Da statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde for præcis seks måneder siden, onsdag 11. marts, lukkede Danmark ned, var vurderingerne entydige: Coronakrisen ville blive den dybeste krise i dansk økonomi nogensinde.
Jeppe Christiansen, adm. direktør i Maj Invest, advarede om, at nedlukningen kunne ende som en “økonomisk kvælning, der bliver utrolig dyr”.
“Vi skal passe på, at vi ikke ender i en økonomisk ruin,” sagde han i Børsen 16. marts.
Nationalbanken vurderede, at bnp ville falde med mellem 3 og 10 pct. i 2020. I det værste år under finanskrisen faldt bnp med 4,9 pct.
“Vi er nok i størrelsen én finanskrise, og så bevæger vi os op,” vurderede også tidligere overvismand Michael Svarer i Børsen 6. april.
I dag ser det anderledes ud. Dansk økonomi er ikke endt i det dybe hul, økonomer og erhvervsfolk frygtede.
I hvert fald ikke endnu.
“Dengang sagde jeg, at krisen var i størrelsesordenen én finanskrise eller mere. Nu er det nok nærmere én finanskrise eller mindre,” siger Michael Svarer.
“De værste prognoser er skudt til hjørne.”
I maj nedsatte regeringen en økonomisk ekspertgruppe, der rådgav om genåbningen af landet og udfasningen af hjælpepakkerne. I den sad foruden Michael Svarer også Philipp Schröder og Torben M. Andersen, der begge er økonomiprofessorer på Aarhus Universitet.
Torben M. Andersen fortæller, at økonomien i dag er i bedre forfatning, end han dengang havde forventet.
pct. er boligpriserne steget med siden nedlukningen
“Vi er i en situation, som er bedre, end de fleste frygtede for fire eller fem måneder siden. Der er stadig brancher, der er meget pressede, men samlet er det overraskende, at dansk økonomi ikke er hårdere ramt,” siger han.
Efter nedlukningen i marts steg ledigheden på få måneder med 50.000 personer. Men siden starten af august er 25.000 danskere forsvundet ud af ledighedskøen igen.
Danskernes privatforbrug er vendt tilbage til niveauet før krisen.
Og måske mest forvirrende for økonomerne har boligmarkedet nærmest ignoreret coronakrisen. I foråret ventede de økonomiske vismænd boligprisfald i år i omegnen af 10 pct. I stedet er boligpriserne foreløbig steget med over 2 pct. siden februar.
“Man skulle tro, at folk havde sparet op i stedet for at købe huse i frygt for at blive fyret. Men det har de ikke gjort. Men de er heller ikke blevet fyret. På den måde har det måske været lidt selvforstærkende, at man har holdt gang i økonomien,” siger Michael Svarer.
Jeppe Christiansen karakteriserer i dag sig selv som “moderat optimist”, langt fra pessimismen i marts. Den afgørende forskel, forklarer han, er, at politikerne ikke bare i Danmark men hele Europa har reageret hurtigt og kraftigt, har gennemført store hjælpepakker og afværget den depressionsrisiko, som han stadig mener var “klokkeklar”.
“Hvis man skal starte et sted, så skal man starte med at give topkarakterer til Folketinget,” siger Jeppe Christiansen om politikernes håndtering af coronakrisen.
Men, nu kommer men'et. Der er stadig stor usikkerhed om, hvordan genopretningen vil forløbe herfra.
De daglige danske smittetal er de højeste i fem måneder. Også i resten af Europa stiger antallet af smittede.
De store hjælpepakker er udfaset og afløst af mindre og mere målrettede ordninger. Nu skal erhvervslivet klare sig selv.
“Jeg er nok den mest pessimistiske økonom, du kan finde i Danmark for tiden
Philipp Schröder, professor, Aarhus Universitet
Og selvom gæsterne er vendt tilbage til restauranterne, der ikke længere trues af øjeblikkelig konkurs, fordi de ingen omsætning har, er de i stedet gået ind i en langsom udmattelseskamp, hvor gæsterne stadig er færre, og omsætningen lavere end samme tidspunkt sidste år.
Det er først over de kommende måneder og halve år, at det vil blive klart, hvor mange af dem der bukker under, påpeger Philipp Schröder, der var det tredje og sidste medlem af regeringens økonomiske ekspertudvalg.
Han ser noget mindre lyst på fremtiden end kollegaerne Michael Svarer og Torben M. Andersen:
“Jeg er nok den mest pessimistiske økonom, du kan finde i Danmark for tiden,” siger Philipp Schröder.
“Det kan godt være, at vi har nået bunden, men man skal være forsigtig med at tænke, at bare fordi man kan købe en is på stranden, så er corona slut.”
