De sender en jobansøgning, men i virkeligheden er de slet ikke interesserede i at arbejde der. Det har hver femte danske virksomhed blandt 877 adspurgte oplevet inden for det seneste år. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv. Virksomhederne mangler i forvejen arbejdskraft, og så gør det altså ekstra ondt, mener en direktør, der har prøvet at få jobansøgere, der ikke ønskede jobbet.
“Jeg vil gerne bruge min tid og energi på mennesker – men kan jeg se fra starten, at det ikke er nogen, der nogensinde ville kunne ende i min branche, så synes jeg, at det er spildt arbejde. Og det giver mig jo ikke den der lyst til at hjælpe,” siger Bjarne Bloch, direktør i Thisted Kloakservice, som ofte får henvendelser fra uinteresserede ansøgere.
Ifølge Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv, som blandt andre står bag analysen, er det et kæmpe problem, at rigtig mange virksomheder igen og igen oplever, at de ansøgere, som de bruger tid på at screene, indkalde til samtale og have dialog med, slet ikke er interesserede i jobbet.
“Det giver mig jo ikke den der lyst til at hjælpe
Bjarne Bloch, direktør, Thisted Kloakservice
“Det er altid en ressourcekrævende proces at finde nye medarbejdere. Men der hvor det er rigtig ærgerligt er, når det fra starten af, har været intentionen fra ansøgerens side, at det aldrig nogensinde handlede om, at man skulle have jobbet – mere at få det til at se ud som om, at man var aktivt jobsøgende overfor a-kassen eller jobcentret,” siger Peter Halkjær.
For graver man dybere ned i analysen, viser den, at 41 pct. at de ansøgere, der takker nej til jobbet, fortæller virksomhederne direkte, at de ikke er interesserede i jobbet, men blot søger, fordi det indgår som en del af kravene for at modtage dagpenge.
Bjarne Bloch har især under nedlukningen fået mange af den slags ansøgninger fra folk, der har mistet deres arbejde under pandemien. Han fortæller, at flere af dem fortæller ham, at de bare venter på at komme tilbage til deres gamle arbejde, og at de kun har søgt jobbet ved Thisted Kloakservice for at kunne få dagpenge.
Det er i følge Bjarne Bloch en ærgerlig tendens og spild af tid. Både for ansøgerne og for arbejdsgiverne, som får sværere ved at sortere i de ansøgninger, der kommer ind, når de ellers gerne vil bruge kræfter på at hjælpe folk i job.
For eksempel har Bjarne Bloch netop fuldtidsansat Sune Lund Hald efter to og et halvt år som elev i Thisted Kloakservice. Før Sune Lund Hald kom til virksomheden, havde han hverken gang i job eller uddannelse, og han var da heller ikke den mest oplagte til jobbet. Men Bjarne Bloch så potentiale i ham, og han blev lært op og fik chaufføruddannelse. I dag kører han rundt i sin egen lastbil for Thisted Kloakservice.
“Det var virkelig en succeshistorie, og dem tænker jeg, at der er mange flere af,” siger han og mener, at hvis dagpengesystemet var anderledes, så ville det være langt nemmere at bruge krudt på de rigtige mennesker.
Det er ikke en ny udfordring, at det kan være svært, at få ledige i job. Men når der i flere hjørner af dansk erhvervsliv lige for tiden bliver meldt om stor mangel på arbejdskraft, kan det synes endnu vigtigere at udnytte de ledige hænder, der måske kan hives ud af offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet.
“Ledige hænder er i den grad en efterspurgt vare i øjeblikket, hvor virksomheder ikke nødvendigvis kan finde den arbejdskraft, som man rigtig gerne vil have,” siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdendes Landsbank.
Han kunne godt forestille sig, at det vil blive mere almindeligt i den kommende tid, at virksomheder ansætter folk, der er mindre kvalificerede til jobbet.
Han fortæller videre, at hver tredje virksomhed i byggeriet melder om mangel på arbejdskraft – for et år siden var det hver tiende. Samme billede tegner sig i service- og restaurationsbranchen, hvor det er hver fjerde virksomhed, der mangler hænder. For et år siden var det hver tyvende.
“Når mangel på ledige hænder er tiltagende og arbejdskraft er så højt en efterspurgt vare, så begynder man jo at lede med lys og lygte efter arbejdskraft,” siger han og tilføjer, at det i en sådan situation kan virke som ressourcespild for begge parter, hvis ansøgeren ikke engang var interesseret i første omgang.
