David Briggs står i spidsen for 11.500 ansatte: “Vi er nødt til at træffe en række svære beslutninger i et tempo, vi aldrig har prøvet før”

David Briggs ringer en sen eftermiddag. Der er noget, vi bliver nødt til at tale om. Noget fuldstændig fundamentalt. For verden er ikke længere den samme, siger han.

Virkeligheden ser ikke længere ud, som for blot en måned siden, og noget af det, vi har talt om, virker nu pludselig en smule ude af sync.

Derfor tager vi endnu en snak, den tredje i rækken, men nu over telefonen.

Samtalen handler om coronakrisens udbrud, dens styrke og betydning. Ikke blot for samfundet og den hverdag, vi alle kender, men også for den virksomhed, han har stået i spidsen for siden 2018, hvor han blev udnævnt til ny adm. direktør i vinduesproducenten Velux.

“Vi er virkelig hårdt ramt. Efterspørgslen falder brat. Ikke blot i Sydeuropa, men alle steder i verden, hvor regeringerne har indført restriktioner. Vi er begyndt at lukke fabrikker, og vi arbejder lige nu hen mod at lukke helt ned i mindst to uger efter påske, og så holder vi ellers vejret og håber på det bedste.”

David Briggs virker ikke opgivende, men han erkender, at han som leder aldrig før har prøvet noget lignende. Det er det kun de færreste direktører, der har, og derfor er det også svært at finde inspiration eller idéer andre steder fra.

Det gælder om at prøve sig frem – skridt for skridt – og så implementere de idéer, der virker. Både for at sikre virksomheden, men også for at sikre medarbejderne, forklarer han.

“Vi har et mål om at komme gennem coronakrisen uden afskedigelse af medarbejdere. Det er vores ønske, fordi vi tror, der venter en form for normalisering i den anden ende, og så bliver der brug for gode, loyale medarbejdere, og dem har vi mange af i Velux,” siger han. ​​​​​​​

Det er også derfor, han forsat bruger de samme ledelsesmæssige redskaber, når han forsøger at styre Velux gennem modvinden.

Han går forrest og sikrer sig, at de mål og strategier, virksomheden nu arbejder ud fra, bliver ført ud i livet. Og netop dén opgave har han det det godt med, siger han.

For hvis der er noget, han holder af i jobbet som CEO, er det de udfordringer, der gør ham selv og virksomheden stærkere – eller som han selv formulerer det:

“Jeg er typen, der trives med travlhed. Jeg kan godt lide at skabe resultater. Det giver mening for mig. Men nu er min personlighed også sådan, at jeg ser tingene mere positivt end negativt. Jeg vælger at se muligheder i udfordringer, og så interesserer jeg mig generelt mere for dagen i morgen end dagen i går. Jeg ser fremad.”

Første gang, jeg møder David Briggs, er i september 2019. Her er han yderst formel. Nærmest andægtig. Klædt i mørkeblåt jakkesæt og kridhvid skjorte.

Han ligner det, han er, en britisk chief executive officer. Leder af en stor, international virksomhed med en årlig milliardomsætning og knap 11.500 ansatte på verdensplan.

Men det er nu ikke min skyld, han virker så formel. Der er mere på spil, og jeg er blot med på sidelinjen, da den britiske ambassadør i Danmark, Dominic Schroeder, aflægger ham et besøg i Velux’ hovedkontor i Hørsholm nord for København. ​​​​​​​

Anledningen er brexit. Og som brite er David Briggs mere end bare professionelt interesseret i de udfordringer, briternes ønske om at træde ud af EU, fører med sig. Det er storpolitik, men med en menneskelig sideeffekt.

“Jeg er selv født og opvokset i Storbritannien, så det er klart, at jeg følger brexit meget nøje. Både som privatperson, men også som leder af en virksomhed, der gør forretninger i Storbritannien, som er vores tredjestørste marked. Der er arbejdspladser på spil.”

Og med de ord indleder han sit møde med ambassadøren, der finder sted i Velux’ bestyrelseslokale “Mandø” oppe på første sal i hovedkontoret.

Dominic Schroeder tager ordet og prøver på bedste, diplomatisk vis at forklare både brexit og de beslutninger, den britiske regering ønsker at føre ud i livet.

“Storbritannien forlader EU 31. oktober – med eller uden en aftale. Det er fuldstændig uden tvivl,” siger ambassadøren flere gange.

Men David Briggs virker ikke begejstret. Han nikker blot lidt med hovedet og siger flere gange, at han ikke er enig. At han ikke bifalder brexit. Men det er ikke en diskussion. Ikke en samtale. Det er bare to mennesker, der ser forskelligt på tingenes tilstand.

