I løbet af de tre måneder, som første coronanedlukning endte med at vare, faldt bnp med 8,5 pct., og vi mistede over 300.000 arbejdspladser.
Vi er nu i anden coronanedlukning. Det er endnu for tidligt at fælde dom over den økonomiske udvikling i slutningen af 2020 og her i starten af 2021, men de aktuelle økonomiske nøgletal ligner ikke, hvad vi så i foråret sidste år. En af de afgørende forskelle på første og anden nedlukning er, at børnehaver og vuggestuer fortsat er åbne. Når det fortsat er muligt at få passet de små, kan forældrene fortsat komme på arbejde, og produktionen og vores økonomiske velstand kan derved bedre opretholdes.
Det er langt fra alle, der kan arbejde hjemmefra sammen med deres børn. Er man ekspedient i Netto, hiver man ikke lige et vuggestuebarn med på job – og det er heller ikke befordrende for produktiviteten på en byggeplads. Dertil kommer, at de, der har mulighed for hjemmearbejde, næppe er lige så effektive, hvis de skal passe små børn, samtidig med at arbejdet skal laves.
At man har valgt ikke at lukke for børnehaver og vuggestuer, skal ses i lyset af de økonomiske konsekvenser af at gøre det. Men derudover har det også været afgørende, at corona kun i begrænset omfang har bidt på de små, som heller ikke i stort omfang har givet smitte videre. Spørgsmålet er imidlertid, om den britiske coronamutation ændrer den konklusion. Sker det, og får det politikerne til at lukke for pasningen af de små børn, vil den igangværende nedlukning få langt mere negative økonomiske effekter, end der er grund til at forvente på nuværende tidspunkt. Krisen vil sandsynligvis komme til at ligne krisen sidste forår.
Uanset lukning af børnehaver og vuggestuer står vi dog i en fornyet økonomisk nedgang. Vi kommer først for alvor til at kunne kravle op af hullet, når foråret forventeligt får smitten til at falde – eller når vi får langt flere vacciner leveret. Det er dog værd at erindre, at erfaringen fra sidste år er, at økonomien trods alt hurtigt bedres, når smitten falder. Krisen varer ikke evigt.
