Hvorfor blev coronakrisen – det største økonomiske chok i 100 år – ikke til en ny finanskrise?

Jesper Rangvid har ikke problemer med at huske de første uger af marts. Der var alle tegn på krise på de finansielle markeder.

Den ene dag med aktiefald, der var større end den anden, og større end under finanskrisen. Renterne på selv de mest sikre statsobligationer steg, og de mest usikre dele af kreditmarkedet, hvor virksomheder henter finansiering, var tæt på at fryse til is.

Alle solgte ud, verden lukkede ned, og alle ville have kontanter.

“Det var ekstremt voldsomt. Jeg blev rigtig nervøs,” siger Jesper Rangvid.

Efter finanskrisen i 2008 stod han i spidsen for den ekspertgruppe, der kulegravede, hvad der udløste finanskrisen, og hvorfor den blev så dyb. I de tidlige dage af coronakrisen nåede han at tænke tanken, at det hele begyndte at minde lidt for meget om 2008.

Også bankerne var bekymrede. Med scenarier om et muligt dansk bnp-fald på 10 pct. var de begyndt at ane en bølge af konkurser, der ville teste, hvor meget mere robust banksystemet er i dag end for tolv år siden.

“Lige nøjagtig i de uger i marts var usikkerheden sindssyg stor. Der var scenarier, hvor det kunne blive til en stor mundfuld for den finansielle sektor,” siger Ulrik Nødgaard, adm. direktør i bankernes interesseorganisation Finans Danmark.

Men sådan gik det ikke. 23. marts var bunden nået for de danske aktier. Siden er de steget med 60 pct. Allerede 3. juli nåede aktierne prisniveauet før

“

Det har overrasket mig. Bankerne har klaret det væsentligt bedre, end man kunne have frygtet

Karsten Biltoft, vicedirektør, Nationalbanken

Kreditmarkederne tøede op, jagten på kontanter stoppede, og konkursbølgen, der kunne give bankerne problemer, er aldrig kommet.

De værste prognoser er på bare et halvt år gjort til skamme.

Det er kommet bag på de fleste, at de finansielle markeder og bankerne så hurtigt har kunnet lægge coronakrisen bag sig. Det er også kommet bag på de finansielle tilsynsmyndigheder:

“Det har overrasket mig. Bankerne har klaret det væsentligt bedre, end man kunne have frygtet,” siger Karsten Biltoft, vicedirektør i Nationalbanken og chef for finansiel stabilitet.

Det samme tænker Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet.

“Det er ret overraskende, at de finansielle markeder stabiliserede sig forholdsvis hurtigt, når man tænker på, hvor hårdt der blev slået på dem,” siger han.

Og bankerne, der i marts frygtede, at de kunne komme på en alvorlig prøve, har nu svært ved at se, hvordan de skulle blive centrum for ballade.

“Jeg har svært ved at se et scenarie, hvor finanssektoren bliver en kilde til spændinger,” siger Ulrik Nødgaard.

“

Jeg sidder
ikke og tænker,
at det eksploderer i morgen. Det var man mere bekymret for
i marts

Jesper Rangvid, professor, CBS

Det er ikke kun i Danmark, at det ser sådan ud. 13. oktober sagde cheføkonomen i Den Internationale Valutafond, Gita Gopinath, at trods “alvorlige bekymringer” og “seriøs markedsuro” i marts ser den finansielle katastrofe ikke ud til at ramme. Tværtimod:

“Lige nu er de finansielle markeder i bedre form end realøkonomien,” sagde Gita Gopinath.

Men hvorfor kan selv ikke det største bnp-fald i hundrede år vælte den finansielle sektor? Har vi faktisk lært noget af finanskrisen? Og kan vi helt afblæse risikoen for, at coronakrisen får den finansielle sektor til at falde sammen?

3. marts overraskede den amerikanske centralbank alle ved – for første gang siden finanskrisen – at sænke renten uden for et af de planlagte rentemøder. De gjorde det igen 16. marts efter en uge med aktiekursfald på op mod 20 pct. Federal Reserve sænkede renten til nul og startede et stort opkøbsprogram.

