Sukker, mel, æg, chokolade, nødder og mælk.
Det er nogle af de standardvarer, som Line Lykke Mühlhausen altid lagde i sin indkøbskurv, når hun var ude at handle. Og ingredienser, hun skulle bruge, da hun for få år siden bagte kager og alverdens søde sager derhjemme. Det gjorde hun flere gange om ugen i selskab med sin fireårige datter.