Hvis du ikke ved, hvad du skal se for dit indre blik, når nogen nævner Det Systemiske Risikoråd, er du undskyldt. Rådet lever helst i skyggen for pressen; i hvert fald har de aldrig holdt et pressemøde. Der er som regel heller aldrig nogen, der udtaler sig på vegne af rådet. I stedet må man nøjes med snørklede linjer i meddelelser om indviklede ting som den kontracykliske kapitalbuffer.
Men rådet, der blev nedsat som en del af den strammede finansielle regulering efter finanskrisen, har stor indflydelse ved at støbe de kugler, der skal sikre den finansielle stabilitet i Danmark. Og kigger man bag det abstrakte navn, så sidder der rundt om bordet flere af de mest magtfulde personer, når der skal træffes beslutninger for den økonomiske politik. For bordenden sidder nationalbankdirektør Lars Rohde. Ved bordet sidder også nationalbankdirektør Per Callesen, departementscheferne fra Erhvervs- og Finansministeriet, Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, og tre uafhængige eksperter – herunder tidligere Nordea-direktør Peter Schütze.
Sammensætningen af rådet er på nogle punkter lidt besynderlig. Et medlem af rådet er f.eks. Michael Dithmer, der er departementschef i Erhvervsministeriet. Når han er færdig med mødet i Det Systemiske Risikoråd, går han tilbage til erhvervsminister Simon Kollerup (S) for at rådgive ham om, hvad regeringen skal gøre ved den henstilling, der lige er kommet fra rådet, hvor Dithmer selv har siddet med om bordet. Et andet eksempel er Finanstilsynets direktør Jesper Berg, der er ansvarlig for de låneregler, der skal pilles ved. Fælles for Dithmer og Berg er dog, at de begge er uden stemmeret i rådet, når henstillinger skal vedtages.
Helt ekstraordinært har Det Systemiske Risikoråd den rolle, at ministeren enten skal følge en henstilling fra rådet, eller forklare hvorfor regeringen ikke vil lytte til det. Det har Simon Kollerup nu tre måneder til, når det gælder den nye henstilling om at begrænse mulighederne for afdragsfrihed. Tirsdag gentog ministeren, at regeringen ikke har planer om et indgreb, men han mangler stadig den endegyldige og formelle forklaring, der sender risikorådets henstilling tilbage i skuffen. Alt tyder dog på, at han for nu vil lytte til vismændene og se tiden an.
