Efter årets meget store rentestigninger og aktiefald spår de største skeptikere i markedet, at en ny finanskrise truer. Korrekt eller ej, så er det en af de overvejelser, Jerome Powell, chef for USA’s Federal Reserve nødvendigvis skal have i baghovedet, når han onsdag aften dansk tid fortæller omverdenen om centralbankens planer for at stramme pengepolitikken.
“Efter storudsalget i januar, kan Fed ikke provokere høgene. Feds målsætning er at bekæmpe inflationskrisen, ikke at udløse en ny finanskrise. Og Fed har ikke råd til at udløse en finanskrise, når inflationen er så høj,” kommenterer senioranalytiker Ipek Ozkardeskaya, Swissquote.