Selvom stemningen hen mod slutningen af mødet er en smule anspændt, så er det ikke noget, der bliver italesat. Tværtimod. Der er både store smil og faste håndtryk, da ambassadøren efter tre kvarter sætter sig ud i den ventende Jaguar. ​​​​​​​

“Vi holder kontakten,” siger han.

David Briggs går tilbage til sit kontor.

I slutningen af oktober udskyder briterne for tredje gang brexit, og jeg kan ikke lade være med at tænke, hvordan David Briggs nu opfatter situationen i sit gamle hjemland? ​​​​​​​

Jeg sender ham derfor en besked over Linkedin. Om han har lyst til at mødes og tale lidt om brexit, om Velux og om, hvordan han som CEO leder sin virksomhed i medgang og modgang?

Kort efter får jeg svar. Han vil gerne mødes. Og han husker udmærket det “preprepared nonsense about brexit,” som ambassadøren kom med, da han aflagde visit.

“Poor man. He was just doing his job,” siger David Briggs, da vi endelig mødes igen i starten af marts.

Kalenderen har været fyldt helt op, men nu er han klar til at tale, siger han.

“Da ambassadøren kom på besøg, havde han en klar opgave. Han skulle redegøre for den britiske regerings politik, og det gjorde han sådan set fremragende. Jeg var bare ikke enig med ham eller i brexit generelt. Jeg tror faktisk ikke, du kan finde én eneste erhvervsleder uden for Storbritannien, der synes, brexit er en god idé.”

Og han går videre endnu. For David Briggs er oprørt.

“Brexit er en forfærdelig beslutning. Og det mener jeg både som forretningsmand og helt personligt. Jeg synes, brexit er en skandale.”

Så vi skifter spor. For David Briggs mener ikke, der er på tide at gøre regningen op. Det er endnu for tidligt at tale om omfanget af brexit og de konsekvenser, beslutningen får for både Storbritannien og EU som helhed. ​​​​​​​

“Det vil kun tiden vise,” siger han.

Der går et par sekunder, så bemærker jeg, at han er noget mere afslappet klædt end forrige gang, hvor også ambassadøren var til stede. Er det en bevidst handling? ​​​​​​​

“Ha, ha, nej. Du må undskylde min casual fremtoning, men jeg vil godt være ærlig og sige, at jeg har taget fejl af datoen. Jeg troede blot, jeg havde interne ledelsesmøder i dag, så jeg tillod mig at se sådan her ud,” siger han og griner.

Så der står han iført et par grå Vans-trainers, grønne, forvaskede chinos og en gråstribet polotrøje med Velux-logo. ​​​​​​​

“Ja, og jeg har endda en præsentation for en række nye medarbejdere i Velux lidt senere i dag. Men så møder de bare en afslappet chef. Du må i øvrigt gerne gå med derned. Så kan du også høre lidt mere om virksomheden,” siger han.

Så hvem er denne afslappede brite, der stort set har levet hele sit arbejdsliv i Velux-regi? ​​​​​​​

Han er født i midtengelske Peterborough og fik tidligt lyst til at se sig om ude i verden. Det var derfor, han lod sig indskrive som studerende på EU’s populære Erasmus-program og bl.a. tog en del af sin uddannelse i Reims i Frankrig.

Det var også her, han første gang stiftede bekendtskab med den danske vinduesproducent og en årelang karriere tog sin begyndelse.

Han startede som marketing manager hos Velux i Frankrig i 1991 og avancerede blot to år senere til CEO for Velux i hjemlandet Storbritannien og Irland.

Siden har han haft flere stillinger internt i Velux-koncernen og bl.a. været direktør for datterselskabet Altaterra, der producerer ovenlysvinduer til lavpris og private label-produkter.

“Altaterra er derfor en slags konkurrent til Velux, så her kan du godt sige, at jeg i princippet kæmpede lidt mod Velux om de samme markeder og kunder. Men ellers har du ret. Jeg har altid været firmaets mand og har på nær en enkelt afstikker af et års varighed aldrig arbejdet for andre end Velux. Men ved du hvad,” siger han og holder en lille kunstpause:

“

Der var pludselig en artikel ude, hvor der stod, at der var to interne kandidater i spil til at overtage posten som CEO

David Briggs

“Det er helt perfekt, for Velux er mit hjerteblod. Jeg elsker virksomheden, værdierne og de mennesker, der arbejder og er del af organisationen. Velux er noget helt særligt.”

