Lån i dollar eller andre valutaer skal veksles til kroner i Nationalbanken, før danske virksomheder kan bruge dem, men det vil øge mængden af kroner i markedet, og – alt andet lige – svække kronen, vurderer analytikerne fra Danske Bank og Nordea.
“Man prøver ikke aktivt at bruge finanspolitikken til at påvirke pengepolitikken. Det er en bivirkning, men det er ikke til at komme udenom, når man gør tingene på den her måde,” siger senioranalytiker Jens Nærvig Pedersen, Danske Bank.
Danmark skal hente op mod 400 mia. kr. for at finansiere krisehjælp i form af statstilskud, bankgarantier og udskudt moms- og skattebetalinger, og ifølge en prognose fra Nordea er det sandsynligt, at en tredjedel af det beløb, ca. 130 mia. kr., hentes i udlandet gennem korte såkaldte commercial papers-lån, mens man også vil trække 80 mia. kr. fra statens konto i Nationalbanken.
“Det interessante her er, at begge kilder øger pengemængden og nettostillingen, og højere nettostilling fører til lavere pengemarkedsrenter, og det peger på en svækkelse af kronen,” siger Jan Størup Nielsen, der er chefanalytiker i Nordea.
Han understreger, at man derved får en del af de samme effekter som opkøbsprogrammer, som ECB, Riksbanken og Bank of England anvender. I de såkaldte QE-programmer “trykker” centralbankerne penge, der bruges til at opkøbe obligationer i markedet, så man holder finansieringsomkostningerne nede for eurolandenes regeringer og virksomheder.
I sidste uge nikkede regeringen så til, at man kan finde de milliarder, man mangler, i udlandet – til trods for at nationalbankdirektør Lars Rohde tidligere på måneden indskærpede, at det var en dårlig idé at udvide mængden af kroner gennem et QE-program, når man fører fastkurspolitik.
Rohde understregede dengang, at Nationalbanken styrer kronekursen med opkøb i valutamarkedet og renteændringer og sagde, at “andre typer af indgreb eller intervention i markedet har vi traditionelt ikke brugt, fordi det kan sætte fastkurspolitikken i spil.”
Tidligere havde Nationalbanken og Finansministeriet aftalt, at man kun brugte lån i for eksempel dollar til at styrke valutareserven, og at statens drift kun kunne finansieres med statsobligationer i kroner.
“Vi er i en situation, hvor der skal lånes historisk mange penge på kort tid, og det gør, at man ikke kan gå traditionelt til værks og er nødt til at tage udenlandsk låntagning i brug, og det har den bivirkning, at det påvirker pengemarkedet gennem likviditeten, som så påvirker kronerenterne og valutakurserne,” siger Jens Nærvig Pedersen.
Nationalbanken har forsvaret kronen på vej ind i coronakrisen, og interventionerne toppede i marts, hvor banken købte kroner for 65 mia. kr. i marts under den globale markedsuro, og banken hævede dengang også sin toneangivende rente til minus 0,6 pct. fra minus 0,75 pct.
Det er dog langt fra givet, at det midlertidige finansieringsbehov vil udløse en rentestigning denne gang.
“Vi er i en situation, hvor finanspolitikken påvirker kronekursen, i hvert fald op til 7,4730 – hvor Nationalbanken intervenerede sidst, og hvor de nok vil gå i gang med støtteopkøb igen,” siger Jens Nærvig Pedersen.
“Så med den ene hånd vil staten tilføre kroner, mens man kan blive nødt til at fjerne dem med den anden, og så må vi se, om man vil hæve renten, hvis det er åbenlyst, at det er finanspolitikken, der har bidraget til at svække kronen,” fortsætter han.