I dagene efter fulgte Den Europæiske Centralbank efter med et stort opkøbsprogram.

“Når det er gået så relativt godt på de finansielle markeder, hænger det sammen med, hvor meget den amerikanske og Europæiske Centralbank har købt op. Det er en enorm udpumpning af likviditet,” siger Karsten Biltoft.

I marts købte Federal Reserve obligationer for 600 mia. dollar om ugen – det dobbelte af, hvad centralbanken købte i de værste uger af finanskrisen. Og listen af likviditets- og låneprogrammer i centralbanker er længere, end den nogensinde har været før. Som noget nyt, noget ikke engang finanskrisen kunne få Fed til, lovede de denne gang at købe op på markedet for virksomhedsgæld, hvis det skulle blive nødvendigt.

“Hvis centralbankerne ikke havde grebet så ekstremt massivt ind, ikke mindst over for virksomhedsobligationer, havde det udspillet sig helt anderledes. Det er helt essentielt, at der er kommet den redningskrans, for at det ikke er eksploderet,” siger Jesper Rangvid og tilføjer:

“Jeg sidder ikke og tænker, at det eksploderer i morgen. Det var man mere bekymret for i marts. Jeg tror, at vi er ovre det værste – medmindre smitten stiger markant igen.”

Det er uomtvisteligt, at centralbankerne har bidraget til at reddet de finansielle markeder, siger også Jesper Berg.

Men, siger manden med ansvaret for, at bankerne er sunde og velpolstrede, det er også afgørende for dybden på tilbageslaget, at den finansielle sektor og de offentlige finanser var bedre polstrede forud for coronakrisen, end de har været på noget tidspunkt før de fem andre store tilbageslag, der har været i dansk økonomi siden Anden Verdenskrig:

“Det har været helt afgørende, at banksystemet er markant stærkere end sidste gang, og der derfor ikke opstod den situation, som virksomhederne frygtede, hvor bankerne holdt på deres egen likviditet,” siger Jesper Berg.

Bankerne har i deres regnskaber for første halvår 2020 ifølge analysefirmaet Bank Research sat 8 mia. kr. til side til coronatab. Det svarer til 0,6 pct. af bankernes samlede udlån.

“

Det centrale skøn er, at det ikke bliver denne gang, at bankerne lægger økonomien ned

Jesper Berg, direktør, Finanstilsynet

Ulrik Nødgaard vurderer, at som verden ser ud i dag, og hvis ikke smitten eksploderer over vinteren, er de nedskrivninger formentlig tilstrækkeligt til at dække de fleste af de tab, der måtte komme.

“Indtil videre har tabene været forholdsvis begrænsede. Jeg tror, at det er en fair konklusion at sige, at det, der er lagt til side, nok dækker det, der kommer af tab i hvert fald på den korte bane,” siger Ulrik Nødgaard.

Det er Nationalbanken knap så sikker på. Selvom der ikke er noget, der tyder på, at vi er på vej mod en finanskrise, kan bankerne stadig godt få større tab, end vi endnu har set. Det er for tidligt helt at ånde lettet op.

De store statslige hjælpepakker, især muligheden for at udskyde betalingen af skatter og moms, har tilført erhvervslivet likviditet på over 100 mia. kr. Og på et tidspunkt skal en stor del af de penge tilbage til staten. Det bliver den store test:

“Vi har spændt et sikkerhedsnet ud. Vi har taget stesolid. Det er først, når vi kommer ind i foråret, og de udskudte skatter og moms skal betales, at vi kan se, hvilke af bankernes kunder der er i problemer,” siger Karsten Biltoft.

“Så er risikoen for problemer i den finansielle sektor overstået? Nej, vi ved dybest set ikke helt, hvordan mange af bankernes kunder har det. Spørgsmålstegnet er stadig stort,” lyder vurderingen fra Nationalbanken.

