Tirsdag offentliggjorde Danmarks Nationalbank deres nye økonomiske usikkerhedsindeks. Indekset kvantificerer med udgangspunkt i Børsens journalistik over de seneste 20 år den økonomiske usikkerhed.
“på Børsen er vi stolte over at kunne bidrage til et autoriseret usikkerhedsmål
Her på Børsen har vi åbnet arkiverne op – men det er Nationalbanken, der har lavet det hårde programmeringsarbejde, der har været påkrævet for at gennemtrawle de 1,2 mio. Børsen-artikler, det er blevet til over de seneste 20 år. Det er trods alt ikke Nationalbankens yngste medarbejder, der er sat til at læse avis med en overstregningstusch. De 1,2 mio. artikler byder på godt 53.000 unikke ord, hvis man kun tæller ord, som optræder mindst 100 gange, og ikke tæller ordbøjninger med.
Herefter kan man identificere de ord, der er associeret med økonomisk usikkerhed. Det er ikke nok kun at måle, hvor mange gange vi har skrevet ordet “usikkerhed”. Det sker ved hjælp af Wikipedia. Ordene, Nationalbanken har udvalgt, er helt konkret “forment”, “uklar”, “uklart”, “usik”, “usikker”, “uvist”, “usikkert”, “ikke sikker”, “ikke er sikker”, “ikke helt sikker”, “langt fra sikker” og udtrykket “sikker havn”, da det ofte bruges i perioder med usikkerhed.
Herefter kan man tælle, hvor stor en andel af ordene i en given artikel, der udtrykker usikkerhed – og vupti, så har man et usikkerhedsindeks. Den andel er selvsagt lav – men i nogle perioder er den større end i andre.
Næste trin er at identificere, hvad der driver usikkerheden, den del er teknisk set vanskelig, men det er med til at øge indeksets anvendelighed. Det unikke ved det nye usikkerhedsindeks er nemlig, at det giver indblik i de forhold, der driver usikkerheden op og ned. Det er vanskeligt ved andre usikkerhedsmål, hvor det ofte er markedets vurdering af usikkerheden, man måler. Med det nye usikkerhedsindeks i hånden kan man tydeligt se, at det i finanskrisens start særligt var artikler om markedet for realkreditobligationer, der drev usikkerheden op – det var i den periode, hvor renterne skød i vejret. Tilsvarende var realkreditmarkedet igen en drivende faktor for usikkerhed i starten af coronakrisen – det er det ikke længere.
Her på Børsen er vi stolte over at kunne bidrage til et autoriseret usikkerhedsmål. For os er det en blåstempling af vores journalistik, at Nationalbanken i systematiseret og automatiseret form kan anvende den til at belyse den realøkonomiske udvikling her og nu.
Men arbejdet slutter ikke her. Nu skal indekset løbende opdateres, så vi hele tiden har en pejling af den økonomiske usikkerhed. Dermed kan vi her på Børsen bidrage til endnu et økonomisk nøgletal ud over Dansk Jobindex, der belyser jobmarkedet – og Greens konjunkturbarometer, som gennem årtier har været et sikkert økonomisk pejlemærke.
Tæl så i øvrigt lige, hvor mange gange jeg har brugt et af usikkerhedsordene i denne artikel – jeg satser i den grad på at stressteste algoritmen.
