeringsgrundlaget er der lagt op til et nyt mål om klimaneutralitet i 2045. Samtidig har EU et mål om klimaneutralitet i 2050, mens der også skal sættes et fælles mål for udledningen i 2040. Danmark foreslår, at det mål skal reduceres med mindst 90 pct.
“Det skaber en større risiko for, at man skal lave hovsapolitik
Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand
Ifølge Lars Gårn Hansen er det netop de forskelligartede målsætninger, der kan gå hen og blive noget værre rod. Og for at løse det er der to valgmuligheder: Enten skal de danske klimamålsætninger være markant mere overlegne end EU’s og være de klart mest bindende i hele perioden efter 2030. Eller også skal man opgive de selvstændige danske klimamål efter 2030 og i stedet arbejde efter EU’s.
Det sidste er klart den samfundsøkonomisk billigste løsning, fordi det ellers vil betyde, at vi skubber udledninger til udlandet, uddyber Lars Gårn Hansen:
“Politisk kan man godt vælge, at man vil prioritere, at Danmark skal være markant foran EU og dermed løse problemet ved at skærpe de danske målsætninger, men så bliver det dyrere for den danske økonomi og de danske forbrugere.”
Ifølge den miljøøkonomiske vismand vil lidt højere danske mål efter 2030 heller ikke gøre voldsomt stor gavn.
“Hvorfor gøre livet mere besværligt ved at lave egne målsætninger, som ikke er markant skrappere end EU’s – hvad skulle formålet være ved det?” spørger han.
Økonomiprofessor og tidl. overvismand Michael Svarer, der i øjeblikket sidder i spidsen for regeringens ekspertudvalg for CO2-afgifter, kom med et lignende statement, da han i forrige uge holdt oplæg ved konferencen Skattepolitisk Døgn.
“Det smarteste er jo, at EU trækker læsset. Det er ligegyldigt, hvad vi gør i Danmark. Det er fint og hyggeligt, at vi bruger tid på det, men det er EU, der skal drive det frem mod 2050,” fortalte han og uddybede:
“Den seneste opstramning af EU’s klimapolitik er jo benhård. Den har allerede overhalet 70-procentskriteriet, så hvis politikerne skal holde det, skal de faktisk til at stramme deres krav.”
Klimaminister Lars Aagaard kalder økonomernes anbefaling for “en spændende diskussion”.
“I regeringen har vi ikke konkluderet noget på det endnu. Men det er klart, at vores nationale mål også skal pejle efter, at vi er en del af EU. Og det vil være helt naturligt, at vi også har det med, når vi i 2025 skal fremlægge et bud på, hvad det er for et klimamål, vi skal have i 2035. Det handler både om at sætte tal på et nyt reduktionsmål, men også om, hvilke dele af økonomien der bør håndteres nationalt og europæisk,” siger han.
procentsreduktion foreslår Danmark som fælles EU-mål i 2040
Lars Gårn Hansen fastslår, at der er store samfundsøkonomiske fordele ved EU’s fælles CO2-kvoter.
“Princippet i det, som EU gør, er grundlæggende det rigtige: At man på lang sigt får en ensartet kvotepris over det hele. Det giver samme effekt som en ensartet CO2-afgift, som vi også taler for,” siger han.