Jesper Berg mener også, at “juryen stadig er ude”. Men større tab i bankerne må ikke forveksles med en finanskrise:

“Det centrale skøn er, at det ikke bliver denne gang, at bankerne lægger økonomien ned,” siger Jesper Berg.

Selvom bankerne skulle blive presset til nye nedskrivninger, “er der meget langt hen til, at den finansielle sektor kommer under pres,” beroliger Ulrik Nødgaard.

“Selv hvis det viser sig, at krisen bliver dybere, er der mere at tage af. Der er en betydelig bremselængde, før vi når hen i noget, hvor bankerne er dem, der er pressede,” siger Ulrik Nødgaard med henvisning til, at bankernes egenkapital fra 2007 til 2019 er steget med 130 mia. kr.

“

Der er en betydelig bremselængde, før vi når hen i noget, hvor bankerne er dem, der er pressede

Ulrik Nødgaard, direktør, Finans Danmark

Det er ikke kun bankernes polstring, der er bedre end op til finanskrisen. Deres kunder har det også meget bedre end dengang.

Virksomhederne har i de seneste opsvingsår tjent gode penge og også lagt en del af dem til side. Og husholdningerne, der op til finanskrisen brugte flere penge, end de tjente, og gældsatte sig, lægger nu penge til side og har skiftet de variable lån ud med fast rente.

Ulrik Nødgaard forklarer, at bankernes problem denne gang er det modsatte af under finanskrisen. Erhvervsudlånet ligger nærmest fladt. Tal fra Nationalbanken viser, at erhvervsudlånet ligefrem faldt fra andet til tredje kvartal. Når hjælpepakkerne og de udskudte moms og skattefrister udløber, håber Ulrik Nødgaard, at bankerne kan få lidt mere gang i udlånsforretningen.

Det var ikke sådan, bankerne tænkte seks måneder inde i finanskrisen.

“Vi er i en situation, hvor sektoren står parat med åbne arme. Da finanskrisen ramte, blev bankerne mere tilbageholdende med at give kredit, fordi bankerne selv var pressede. Det er en superklar indikation på, at vi er et andet sted i dag og har lært af finanskrisen,” siger Ulrik Nødgaard.

Nationalbanken mener også, at coronakrisen beviser, at vi lærte noget af det dybe økonomiske og finansielle hul, dansk økonomi faldt ned i efter finanskrisen i 2008.

“Vi er kommet ind i det her meget bedre forberedt, end vi var op til finanskrisen. Både myndighederne og den finansielle sektor har taget ved lære af det,” siger Karsten Biltoft.

“Kapitaloverdækningen er helt anderledes, end den var op til finanskrisen, hvor det gjaldt om at blive så papirstyndt kapitaliseret, som man næsten overhovedet kunne forestille sig, at man kunne blive.”

Men hvad så egentlig med dem, der inden krisen advarede mod høj vækst i udstedelsen af avancerede finansielle produkter som CLO'er, mod en stor stigning i pensionskassernes alternative investeringer, mod den generelle jagt på afkast pga. de lave renter og en stadigt voksende gæld. Hvis ikke engang coronakrisen kunne skabe finansielle problemer, var den frygt så overdreven?

“Nej. Det er den konklusion, jeg er allermest bange for,” siger Jesper Berg.

Vi må ikke tro, understreger han, at bare fordi centralbankerne denne gang kom os til undsætning, så er det mindre vigtigt med stram finansiel regulering og solid polstring af bankerne.

“Det var reaktionen efter it-boblen i 2001, at nu havde centralbankerne fundet ud af at klare sådan en krise, og vi ville aldrig få en bankkrise igen. Så vi slappede af, slap tøjlerne og kørte ind i finanskrisen med et rystende ustabilt finansielt system,” siger Jesper Berg.

Heller ikke bankerne mener, at man kan slå en streg over bekymringerne, selvom det gik godt denne gang.

“Jeg synes stadig, at den diskussion er relevant at have, også for at vi ikke bliver overmodige og tænker, at vi kan klare alt, selv en pandemi kører vi bare over,” siger Ulrik Nødgaard.

kepr@borsen.dk