Siden Jyske Bank i august 2019 som den første danske bank annoncerede, at de indførte negativ rente på privates indlån over 750.000 kr., er stort set alle andre banker fulgt efter. Samtidig er grænsen for, hvornår man skal betale negativ rente sænket markant, så den i dag ligger mellem 100.000 og 250.000 kr.
Ifølge en nyanalysefra Nationalbanken betyder det, at 34 pct. af danskernes indlån – svarende til 294 mia. kr. – nu bliver negativt forrentet. Opgørelsen er ovenikøbet lavet førNordea i sidste ugeogDanske Bank mandagannoncerede, at de sænker grænsen for negative renter fra 250.000 kr. til 100.000 kr.
pct. falder indlånet i de første fire måneder, efter at en bank har annonceret, at den indfører negativ rente
Det er ifølge analysen mere end hver femte dansker, der i dag betaler negativ rente i banken.
På baggrund af data for de 16 største banker har Nationalbanken også set på, hvad kunderne så gør, når de pludselig skal betale negativ rente på opsparingen.
“Der er en tendens til, at privatkunderne i de banker, som har annonceret negative renter, nedbringer deres indlån,” forklarer Rasmus Mandsberg, der er principal economist i Nationalbanken og en af forfatterne bag den nye undersøgelse.
Set på tværs af de 16 banker, Nationalbanken har undersøgt, faldt indlånet i gennemsnit med 2 pct. i de første fire måneder, efter at en bank annoncerede negative renter, mens indlånet i de øvrige banker i samme perioder var stigende.
Samtidig kan man ifølge Rasmus Mandsberg klart se, at de banker, der annoncerede en lavere beløbsgrænse for negative renter, blev ramt af et større indlånsfald, end dem der satte grænsen højere.
“Det, vi til gengæld ser, er en tendens til, at privatkunderne har bevæget sig over mod investerings-produkter
Rasmus Mandsberg, principal economist, Nationalbanken
Nationalbanken har kun undersøgt, hvordan det påvirkede indlånet første gang, at en bank annoncerede, at den indførte negativ rente for privatkunder, og ikke hvad det efterfølgende har betydet, når grænsen er blevet sænket, men forklarer Rasmus Mandsberg, “der er indikationer på, at der er en effekt på kundernes adfærd af størrelsen på beløbsgrænsen.”
Men hvor forsvinder pengene så hen?
Ifølge Rasmus Mandsberg ser pengene ikke ud til at blive omsat i forbrug. Nationalbanken kan heller ikke se tegn på, at pengene bliver brugt til at betale af på gælden. Tværtimod har bankernes udlån været stigende.
“Det, vi til gengæld ser, er en tendens til, at privatkunderne har bevæget sig over mod investeringsprodukter,” forklarer Rasmus Mandsberg.
Det gælder både investering i værdipapirer, som kunden selv står for, men også produkter som bankerne tilbyder, f.eks. Investeringsforeningsbeviser eller puljeordninger.
Faktisk kan Nationalbanken se en tendens til, at investeringerne stiger i netop de investeringsforeninger, som bankerne, der annoncerer negative renter, har. Samlet ser investeringerne i foreninger ud til at være øget med 6,7 mia. kr., konkluderer Nationalbanken.
Mens negative renter for privatkunder første gang blev indført i december 2019, har erhvervskunder betalt negative renter siden 2015. I begyndelsen af 2020 var 80 pct. af virksomhedernes bankindestående negativt forrentet.
I enanalyse,der blev offentliggjort 19. november sidste år, nåede Nationalbanken frem til, at de negative renter for erhvervskunder også har fået virksomhederne til at ændre adfærd. De virksomheder, der betaler negativ rente i banken, ser både ud til at have ansat flere og investere mere, end tilsvarende virksomheder, der ikke betaler negativ rente, nåede Nationalbanken dengang frem til.
