Hver tredje danske virksomhed har tabt over 35 pct. af indtjeningen, mens coronapandemien har hærget dansk økonomi. Over halvdelen af alle danske virksomheder har fået en livline fra staten i form af kompensation fra hjælpepakkerne. Og 81.000 fyringer er undgået som direkte følge af hjælpepakkerne.
Det er nogle af de opsigtsvækkende resultater i det første storstilede forskningsprojekt, der kortlægger de danske virksomheders virkelighed under coronakrisen.
pct. af de danske virksomheder har fået hjælp fra staten under coronakrisen
Det er forskere fra Københavns Universitet, Copenhagen Business School og de to amerikanske universiteter Cornell og Georgia, der har trawlet effekten af regeringens milliardhjælp igennem. Og det sker ud fra svar fra 10.645 danske virksomheder med mellem tre og 20.000 ansatte, der er repræsentativt udvalgt, og som tilsammen har 700.000 ansatte.
55 pct. af virksomhederne har nu fået hjælp via en eller flere af regeringens krisepakker, og de værst ramte er ikke overraskende rejsebureauer, oplevelsesbranchen, flyselskaber, hoteller, fødevarevirksomheder, underholdningsbranchen og detailhandel.
Seks ud af 10 virksomheder har haft fået en større økonomisk lussing fra coronakrisen, og for omkring en tredjedel er det mere end 35 pct. af omsætningen, der er forsvundet ud i den blå luft.
“Selv i et normalt år vil der være 6-7 pct. af virksomhederne med mere end tre ansatte, der taber mere end 35 pct. af deres indtægter i forhold til året før. Men i år kan vi se, at det tal nærmere er 32 pct. procent, så gruppen af virksomheder, der er hårdt trængt, er altså ganske betydeligt meget større end normalt,” siger Morten Bennedsen, professor i økonomi på Københavns Universitet og en af forskerne bag projektet.
“Hjælpepakkerne virker i det, at rigtig, rigtig mange ansatte har undgået en fyring på grund af denne hjælp til virksomhederne
Birthe Larsen, lektor i økonomi ved CBS og en af forskerne bag projektet
Ifølge rapporten er hjælpepakken med lønkompensation klart den mest populære. Det er en ordning, hvor virksomhederne kan få godtgjort 75 pct. af hjemsendte ansattes løn fra staten, hvis de undlader at fyre dem. Virksomhederne betaler selv den sidste fjerdedel af lønnen.
Men der er også lavet en ordning, hvor virksomhederne kan få kompenseret udgifter for faste omkostninger som husleje, renter og andet, når omsætningen dykker kraftigt.
Dertil kommer, at virksomhederne har fået lov til at udskyde betaling af moms, skatter og andet, så det luner på likviditeten.
38 pct. af virksomhederne har søgt lønkompensation, og ifølge rapporten har ordningen direkte bremset omkring 81.000 fyringer i virksomhederne.
“Vi kan se, at det er de mest trængte virksomheder, der har benyttet sig af muligheden for at sende ansatte hjem med løn. Og vi kan se, at disse virksomheder har fyret langt færre end tilsvarende firmaer, der ikke søgte kompensation. Så vi kan konkludere, at hjælpepakkerne virker i det, at rigtig, rigtig mange ansatte har undgået en fyring på grund af denne hjælp til virksomhederne,” siger Birthe Larsen, lektor i økonomi på CBS, der også er en del af projektet.
Også ordningen med faste omkostninger har været med til at bremse fyringer, men til gengæld kan forskerne ikke se nogen sammenhæng mellem udskudte moms og skattefrister og evnen til at undgå fyringer.
Og det er problematisk, lyder dommen, for de beløb, som virksomhederne kan råde over ved at udskyde betalingerne til statskassen, løber helt op i 180 mia. kr – er og dermed på et helt andet niveau end de 8,6 mia. kr., der opopifølge rapporter ligger i puljen med lønkompensation.
“Når staten sætter så store midler ind for at holde hånden under danske virksomheder, er det afgørende, at det også har en positiv effekt, og til trods for vores grundige data, kan vi ikke på samme måde dokumentere færre fyringer i de firmaer, der har fået lov til at udskyde skat og moms,” siger Birthe Larsen.
Hun tilføjer, at der kan være flere grunde til det. Blandt andet kan det være, at effekten bare ikke målbar endnu, eller at det mere handler om at holde virksomheden flydende end at undgå fyringer.
“Men det er oplagt, at det bør undersøges nærmere, for hjælpepakkerne vil fortsætte en rum tid endnu, og de lovgivende politikere både i Danmark og andre lande bør have et godt udgangspunkt for at vurdere, hvordan hjælpen til erhvervslivet mest effektivt skal skrues sammen fremover,” siger Birthe Larsen.
ulho@borsen.dk
