Ingen købere, markedet først tilbage i 2022, og 8-11 pct. fald i pris lød det fra Det Økonomiske Råd.
Økonomerne var skråsikre på, at coronakrisen ville splintre boligmarkedet. Men nu står de tilbage med måbende ansigter.
“Ketchupeffekten burde altså være ovre nu. Tallene for september tyder ikke på, at priserne stopper farten
Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank
For boligmarkedet har trodset krisen med de højeste priser i ti år og den højeste aktivitet i handlen siden 2005. Og det er et paradoks, for generelt burde markedet lade sig påvirke af de økonomiske fald, som vi har set.
Krisen har slået et stort stykke af økonomien, næsten 7 pct. af bnp i andet kvartal. Det samme gælder for beskæftigelsen, der er faldet med 56.000 job fra februar til juli ifølge tal fra Danmarks Nationalbank. Men det har ikke bidt på boligmarkedet.
En af de økonomer, der river sig i håret over det, er Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark.
“Hvis jeg fik at vide, hvordan bnp-niveauet og arbejdsløsheden ville udvikle sig inden, så ville jeg tro, at boligmarkedet havde klaret sig væsentligt dårligere,” siger han og understreger:
“Så jeg kan godt komme med forklaringer, men det er stadig et mysterium.”
I marts så det dog ikke så lyst ud for markedet, hvor huspriserne dalede med 3,7 pct.
“Vi så det største prisfald på månedsbasis, på niveau med finanskrisen. Men effekten var hurtigt overstået,” siger Christian Hilligsøe Heinig.
For herefter er priserne kravlet op måned for måned, og der har været stigende efterspørgsel og det laveste antal huse til salg i ti år.
Og det har sendt huspriserne fem pct. op gennem krisen fra februar til september 2020.
Økonomernes forklaringer på det lyder, at først og fremmest var markedet robust inden krisen, fordi økonomien var sund.
Derudover er det ikke kernen af boligkøbere, der er blevet hårdest ramt af arbejdsløshed, og der har måske ikke været så mange andre steder at bruge sine penge. Og så lyder argumentet, at corona kan have ført til direkte præferenceskift om en bolig med mere plads og frisk luft.
De forklaringer er hørt før, og de spiller sikkert også ind på himmelflugten. Men den kan bare ikke forklare det alene, mener cheføkonom i Sydbank Søren V. Kristensen.
“Jeg er ikke overbevist. De bagvedliggende faktorer, der plejer at være drivende for boligmarkedets gode form som vækst og beskæftigelse, har vi jo ikke ligefrem set,” siger han.
Økonom i Arbejdernes Landsbank Anders Overvad mener, at den drivende faktor må være en ketchupeffekt fra foråret.
“Under nedlukningen kunne køberne ikke komme ud. Derfor tror jeg, der har været en ketchupeffekt. Sammen med det lave udbud har det sendt priserne op,” siger han.
Men burde ketchupflasken ikke være tømt nu?
Nye tal fra Boligsiden, der kom ud i denne uge, viser, at priserne i september fortsatte op og slog rekord for fjerde måned i træk. Ejerlejligheder er steget med 1,3 pct. siden sidste måned, villaer med 0,8 pct. og sommerhuse med 2,1 pct.
“Ketchupeffekten burde altså være ovre nu. Tallene for september tyder ikke på, at priserne stopper farten. Jeg havde troet, at de ville falde i efteråret,” siger Søren V. Kristensen.
Det er ikke kun i Danmark, at priserne stiger. Tager man et kig ud over Europa, er det et generelt fænomen. Således er priserne steget i 22 ud af 29 lande fra første kvartal til andet kvartal, ifølge tal fra Eurostat.
Og blandt vores nordiske naboer, som ellers ikke havde samme nedlukningsstrategi, er priserne også vokset. I september er Sverige steget med 2 pct., ifølge Svensk Meklerstatistik og Norge med 0,4 pct., ifølge Eiendom Norge.
Per-Arne Sandegren, analysechef hos Svensk Meklerstatistik er også overrasket af effekten.
“Vi havde troet, at krisen ville ramme markedet som en våd klud i ansigtet. Det er ikke sket. Vi har de højeste priser nogensinde over hele markedet,” siger han.
Bekymrer det dig?
“Der er altid en risiko med så høje prisstigninger. Og de kan ikke blive ved. Men indtil videre bekymrer det mig ikke, for økonomien ser stadig fornuftig ud,” siger han.
Men hvad betyder alt dette så?
pct. er huspriserne steget med fra august til september, ifølge Boligsiden
I virkeligheden behøver det ikke at betyde noget endnu. Men generelt kan det være et tegn på, at noget kan være galt, når et marked opfører sig helt modsat af økonomien. Og hvis stigningen fortsætter længe, bør panderynkerne blive dybere, fortæller cheføkonom Søren V. Kristensen.
“Det er altid mystisk, når et marked trækker sig fra resten af økonomiens udvikling. Det kan blive en stor bekymring, hvis boligmarkedet udvikler sig i den stik modsatte retning for længe,” siger Søren V. Kristensen, men understreger:
“Jeg er ikke bekymret for, at det udvikler sig til en boligboble nu, men det er utrolig bemærkelsesværdigt, nok den største overraskelse i denne krise,” siger han.
Anders Overvad er også overrasket, men han tror stadig, at fremtiden vil byde på faldende priser.
“Det er overraskende, at det her fortsætter. Det må jeg indrømme. Men jeg er ikke bekymret. Boligmarkedet kom ind i krisen med en anden økonomisk ballast end ved finanskrisen. Og selvom farten er fortsat i september, tror jeg stadig på, at priserne skal ned herfra,” siger han.
