Det klinger bedst i kassen hos de rigeste, når renten falder: “De klart største gevinster ved en lavere rente har dem med de højeste indkomster”

Det kan godt være, at centralbankernes formål med at sænke renten er at skabe flere job og sætte gang i økonomien. Men der ser ud til også at være meget store og hidtil ubelyste ulighedseffekter af en mere lempelig pengepolitik. Det er konklusioneni et nyt studie:

“De klart største gevinster ved en lavere rente har dem med de højeste indkomster,” siger Niels Johannesen, økonomiprofessor på Københavns Universitet, der er en af forskerne bag studiet ogellers kendt for sit arbejde med skattely og skatteunddragelse, hvor han bl.a. har lavet forskning med den franske stjerneøkonom Gabriel Zucman.

Det nye studie, der er lavet på danske data fra 1987 til 2014, er et af de første, der sætter tal på ulighedseffekterne af lavere renter. Studiet kigger både på, hvordan renteændringer påvirker indkomsterne, forbruget og formuen på tværs af indkomster.

“Alle grupper vinder på en lavere rente, men man vinder mest i toppen,” forklarer Niels Johannesen.

Det eneste sted, hvor de laveste indkomster ser ud til at have den største gevinst af en rentesænkning, er effekten af, at en lavere rente sætter gang i økonomien, og gør det mere attraktivt for virksomheder at investere og skabe nye job. Alle andre effekter klinger bedst i kassen hos de rigeste – og de effekter ser ud til at være meget større.

Konkret når studiet frem til, at når renten sænkes med 1 procentpoint, så øger det de disponible indkomster i bunden med under 0,5 pct., mens de rigeste 1 pct. kan se deres disponible indkomster vokse med mere end 5 pct. Ifølge Niels Johannesen er en overset, men meget kraftig effekt, hvordan rentefaldet sænker renteudgifterne på gæld. Hvor man intuitivt kunne tænke, at gælden udgør en større del af indkomsten for de fattigste, forholder det sig faktisk omvendt: Jo flere penge du har, jo relativt større gæld har du også. Og derfor: Når renten falder, er rentebesparelsen størst i toppen.

Det betyder, at når renten falder med 1 procentpoint, øger det top-1 procents andel af de samlede indkomster med 3,5 pct., mens indkomstandelen for de fattigste falder 2 pct. Altså: Uligheden stiger. I tillæg til det kommer så den effekt, som lavere renter har på formuerne.

“

Alle grupper vinder på en lavere rente, men man vinder mest i toppen

Niels Johannesen, økonomiprofessor, Københavns Universitet

“Vi finder meget store effekter, når vi ser på formuerne og de aktie- og boligprisstigninger, der kommer, når man sænker renten. Det er stærkt koncentreret oppe i toppen, og det er meget større effekter end indkomsteffekterne,” forklarer Niels Johannesen.

Når renten sænkes med 1 pct., øger det værdien af formuerne med henholdsvis 20 pct. af den disponible indkomst i bunden og 75 pct. i toppen af indkomstskalaen.

I Danmark er top-1 procents indkomstandel steget med omkring 50 pct. over de seneste 30 år. I samme periode er renten faldet markant, og det nye studie bekræfter ifølge Niels Johannesen, at rentefaldet spiller en væsentlig rolle i den ulighedsudvikling:

“Det kan ikke forklare det hele, men det kan forklare meget.”

Det er relativt nyt, at der er kommet fokus på, hvordan pengepolitikken påvirker uligheden. Men det rejser store spørgsmål om, hvad det bør have af betydning for pengepolitikken, at fordelingseffekterne ser ud til at være så store:

“Hvis man skal gå planken ud: Hvis pengepolitikken har ret store fordelingsmæssige konsekvenser, bør vi så genoverveje hele vores design med at uddelegere pengepolitikken til nogle teknokrater? Er det demokratisk forsvarligt? Fordeling er jo dybest set et politisk spørgsmål. Det skaber en mulig politisering af pengepolitikken. Jeg tror ikke, at der er nogen, der rigtig har lyst til at tage den diskussion, men det er jo det spørgsmål, det rejser,” siger Niels Johannesen.