Og han ved udmærket, hvad det skyldes. Forklaringen er det stærke fondsejerskab, siger han og henviser til, at det er familien Kann-Rasmussen, der siden virksomhedens grundlæggelse i 1941, har stået bag de fonde, der i dag ejer store dele af koncernen. ​​​​​​​

“Det er et kæmpe plus at have en så klar ejerstruktur. Der er rene linjer, og jeg synes, det er fascinerende, at selskabet er skabt og stadig kontrolleret af den samme familie gennem alle årene. Det skaber en kontinuitet, og der er en dyb forståelse for – og tilknytning til – virksomheden, som du f.eks. ikke finder i børsnoterede selskaber.”

David Briggs peger ud ad vinduet over de grønne marker og over til et moderne kontorbyggeri. Her holder moderkoncernen VKR Holding til. “Det er dem, der ejer Velux, og i det daglige fungerer de som en slags bank for os, forstået på den måde, at de f.eks. hjælper os, hvis vi går ud i markedet og køber os til vækst gennem opkøb af virksomheder.”

Det skete senest i 2018, hvor Velux overtog amerikanske Wasco samt virksomheden Jet-Group med knap 800 medarbejdere og en årlig omsætning på over 1,3 mia. kr.

“Det var to opkøb, vi klarede uden hjælp fra bankerne. Det var alene VKR Holding, der hjalp os med finansiering, og det gør naturligvis sådan en beslutning noget lettere og mere fleksibel. Det gør også mit arbejde lettere, for jeg slipper for mange møder med bankrådgivere, konsulenter, advokater og andre interessenter. Jeg kan “nøjes” med at gå til vores ejere og har endda den fordel, at de i forvejen har en dyb forståelse og engagement i Velux. Det giver stabilitet.”

Og den slags holder man af i virksomheden, hvor der kun har været fire CEO’s før David Briggs. Før ham var der Jørgen Tang-Jensen, der sad på posten i 17 år, mens forgængeren, Lars Erik Kann-Rasmussen, sad hele 22 år, før han endda fortsatte som bestyrelsesformand.

“Det betyder jo, at der er en vis form for ærefrygt, når man tiltræder sådan en stilling,” siger David Briggs og husker tilbage på mediernes dækning af magtskiftet internt i koncernen.

“Der var pludselig en artikel ude, hvor der stod, at der var to interne kandidater i spil til at overtage posten som CEO efter Jørgen Tang-Jensen. Jeg vidste på det tidspunkt ikke engang, at Jørgen gik med tanker om at træde tilbage, og nu var jeg pludselig nævnt som en mulig kandidat. Det skabte en dårlig stemning i organisationen.”

David Briggs forklarer, at der i medierne blev tegnet et billede af en magtkamp mellem ham og Velux’ finansdirektør, Peter Bang, men sådan så virkeligheden “slet ikke ud indefra.”

“Det var ubehageligt at se sig selv og Velux beskrevet sådan i pressen, for det var jo næsten som en scene taget ud af HBO-serien “Succession,” hvor de jagter en ny arvtager. Jeg vil sige det sådan, at det var en proces, der gjorde mig mere forsigtig, da jeg var angst for, at den, der ikke fik jobbet, ville være nødt til at søge væk.”

Sådan gik det dog ikke, for finansdirektør Peter Bang er stadig i Velux’ øverste direktion og har endda fået udvidet sit ansvarsområde.

“

Hvis der er nogle af jer, der går rundt med tanken om en dag at blive CEO, så gå efter drømmen

David Briggs

“Peter og jeg er i dag de bedste kolleger. Jeg ønskede ikke, han skulle søge væk, men blive her. Og heldigvis havde Peter det på samme måde. Det viser også, hvor stærk virksomhedskulturen er i Velux. Det er ikke bare et sted, man kommer og går,” siger han og rejser sig op.

Vi er nødt til at haste videre til næste punkt på dagsordenen, og David Briggs beder mig følge med.

Vi går gennem hovedkvarterets mange, hvide gange, hvor kun enkelte ældre Velux-plakater pryder væggene. En gammel varevogn fra virksomhedens første tid er der også fundet plads til, men ellers er det primært dagslyset fra de mange ovenlysvinduer, der dominerer.

Et par minutter efter træder David Briggs ind i et mødelokale uden at give hånd til nogen af de godt 30 andre i rummet.

“Jeg beklager, men vi har “no handshake policy” i Velux for tiden. Ellers ville jeg normalt gå rundt og give hånd til hver enkelt af jer,” siger han og forklarer, at reglen er en del af Velux’ omfattende program mod spredning af coronavirus.

“Normalt ville der også være medarbejdere til stede på introduktionskurset fra andre dele af verden, men de nye rejserestriktioner i forbindelse med coronavirus gør, at vi alene har valgt at samle folk, der har base her i landet.”

