Det er rekordernes tid for dansk økonomi. I juni steg beskæftigelsen med 25.000, svarende til en stigning på 0,9 pct.
Det er femte måned i træk med et stigende antal lønmodtagere. Der var i juni 2.847.000 lønmodtagere, når der er taget højde for almindelige sæsonbevægelser, oplyser Danmarks Statistik (DST).
Med opgørelsen for juni er den samlede lønmodtagerbeskæftigelse 46.000 personer højere end i februar 2020 umiddelbart før den første store nedlukning på grund af covid-19.
“For at give opsvinget ekstra flyvehøjde og flyvelængde, så er der akut brug for, at vi vender hver en sten på arbejdsmarkedet
Niklas Praefke, cheføkonom,Ledernes Hovedorganisation
“Hold fast, hvor går det hurtigt lige nu, og beskæftigelsestoget bare buldrer frem. Beskæftigelsen slår ny rekord i Danmark, og det sker blot et års tid efter, at coronakrisen fik beskæftigelsen til at hamre ned med en fart, som vi ikke havde set før,” siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, der er imponeret over udviklingen på det danske arbejdsmarked.
“Vi forventer ovenikøbet fortsat fremgang, men i et langsommere tempo end i de foregående måneder,” siger Jeppe Juul Borre.
Den gode nyhed er, at der i den private sektor i juni var 19.000 flere lønmodtagere sammenlignet med februar 2020. I den offentlige sektor var lønmodtagerbeskæftigelsen 27.000 personer højere sammenlignet med februar 2020.
Niklas Praefke, cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation, er imponeret over udviklingen.
“Det, vi ser på arbejdsmarkedet i øjeblikket, overgår min vildeste fantasi. Mindre end halvandet år efter at coronakrisen ramte og fik beskæftigelsen til at rasle ned, sætter vi nu jobrekord. Aldrig før har der været flere i arbejde! Og ikke nok med det, så har vi de sidste tre måneder næsten trådt speederen gennem gulvet, hvor beskæftigelsen er steget med helt vanvittige 77.000 personer,” siger Niklas Praefke, der også forventer fortsat fremgang.
“Intet tyder på, at vi letter foden fra speederen lige med det samme. Antallet af stillingsopslag er stadig rekordhøjt, og det indikerer, at beskæftigelsesfremgangen vil fortsætte de kommende måneder,” siger Niklas Praefke.
Den massive fremgang i beskæftigelsen betyder dog også, at et stadigt større antal virksomheder melder om mangel på arbejdskraft. I juli oplevede 40 pct. af virksomhederne inden for bygge- og anlægsbranchen mangel på arbejdskraft.
“For at give opsvinget ekstra flyvehøjde og flyvelængde, så er der akut brug for, at vi vender hver en sten på arbejdsmarkedet og bruger de gode tider på at få personer på kanten af arbejdsmarkedet i arbejde. Forhåbentlig kan vi også få frigjort nogle ressourcer, ved at coronasmitten forbliver så meget under kontrol, at vi kan neddrosle testkapaciteten og dermed sende poderne videre til andre job, f.eks. ud til nogle af de medarbejderhungrende restauranter,” siger Niklas Praefke.
En af de brancher, der blev ramt hårdest af coronakrisen, er hotel- og restaurationsbranchen, men opgørelsen fra DST viser, at branchen er i gang med et stærkt comeback.
Fra maj til juni steg antallet af lønmodtagere med 8000 personer, hvilket svarer til en stigning på 8,3 pct., og i juni var der 107.000 lønmodtagere i hotel- og restaurationsbranchen.
“Det kan i værste fald blive starten på enden for det økonomiske opsving herhjemme
Anders Borup Christensen, cheføkonom, Dansk Arbejdsgiverforening
Det er 14.000 færre lønmodtagere sammenlignet med februar 2020, svarende til 11,7 pct. Samme forhold ses i kultur- og fritidsbranchen, som også er kraftigt påvirket af perioderne med nedlukninger.
I sundheds- og socialvæsen er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med 34.000 personer siden februar 2020, hvilket svarer til en stigning på 6,7 pct., oplyser DST. Udviklingen skal ses i sammenhæng med covid-19-relaterede aktiviteter som test, smitteopsporing og vaccine.
Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening, advarer mod vokseværk i den offentlige beskæftigelse, i en tid hvor mange virksomheder melder om mangel på arbejdskraft.
“Selvom det private har genvundet de tabte job, så er det meget uhensigtsmæssigt, hvis den offentlige jobvækst bider sig fast og holder på ressourcer, som er bedst benyttet i den private sektor. Det er den private sektor, der skal skabe vækst og øget velstand herhjemme, og som derudover også skal finansiere den store offentlige sektor,” siger Anders Borup Christensen.
Han mener, det vil være et kæmpe selvmål, hvis manglen på arbejdskraft i den private sektor tager til, som følge af at den offentlige beskæftigelse vokser.
“Det kan i værste fald blive starten på enden for det økonomiske opsving herhjemme. Desværre er der ikke tegn på, at efterspørgslen efter nye offentlige medarbejdere er dæmpet. Det understreger f.eks. tal for jobopslag på Jobindex,” siger Anders Borup Christensen.
