Lave renter og støtteopkøb af obligationer i længere tid.
Det kan blive konsekvensen af en ny beslutning fra Den Europæiske Centralbank (ECB), der netop har løftet sløret for bankens omfattende gennemgang af den pengepolitiske strategi.
Den helt store nyhed er, at de snærende bånd omkring ECB's inflationsmål nu bliver løsnet, efter at målet ellers har ligget klippefast i to årtier.
“Den nye strategi er et stærkt fundament, der vil guide os i pengepolitikken i mange år fremad
Christine Lagarde, chef for ECB
For det første hæver ECB sit inflationsmål til 2 pct. på mellemlangt sigt, hvor det tidligere har heddet “under, men tæt på 2 pct.”
Og for det andet vil ECB fremover tillade, at inflationen godt må kravle op over 2 pct. i perioder, når det er nødvendigt, uden at ECB straks går i aktion ved at hæve renten eller bremse støtteopkøb. Kodeordet er symmetri.
“Styrelsesrådet vurderer, at prisstabilitet bedst kan bevares ved at sigte efter et 2 pct. inflationsmål på mellemlangt sigt. Målet er symmetrisk, og det betyder, at negative og positive afvigelser fra målet er lige uønskede,” skriver ECB.
Eller med andre ord: ECB-chef Christine Lagarde har med sit nye pejlemærke fået friere hænder til at holde fast i en ultra-lempelig pengepolitik i længere tid, selv hvis inflationen kravler i vejret. Noget, der alt andet lige også kan være med til at løfte væksten i Europa.
I ECB's seneste makroøkonomiske prognose fra juni forventer banken, at inflationen i år når op på 1,9 pct., inden den falder til 1,5 pct. næste år og 1,4 pct. i 2023.
Med beslutningen laver ECB reelt en “Fed light” forstået på den måde, at den amerikanske centralbank Federal Reserve i august 2020 ændrede sit inflationsmål fra 2 pct. til “i gennemsnit 2 pct.”
pct. Det bliver pejlemærket for ECB, når det gælder inflationen. Og afvigelser op og ned er "lige uønskede", som banken skriver
Det betyder, at Federal Reserve ikke vil stramme pengepolitikken, så snart inflationen nærmer sig 2 pct., men i stedet lade den overstige målet i en periode for at kompensere for perioden med for lav inflation.
Helt så langt går ECB altså ikke, men giver dog mulighed for, at inflationen kan overstige målet i en periode, hvis det giver mening.
I første omgang får de nye mål en vigtig rolle, når ECB efter sommeren skal til at diskutere, hvordan man drosler ned for krisestøtte på vej ud af coronakrisen – og hvad man gør med støtteopkøbene af obligationer for 1,85 billioner euro, svarende til 13,8 billioner kroner.
ECB's strategigennemsyn blev sat i gang i januar 2020, men sat på pause under de værste måneder af pandemien. I september 2020 blev arbejdet genoptaget. Udover justeringen af inflationsmålet har ECB også diskuteret, hvordan centralbanken skal bidrage til at bekæmpe klimaforandringer.
I en pressemeddelelse erklærer Christine Lagarde sig meget tilfreds med beslutningen.
“Den nye strategi er et stærkt fundament, der vil guide os i pengepolitikken i mange år fremad,” siger Christine Lagarde, der sætter flere ord på betydningen af ECB's beslutning ved et pressemøde torsdag eftermiddag kl. 14.30.
