Danskerne arbejder i kortere og kortere tid, og det kan ende med at koste hele det langsigtede overskud på 23 mia. kr i dansk økonomi, advarer Dansk Erhverv i en ny analyse.
“Det undrer os, at regeringen forventer, at arbejdstiden vil være uændret
Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv
“Hvis man tror, at vi har en stor overholdbarhed i dansk økonomi, så kan man hurtigt blive slemt skuffet,” siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.
Ifølge Finansministeriets fremskrivninger er dansk økonomi sund og har en såkaldt overholdbarhed på 23 mia. kr. årligt. Det betyder konkret, at skatterne kan sænkes med 23 mia. kr., eller at de offentlige udgifter kan hæves med 23 mia. kr., uden at man behøver at hæve skatterne tilsvarende.
Men det overskud er baseret på forventninger i økonomien, som økonomerne nu sår tvivl om. For Finansministeriet mener, at danskernes arbejdstid vil være uændret, og det får panderynkerne til at vokse hos Tore Stramer.
Han forklarer, at i løbet af de sidste 30 år har arbejdstiden kun udviklet sig en vej. Nemlig nedad. Og hvis arbejdstiden har tænkt sig at forsætte sådan, så kan det gennemsnitligt rive 23 mia. kr. årligt ud af statskassen frem til 2050, svarende til 1 pct. af bnp, ifølge DEs analyse.
“Det er et ret velkendt fænomen, at vi arbejder mindre og mindre. Så det undrer os, at regeringen forventer, at arbejdstiden vil være uændret. Det er en antagelse, der ikke er opbakning til historisk set,” siger Tore Stramer.
Derudover hjælper det ikke på problemet, at det ser ud som om, at regeringen i øjeblikket har fokus på at nedsætte arbejdstider senest i retten til tidlig pension, mener Tore Stramer.
“Det gør jo, at man ikke får bremset faldet i danskernes arbejdstid. Regeringen risikerer faktisk at accelerere det yderligere med disse tiltag,” siger han.
Historisk set har arbejdstiden været nedadgående. Tal fra Danmarks Statistik viser, at siden år 2000 er arbejdstiden faldet med 92 timer, fra 1519 timer om året i 2000 til 1427 timer om året i 2019. Og ifølge DE’s analyse vil arbejdstiden i 2050 være nede på 1404 timer om året.
Økonomerne forklarer den faldende arbejdstid med, at danskerne har købt sig mere fritid, i takt med at vi har opnået mere velstand. Og der er ifølge Tore Stramer ikke noget, der tyder på, at udviklingen stopper.
Michael Svarer, tidligere økonomisk vismand, mener også, at en faldende arbejdstid kan blive et reelt problem, men det er ikke en “rygende pistol” endnu.
“Økonomien ser sund ud. Men det er rigtigt, at der er en grundlæggende tendens til, at danskerne arbejder mindre, og hvis det fortsætter, vurderer jeg også, at det kan æde overholdbarheden,” siger han.
Omvendt påpeger økonomerne, at der er stor usikkerhed forbundet med antagelsen om, hvordan arbejdstiden vil udvikle sig.
“Arbejdstiden er da helt sikkert noget, som vi skal holde øje med lige nu. Men jeg vil også sige, at det er meget svært at gisne om, hvordan den vil udvikle sig, for der har også været perioder, hvor udviklingen har stået stille,” siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I virkeligheden er der ingen regel eller et mål om, at økonomien skal være overholdbar, så længe der er en balance.
Tore Stramer mener dog, at der kunne være brug for ekstra penge på lommen i en tid, hvor Danmark står over for flere udfordringer. F.eks. i forhold til opbygning af landet efter coronakrisen samt klimatiltag.
Dansk Erhverv og Danmarks Statistik
udviklet sig nedad.
“Hvis der ikke er en overholdbarhed, så har politikerne ikke noget manøvrerum til enten at sænke de offentlige skatter eller øge de offentlige udgifter. Og så er der en risiko for, at der ikke vil være økonomisk overskud til at løse de kommende udfordringer,” siger han.
