Dette år startede med en behersket optimisme overalt i global økonomi. Covid-krisen var håndteret med succes, og problemet var ikke længere lave økonomiske vækstforventninger, men derimod mangel på arbejdskraft. For høj økonomisk vækst, mangel på produktionskapacitet og betydeligt inflationært pres var temaerne, man fokuserede på. Problemerne blev større, da Kina ramte den tredje runde covid, som udløste betydelige nedlukninger og deraf følgende svækkede vækstrater.
Vi fik som konsekvens af inflationen en massiv stramning af amerikansk pengepolitik med det sigte at få inflationen under kontrol. Det betød, at den amerikanske styringsrente blev sendt i retning af 3-4 pct. Den europæiske styringsrente fulgte efter i et langsommere tempo. Indtil videre er den steget til 0 pct., og den vil med en vis sandsynlighed komme op på 1 pct. inden for det næste år.