Og så fortæller David Briggs ellers lidt om, hvem han er, hvem Velux er, og hvad det egentlig er for mål, virksomheden arbejder frem mod. Han gør det uden brug af hverken talepapir eller powerpoints. Det er en af styrkerne ved at have levet hele sit liv i organisationen. Han kender historien og værdierne på rygraden. ​​​​​​​

Det er først, da han læser et par spørgsmål op fra kursisterne i lokalet, han kommer lidt uden for sin komfortzone.

“Her er der en af jer, der spørger, hvad jeg egentlig laver som CEO? Ha, ha. Det spørgsmål får jeg også tit fra min datter, men det er faktisk et godt spørgsmål, som jeg vil prøve at svare på helt kort. Min rolle er at drive forretningen fremad. Sikre at vi har de rette strategier og sørge for, at de bliver ført ud i livet. Dernæst skal jeg være ansigtet udadtil, og det er bl.a. derfor, at der sidder en journalist derovre i hjørnet og noterer alt, hvad jeg siger. Så jeg må hellere passe lidt på,” siger han til spredt latter i rummet.

“Men helt ærligt, hvis der er nogle af jer, der går rundt med tanken om en dag at blive CEO, så gå efter drømmen. Det er utrolig tilfredsstillende at være den, der har mulighed for at træffe beslutninger og udstikke kursen. Så hvis det er jeres mål, så vil jeg helhjertet anbefale jer at gå efter det.”

På vej tilbage til kontoret spørger jeg, hvorfor han egentlig er så glad for jobbet som CEO? Er der ikke også en masse afsavn?

“Jo, dem er der mange af, for det kræver mange timers arbejde døgnet rundt, men det er også et enormt ansvarsfuldt job, hvor du har mulighed for at give mange mennesker deres levebrød, og det betyder meget for mig.”

Måske er det netop den sidste sætning, der gør, at han taler mere afdæmpet og med alvor i stemmen, da han tre uger senere ringer mig op.

Nu er coronakrisen for alvor en realitet, og både Danmark og resten af verden ligger fuldstændig lammet.

David Briggs forsøger at gøre status.

“

Jeg synes,
Mette Frederiksen og den danske regering gør et helt enestående stykke arbejde
i denne tid

David Briggs

“Lige nu har vi hjemsendt alle dem, der kan arbejde hjemmefra. Det skete sådan set allerede dagen efter, vi havde introforløb. På globalt plan taler vi om godt 4500 medarbejdere, og det tal stiger hele tiden i takt med, at vi lukker fabrikker. Det er virkelig en ubehagelig situation, vi befinder os i, og jeg forsøger efter bedste evne at berolige vores medarbejdere overalt i verden.”

Som leder har han dog erkendt, at der også er brug for klar tale. Medarbejderne forventer det af ham, siger han. ​​​​​​​

“Under en krise som denne vil folk have fast og synligt lederskab. Vores ansatte vil have sikkerhed for, at det, de gør, er det rigtige, og de beder mig vise vejen frem. Jeg forsøger så at tilpasse mig situationen ved måske at være mindre samarbejdsvillig og mere autoritær, når vi skal træffe beslutninger. Der er mindre konsensus på vores møder, men vi er nødt til at træffe en række svære beslutninger i et tempo, vi aldrig har prøvet før. Det er en balancegang.”

Selv fremhæver han den danske statsminister som et eksempel på en, der virkelig har taget lederskabet på sig og træder frem på direkte tv med både autoritet og myndighed.

“Jeg synes, Mette Frederiksen og den danske regering gør et helt enestående stykke arbejde i denne tid. Statsministeren virker både fattet, betryggende, rolig og ikke mindst sikker i sin kommunikation, og det er fuldstændig afgørende,” siger David Briggs, der som brite har familie hjemme i England, men også i Frankrig og Ungarn.

“Her håndterer man krisen helt anderledes. Men som udlænding kan jeg kun se til, hvordan danskerne på imponerende vis følger de instrukser og anbefalinger, som regeringen beder dem følge. Og det er fra dag ét. Det tager jeg virkelig hatten af for.”

David Briggs er stille et øjeblik. Så fortæller han, at han blot få dage forinden har bedt samtlige sine medarbejdere om frivilligt at afvikle 14 dages ferie i løbet af de næste fem uger. Og han forventer, at mindst 90 pct. af dem vil følge opfordringen. ​​​​​​​

“Samtidig har vi garanteret vores ansatte løn i mindst seks uger frem, ligesom vi modtager hjælp fra regeringen. Men når de seks uger er omme, må vi se på, hvad vi så kan gøre.”