Mens der forhandles om udfasning af hjælpepakker og økonomisk genstart på Christiansborg, fremlægger Dansk Industri nu et katalog med 100 forslag til, hvordan Danmark lander solidt på begge ben efter coronakrisen. To kriterier står centralt i den genopretningspakke, mener DI-topchef Lars Sandahl Sørensen.
“Det skal have en hurtig effekt og virkning. Samtidig skal vi investere i noget, som vi i forvejen skulle investere i,” siger han og peger på klima, digitalisering og opkvalificering som de tre vigtigste pejlemærker.
En bred vifte af forslag indgår i pakken: Blandt andet støtte til vandteknologi, genoplivning af momsordning og værdibevis til digital rådgivning. Mens også et fradrag på 130 pct. for forskning og udvikling står ifølge Lars Sandahl Sørensen som ét af de mest centrale forslag i planen. Et velkendt værktøj, der længe har stået højt på erhvervsorganisationens ønskeliste.
“I en verden, hvor flere lande lukker sig om sig selv handelsmæssigt, også i Europa, skærpes konkurrencen for eksportsektoren,” siger Lars Sandahl Sørensen og fortsætter:
“Vi sælger ikke vores produkter på grund af lave priser. Det er noget andet, der skal være det attraktive ved at købe danske produkter og services.”
Og her er forskning og udvikling altså helt centralt, hvis vi fortsat skal have en stærk eksportsektor og kunne konkurrere med udlandet, fastslår han.
Fradrag på forskning og udvikling er en god idé, mener finansordfører Troels Lund Poulsen (V). Ifølge ham skal fradraget som minimum ligge på 130 pct.: “Vi har tidligere ment, at det ville skabe en stor finansiel byrde, men det giver mening på nuværende tidspunkt,” siger han.
Fra Radikale Venstre hedder det, at selv samme fradrag skal hæves til hele 250 pct. indtil udgangen af 2021. Men 130 pct. er nu også meget godt, lyder det omvendt fra finansordfører Sofie Carsten Nielsen.
“Der er en række af vores forsknings- og udviklingsvirksomheder, der er presset, fordi de ikke afsætter noget lige nu. Det her er en afsætningskrise. Men det må ikke udvikle sig til en forsknings- og udviklingskrise også,” siger hun.
“Det må ikke udvikle sig til en forsknings- og udviklingskrise også
Sofie Carsten Nielsen, finansordfører (R)
Med de igangværende forhandlinger på Christianborg ønsker finansordfører Christian Rabjerg Madsen (S) ikke at kommentere de konkrete forslag i DI-planen.
“Vi noterer os de forslag, der kommer. Og der kommer mange i øjeblikket. Og vi afviser ikke noget på forhånd,” siger han.
I DI-kataloget ligger også et forslag om styrke den såkaldte SMV: Digitalordning, hvor virksomheder kan søge om tilskud til rådgivning. Dansk Industri foreslår en ny ansøgningsrunde til september med 50 mio. kr. Samtidig skal bevillingen øges til 60 mio. kr. i 2021. Derudover foreslås det, at der lægges 250 mio. kr. i en såkaldt “vandpulje”. En pulje, der skal gå til erhvervsfremme, eksport og forskning inden for vandteknologi.
“Danmark har forudsætningerne for at være globalt ledende på vandområdet. Tiden er inde til at udnytte den mulighed,” siger Lars Sandahl.
pct. vil Dansk Industri give i fradrag på forskning og udvikling
Et andet forslag i DI-planen handler om den såkaldte forskudsmomsordning. En ordning, der udløb i 2018. Ifølge DI skal eksportvirksomheder i dag vente halvanden måned med at få momsen retur på de varer og tjenesteydelser, de har købt hos danske leverandører. Erhvervsorganisationen vil derfor genindføre ordningen, så virksomhederne får adgang til et rentefrit lån, der svarer til deres momstilgodehavende.
“Det er en likviditetshjælp til de virksomheder, som eksporterer. Hvis de hænger i stroppen i forhold til likviditet og økonomi, er det ærgerligt, hvis de skal gå under, fordi staten skylder dem moms,” siger Lars Sandahl Sørensen.
