Forhandlerne fra Dansk Industri (DI) og 3F Transport mødes tirsdag eftermiddag for lægge sidste hånd på en overenskomstaftale på normallønsområdet, der kan bane en vej for en samlet overenskomstaftale på det danske arbejdsmarked, og som vil gælde for 600.000 ansatte i den private sektor.
Ifølge flere kilder Børsen har talt med, håber man på, at man kan lande en aftale enten onsdag eller torsdag, og ifølge Børsens oplysninger er der gode muligheder for en aftale, også selvom der ifølge oplysningerne fortsat er en del ting, der skal falde på plads, før der er en aftale.