Mandag fremlægger regeringen forslag til finanslov for 2021 og en økonomisk prognose. Den økonomiske prognose vil tiltrække sig stor opmærksomhed. Vi får dermed regeringens bud på coronakrisens videre forløb. Der vil være forudsigelser for både udviklingen i væksten, beskæftigelsen og huspriserne – og mon ikke det vil afføde artikler med overskrifter, som “så meget kommer dit hus til at stige i værdi”, eller “krisen trækker ud – du risikerer at miste dit job”.
Man skal dog holde sig for øje, at der er tale om en usikker prognose – fremtiden kan sagtens vise sig at være markant forskellig fra, hvad økonomerne forventer.
Sandheden er, at økonomiske kortsigtsprognoser langt fra er en videnskab baseret på detaljerede matematiske modeller over den nationaløkonomiske adfærd. Regeringens økonomer bruger godt nok den økonomiske model Adam, men modellen bruges primært til at holde styr på det nationaløkonomiske bogholderi. Reelt hjælper modellen ikke meget, når man skal sige noget om den økonomiske udvikling de næste et til to år. Makroøkonomiske modeller som Adam er gode til at lave konsekvensberegninger på mindre ændringer i de økonomiske rammebetingelser – de er ikke krystalkugler.
I stedet kigger regeringens økonomer på de globale tendenser og indikatorerne for dansk økonomi. Det er der for så vidt ikke noget galt med. Økonomerne har stor erfaring, og prognosen er modsat, hvad mange konspirationsteoretikere tror, ikke politisk dikteret. Prognosen lægges ikke af finansminister Nicolai Wammen (S), men af dygtige økonomer med navne som Lone, Mads og Frank. Fagligheden vægtes højt.
Men uanset hvor dygtige økonomerne er, og hvor meget erfaring de kan trække på, skal man, når man læser prognosen holde sig for øje, at den erfaring i den aktuelle situation ikke hjælper prognosemagerne lige så meget som normalt. Coronakrisen adskiller sig markant fra stort set alle tidligere økonomiske kriser – og økonomerne er derfor nødt til at trække på usikre indikatorer og spå i noget, der ligner kaffegrums.
Det er også svært at trække på erfaringerne fra andre lande. For alle er i samme suppedas – og prognoserne for den internationale økonomi er også usædvanligt usikre.
Det betyder ikke, at regeringens prognose er irrelevant. Der er tale om et gennemarbejdet bud på de kommende års økonomiske udvikling – og politisk er prognosen afgørende, da den danner basis for det kommende års økonomiske politik.
Men hvis vi under andre omstændigheder kunne lægge en rimeligt sikker finanspolitisk kurs på baggrund af en prognose, er der nu frem for alt behov for manøvredygtighed, når finanspolitikken skal styres. Udfaldsrummet er stort, og den økonomiske udvikling afhænger primært af pandemien, som har vist sig mere end svær at forudsige ikke mindst for økonomer.
