Basalt set er forestillingen på min skærm fascinerende. I hver sin stue sidder to af storbanken Citis sikkert dyreste eksperter og rådgivere på et virtuelt “media summit”. Med indsigt og saglighed argumenterer de for diametralt modsatte synspunkter.
Den ene ekspert tror på en fortsat optur i markederne. Fordi centralbankernes massive støtte har sat alle andre investeringsregler ud af spil. Den anden ser på den forventede indtjeningen i virksomhederne. Samt på pmi-indeksene, der fortæller noget om stemningen i virksomhederne. Historisk set korrelerer de med aktiekurserne, men nu er sammenhængen helt ude af sync. Derfor kan store amerikanske aktier falde med 20-30 pct.
“Rob er rationel. Det er markedet ikke,” lyder argumentet for højere kurser fra min skærms venstre side. Svaret fra højre side er et smil. Og en bemærkning om, at markedet er som “Alice i Eventyrland”. Verden er ganske enkelt af lave. Dårlige nyheder modtages med kursstigninger, for så kommer der flere penge fra centralbankerne. Omvendt med gode nyheder.
Coronakrisen, økonomien og markederne kan dårligt illustreres bedre. Med USA, hvor pandemien er tæt på at være ude af kontrol. Suppleret med nye udbrud i bl.a. Sydkorea, Australien, Japan og andre lande, der var blandt de første til at inddæmme virussen. Dårlige coronanyheder er der ingen mangel på.
Men gode nyheder sender kurserne op. Kinas aktier, målt på CSI 300, er på det højeste niveau i fem år. Efter at pmi-indekset for serviceydelser fredag var det bedste i ti år. Kina er foran USA og EU i genopvågningen efter måneder i coronakoma. Målt på år til dato har dollarafkastet i Kinas aktier været på 4 pct., mens USA's S&P 500 er nede med 3 pct. og Stoxx 600 i Europa i minus med 11 pct.
Er der så plads i Kinas kølvand til USA og Europa? Det er her, vandene skilles. Mest af alt fordi ingen med nogenlunde sikkerhed kan svare på, hvordan forbrugerne opfører sig i fremtiden.
Ord som frygtfaktor optræder ganske ofte blandt aktiestrategerne. I bl.a. Californien, Texas og Oregon er der nu indført masketvang i det offentlige rum. Hvor hårdt, det rammer forbrug og derfor også investeringer, er uvist. Men det er en potentiel pil til at punktere boblen.
På kort sigt er der mange positive tal. Bilsalget i USA steg til 70 pct. af niveauet før corona midt i maj. I Frankrig voksede forbruget med 37 pct. i maj i forhold til april, i Tyskland med 14,5 pct. I denne uge er der tal for industriproduktionen med tilsvarende høje forventninger. Plus 12 pct. i Italien, 25 pct. i Frankrig og 20 pct. i Tyskland. Alt sammen i forhold til april, hvor genåbningen knap var begyndt.
De hurtige tal, målinger på hvad folk rent faktisk foretager sig, viser samme tendens. I Europa er luftforureningen næsten på niveau med tiden inden krisen, bilerne er tilbage på vejene. Offentlige transportmidler fyldes også igen. Apples mobility data viser, at der er gang i de økonomiske aktiviteter.
Alligevel er der ingen grund til et flerstemmigt halleluja. Strategerne i Bank of America kommenterer lakonisk, at tilsvarende positive tal for forbrug og produktion er forventeligt for juni og juli, måske endda også for sensommeren. Fordi baggrunden er næsten totalt nedlukkede økonomier. Alt andet end “tocifrede stigninger vil gøre os ekstremt bekymrede”, er konklusionen. Med tilføjelsen om, at de positive tal indikerer, at vi er på vej mod en normalisering, men “det tror vi ikke vil ske”.
Skeptikere peger også på, at den fremtidige indtjening i USA's største aktier, forward p/e, er på ca. 24. Alt andet betyder det dyrere aktier, og svarer til niveauet i dotcom-boblen. Amundi, Europas største porteføljeforvalter, mener det er tid til at overveje et “realitetstjek” på indtjeningsvæksten.
Præcis samme holdning som Citis skeptiker, Robert Buckland, der er fuldstændig sikker på, at vi får “et big rebound” i tredje kvartal. Men igen og igen understreger han, at man ikke når tilbage på niveauet fra før krisen, fordi dykket både i bnp og indtjening i andet kvartal var endnu dybere. Til september-oktober bliver det rigtig grimt, når markedet rammes af “et slagtehus med nedjusteringer af indtjeningen i virksomhederne”.
“Mange virksomheder vil spare sig til overskud. Det betyder fyringer og færre investeringer. Følgelig ingen økonomisk vækst
Konsensus blandt aktieanalytikerne er, at indtjeningen generelt kommer tilbage på førkriseniveau tidligt næste år, men “den køber jeg simpelthen ikke, det bliver et kollaps,” siger Buckland. En vurdering, der får makroøkonomisk støtte af Catherine Mann, bankens globale cheføkonom, der venter, at mange virksomheder vil spare sig til overskud. Det betyder fyringer og færre investeringer. Følgelig ingen økonomisk vækst
Man kan til skepsis overfor virksomhedernes indtjening føje nervøsitet for varigheden af den historisk ekspansive penge- og finanspolitik. Centralbankerne i USA, eurozonen, Japan og Storbritannien øger deres samlede balance med 28 pct. af bnp i denne cyklus fortæller Morgan Stanley. Under finanskrisen var det “kun 7 pct. I alt har de sendt likviditet for ca. 7 billioner dollar ud i markederne”.
I USA køber Fed nu virksomhedsobligationer, der er junkratede. Finanspolitisk har de samme lande, plus Kina, udsigt i år til budgetunderskud på historisk set uhørte 17 pct. af bnp på grund af de enorme støtteordninger.
De rationelle investorer er altså blevet snydt. Så at sige. Fornuftigt vurderede de den forventede indtjening i de virksomheder, de vil eje en del af, og holdt sig ude af markedet. Men kom ikke med på opturen. Skal de stole på, at centralbanker og regeringer fortsat holder kurserne oppe? Svaret fra Citis Matt King er, at “det kan kun fremtiden vise”.
