Otte spørgsmål til professoren: Hvor kommer milliarderne til hjælpepakker og minkkompensation egentlig fra?

Hvis man skal bruge et stort milliardbeløb på kompensation til minkavlerne, så kan man vel ikke bruge pengene til noget andet? For eksempel nye skolebyggerier. Eller hvad?

Milliarderne er rullet ud af statskassen under coronakrisen og brugt til den ene hjælpepakke efter den anden.

Senest har et stort flertal i Folketinget brugt 8 mia. kr. på at forlænge og udvide hjælpepakkerne 27. oktober efter den seneste skærpelse af coronarestriktionerne. Og lige nu sidder partierne og forhandler om en stor kompensationsordning til minkavlerne, der kan løbe op i et tocifret milliardbeløb.

Men hvor kommer pengene fra, og hvem står tilbage uden midler, når pandemien har lagt sig?

Det, og andre helt centrale spørgsmål, forklarer og besvarer tidligere overvismand og nuværende professor i nationaløkonomi, Michael Svarer, her.

Når staten udbetaler hjælpepakker og kompensationskroner, så kommer pengene primært fra lån, som staten optager ved at udstede statsobligationer.

“Det er Nationalbanken, der på vegne af staten, sælger statsobligationerne på aktioner, hvor pensionskasser og andre institutionelle investorer kan købe de danske statsobligationer,” forklarer Michael Svarer og fortsætter:

“Køberne låner staten penge, mod at staten betaler renter på de udlånte statsobligationer, og på et tidspunkt indfrier staten statsobligationen og betaler pengene tilbage.”

Den danske stat har siden marts solgt flere statsobligationer end normalt, og det betyder, at den danske statsgæld er stigende i 2020.

Nej, hvis pengene er brugt fornuftigt på hjælpepakker og på at holde hånden under økonomien, så kan det ifølge professoren være en god strategi at optage gæld.

“Fordelen ved at optage lån er, at der kan være tale om en investering i fremtiden, hvis lånene bruges til at holde hånden under erhvervsliv og arbejdspladser. Ved at sikre netop disse, så har man en stærkere økonomi, når corona er overstået, og det kan betyde, at vi hurtigere kan betale de lånte penge tilbage,” siger han.

Det er dog væsentligt at understrege, at pengene skal betales tilbage igen, og at det kan være sværere at låne penge, hvis man som land har en større gæld. Michael Svarer understreger dog, at man i Danmark har så lidt gæld i forhold til bnp, at det på nuværende tidspunkt ikke er et problem.

“Noget af det, man har lånt, har en låneperiode på to år, men hvis man vurderer om to år, at man ikke har overskud i de offentlige kasser, så kan man tage et nyt toårigt, treårigt eller fireårigt lån. I princippet er der altså ikke nogen udløbsdato på den samlede gæld.," siger professoren.

Staten kan ifølge Michael Svarer også beslutte ikke at bringe gælden tilbage på det niveau, som den var før coronakrisen og i stedet beslutte, at gælden nu må være op mod 45 pct., som Svarer anslår er det nuværende niveau af bnp frem for 33 pct. som før corona.

“Det betyder, at staten har en stor fleksibilitet i, hvordan man optager gæld, og hvordan man refinansierer den med nye lån. Det kan man gøre billigt, så længe man har en høj troværdighed omkring sin offentlige økonomi,” siger han.

På normalvis finansieres regeringens tiltag ved, at pengene flyttes fra en pulje til en anden. Men sådan er det ikke foregået under coronakrisen, når hjælpepakker og kompensationer udbetales. Tværtimod frigives midler, som ikke tidligere har været i spil, og pengene flyttes derfor ikke fra en økonomisk agenda til en anden.

Michael Svarer forklarer, hvorfor regeringen har valgt denne manøvre netop nu:

“Hjælpepakkerne styrker den økonomiske aktivitet, så ledigheden ikke bliver for stor, og de sikrer, at der ikke er flere virksomheder end højest nødvendigt, der går konkurs. Havde man i stedet sagt, at nu giver vi hjælpepakker til nogle af dem, som er hårdt ramt af corona, men vi tager pengene fra eksempelvis skolerne, så understøtter man økonomien med den ene hånd, mens man bremser den med den anden, og så får man ikke forbedret den økonomiske situation.”

Pointen er ifølge professoren, at man gerne vil føre en ekspansiv finanspolitik, hvor staten bruger flere penge, og derfor har man valgt at øge det offentliges udgifter. Hvis man i stedet havde fundet penge til hjælpepakkerne i det allerede eksisterende budget, så kunne det have betydet, at der ville være et endnu større fald i den økonomiske aktivitet.

“Staten har dybe lommer, så vi kan godt blive ved med at gøre, som vi gør nu uden, at vi kommer i de store problemer, hvis blot brugen forbliver fornuftig og lever op til budgetlovens forpligtigelser,” fortæller Michal Svarer.

Budgetloven skal sikre, at vi ikke har et underskud på de offentlige finanser, der er mere end en halv procent af bnp.

Budgetloven er på grund af den ekstraordinære situation med corona suspenderet i 2020, men er planlagt til indfasning igen i 2021.

“

Staten har dybe lommer, så vi kan godt blive ved med at gøre, som vi gør nu uden, at vi kommer i de store problemer

Michael Svarer, professor i nationaløkonomi og tidligere overvismand

“Nej, ikke i samme størrelsesorden på så kort tid, som vi ser nu. Men det er ikke exceptionelt, at man prøver at støtte økonomien, når en krise rammer,” siger professoren.

Sidste gang, den danske stat udstedte statsobligationer på et lignende niveau, var under finanskrisen.

Men den offentlige økonomi var ikke dengang lige så sund, som den er på nuværende tidspunkt, og det betød, at den danske stat hurtigt nåede de økonomiske grænser for, hvor stort det offentlige underskud måtte være.

“Vi skal fortsat tænke os om og tage fornuftige beslutninger, når vi laver hjælpepakker. Forskellen er, at det vi gør under corona, i langt højere grad er engangsforseelser, der giver et mindre aftryk på de offentlige finanser, end hvis vi foretager permanente ændringer,” understreger Michael Svarer.

Han forklarer yderligere, at coronavirussen er her, og at der er nogle, som skal betale for det, det koster at komme ud på den anden side af pandemien. Hvis det var sådan, at flere virksomheder havde måttet gå konkurs, så skulle alle de virksomheder starte forfra og finde noget nyt at lave. Det ville alt sammen gøre det dyrere for samfundet at komme tilbage, og man ville mangle skatteindtægter.

“Det kan altså vise sig at være en god investering at investere i hjælpepakker i en krisesituation,” siger han.

Hvorvidt hjælpepakker kan fortsætte, kommer ifølge Michael Svarer an på, hvor vellykket strategien er.

“Der er en kæmpe stor forskel på, hvordan vi gjorde i marts og april, og hvordan vi gør nu i oktober og november. Det, vi gjorde tilbage i foråret, var, at vi lukkede store dele af samfundet ned, og det var dyrt i både hjælpepakker og nedgang i økonomisk aktivitet,” forklarer han og fortsætter:

“Det, vi gør nu, er mere målrettet. Vi lukker de dele af samfundet ned, hvor det har størst effekt på smittetrykket, og hvor det er billigst muligt for samfundsøkonomien. Man prøver altså at målrette indsatsen.”