Særligt én ting kan Philipp Schröder ikke forstå: Hvorfor er der ikke flere virksomheder, der er gået konkurs? Antallet af konkurser er omtrent det samme som i 2019.
“Det kan ikke passe,” siger han med tryk på hvert ord i den sætning.
“Derfor er jeg stærkt overbevist om, at vi ikke har set enden på den her krise.”
Philipp Schröders formodning er, at hjælpepakkerne har udskudt konkursbølgen, og nu har vi i stedet udsigt til, at den vil begynde at rulle over de kommende måneder. Under finanskrisen toppede antallet af konkurser først to år inde i krisen.
I begyndelsen af april vurderede konsulenthuset McKinsey, at op mod 40 pct. af de 25.000 danske selskaber, som konsulenthuset havde analyseret, kunne komme i “livstruende” problemer, hvis coronachokket varede mere end et par måneder.
Så slemt er det foreløbig langt fra gået, og Jens Riis Andersen, partner i McKinsey, erkender, at konsulenthusets mest dystre prognoser fra krisens tidlige dage ser ud til at skyde forbi. Alligevel mener han, at det er for tidligt at drage de endelige konklusioner:
“Det er stadig for tidligt at afgøre, hvordan virksomhederne i de hårdest ramte brancher klarer sig igennem krisen. Det er også stadig for tidligt at afgøre, hvor hårdt eksportvirksomhederne bliver ramt. De næste måneder bliver afgørende,” siger Jens Riis Andersen.
Den store usikkerhed er, udover hvordan virussen i sig selv udvikler sig, hvor hårdt udlandets krise rammer dansk eksport.
mia. kr. har hjælpepakkerne under coronakrisen foreløbig kostet ifølge Finansministeriet
En af verdens førende prognosemagere IMF vurderede i juni, at de udviklede økonomier som Japan, Europa og USA vil blive ramt af et bnp-fald, der er 2,5 gange større end det værste år under finanskrisen.
Til sammenligning ser tilbageslaget i Danmark ud til at ende omtrent som finanskrisen.
Det kan virke paradoksalt, at den lille åbne danske økonomi skulle slippe lettere gennem krisen end resten af verden. Netop udlandets problemer kan derfor også hurtigt blive vores, lyder vurderingen:
“Den største usikkerhed er helt klart eksporten,” siger Michael Svarer.
Også her mener Philipp Schröder, at der er grund til at forvente, at de dårlige nyheder kommer med en vis forsinkelse. For der kan gå halve og hele år, fra en ordre bliver placeret, til den bliver leveret.
“Jeg tror ikke, at der kommer en ny nedgang, men det fortæller mig, at problemerne ikke er hurtigt overstået,” siger Philipp Schröder.
I det meste af tiden siden nedlukningen for seks måneder siden har erhvervslivet været hjulpet af milliarddyre hjælpepakker, der har givet støtte til at undgå fyringer og holde virksomheder fra konkurs.
Men nu er det slut.
Lønkompensationsordningen udløb i slutningen af august. Kompensationsordningen for faste udgifter udløb allerede i juli.
“Den største usikkerhed er helt klart eksporten
Tidligere overvismand Michael Svarer
Godt nok er der siden kommet mindre nye ordninger som muligheden for arbejdsdeling og målrettede støttepuljer til bl.a. kulturen.
Men, siger Torben M. Andersen, “grundlæggende er hjælpepakkerne udfaset, og nu skal store dele af økonomien stå på egne ben.”
Det er ikke oplagt, at der er behov for flere hjælpende hænder fra staten lige nu, det er økonomerne enige om. Først skal økonomien have lov at vralte lidt afsted på egne ben.
Markedsmekanismen skal have lov at virke, så de virksomheder, der ikke kan klare sig selv, går ned, og nye kommer til, mener Philipp Schröder.
“Hvis du blokerer for, at økonomien kan tilpasse sig, går det ud over produktiviteten og konkurrenceevnen. Vi vil så gerne beholde alle restauranter og hoteller, men det er næsten synd for dem, der er ansat de steder, at de ikke kan komme videre til nye job, hvor der er brug for deres hænder og hjerner,” siger han.
Prisen for de initiativer, der har holdt hånden under dansk økonomi, har ifølge Finansministeriets økonomiske redegørelse fra sidste uge allerede rundet 76 mia. kr.
Det kommer til at give et underskud på statsbudgettet på 4 pct. af bnp i år, og ØMU-gælden kommer til at stige fra 33,3 til 46,3 pct. af bnp, vurderer Finansministeriet.
Men alt tyder på, at hjælpepakkerne var de mange penge værd:
“Hjælpepakkerne har vist sig at opfylde det helt afgørende formål at holde hånden under økonomien,” siger Torben M. Andersen.
