Ti finansmænd om Sorte mandag i 1987: Det var et wakeup-call

Læs med her og bliv klogere på, hvordan ti danske finansmænd og investorer husker det bratte fald for 30 år siden, da Sorte mandag ramte verden og bl.a. fik kurserne på alle verdens aktiemarkeder til at falde betydeligt. I USA faldt Dow Jones indekset med godt 22 procent.

Det ramte først Københavns Fondsbørs dagen efter, og fik danskerne til at råbe "kapitalistsvin" efter den unge aktierådgive Michael Voss:

Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank

I april 1987 skiftede Anders Dam fra en stilling som cheføkonom i Håndværksrådet til at blive cheføkonom i Jyske Bank. Akkurat på dagen for Sorte mandag var han i sommerhus på efterårsferie.

”Banken udgav dengang ”Trend”, som omhandlede økonomisk afdelings bud på den økonomiske udvikling. Vi havde faktisk skrevet en velanbragt artikel om, at der kunne komme et sådant aktiekursfald, så vi var ikke særligt overrasket,” siger han og tilføjer:

”Vi blev meget glade for den obligationsposition, vi havde taget i maj 1987, og som indtil krakket ikke havde udviklet sig på den forventede måde. Erfaringen er den simple, at der før eller siden kommer en korrektion, hvis kurserne er kommet alt for højt op i forhold til den forventede fremtidige realøkonomiske udvikling.”

Jyske Banks topchef gennem 20 år tror på, at aktiekurserne stiger på den meget lange bane.

”Hvad der kortsigtet kommer til at ske, afstår jeg fra at gætte på,” siger Anders Dam.

Michael Voss, Fundamental Fondsmæglerselskab

Michael Voss husker dagen krystalklart.

“Jeg var begyndt som aktierådgiver et par måneder forinden i vekselerfirmaet Erik Møllers Eftf. efteråret 1987. Hver dag var jeg med ovre på Københavns Fondsbørs, og denne dag, var der en minidemonstration foran børsen, hvor folk råbte skældsord som "kapitalistsvin" efter os, for alle havde jo hørt, at det var væltet fuldstændig i USA,” siger Michael Voss, der husker, at specielt Novo var faldet gennem alle støttepunkterne.

“Det, jeg husker tydeligst, var minutterne før noteringen begyndte. Dengang var det almindeligt, at de ansatte og deres familier spillede som sindssyge. Der var vekselerfirmaer, hvor en stor del af kurtagen kom fra de ansatte, og det var ikke bare deres egne penge, det var folk, der havde gearet mange gange, så de sad på pinden og vidste, at i dag er der en risiko for, at jeg bliver ruineret. Der var fuldstændig stille, før noteringen begyndte, normalt var det præget af en god stemning. Men denne dag kunne stemningen sammenlignes med den på dødsgangen, hvor man hører nøglerne rasler, og at den næste bliver hentet.”

Allan Polack, adm. direktør i PFA Pension

PFA's nuværende topchef kom til Andelsbanken, i dag en del af Nordea-systemet, som aktieanalytiker i 1985.

”Jeg husker det godt. Jeg var lige umiddelbart inden blevet udnævnt til aktiechef, men var ganske ny i jobbet,” siger Allan Polack.

”Som nyudnævnt aktiechef, var det et interessant wakeup-call. Det var det jo for hele branchen. Aktiemarkedet reagerer som flokdyr, så når der kommer en stemning om en nedgang, bliver den selvforstærkende,” siger han.

Hvad tænker du om børsudviklingen fremadrettet?

”Jeg tror på, at der er en grundlæggende stærk udvikling på selskabsniveau, og at selskaberne er robuste i forhold til den usikkerhed, der er både geo- og pengepolitisk. Så jeg tror på en grundlæggende fornuftig udvikling.”

Mogens Vad, privatinvestor

Mogens Vad begyndte som børsmægler hos Leif Jensen & Co, der siden blev opkøbt af Carnegie, i 1985.

“Vi gjorde det virkelig godt,” siger Mogens Vad, der i oktober 1987 var senior vice president i Carnegie Bank i København.

“Nogle af vores strateger havde set det komme, så det vi gjorde, var at købe nogle franske statsobligationer, der netop var blevet børsnoterede, og som var alt for billige, da andre i markedet opdagede det, steg obligationerne, og så solgte vi,” siger Mogens Vad og fortæller, hvordan han og hans team bare sejlede oven på al panikken med en god portion overskud.

“Da det hele var faldet på aktiemarkedet, købte vi igen op i aktier.”

Thorleif Jackson, adm. direktør i Jackson Familieinvest

I oktober 1987 var 18-årige Thorleif Jackson i den australske by Nambour.

”Jeg kan huske, at jeg så nyhederne i fjernsynet. Jeg var ikke nervøs, da jeg ikke ejede aktier, og jeg interessede mig heller ikke for investering. Jeg blev siden miljøingeniør og begyndte først at interessere mig for aktier omkring år 2000,” siger Thorleif Jackson, der nøje har læst Peter Lynchs skildring af krakket i 1987.

”Jeg har også læst Ken Fishers realtidsanalyser af samme krak. Disse skildringer er særdeles lærerige, og jeg har lært mig en del om markedets maniodepressive natur. Jeg har bl.a. lært, at markedet er nervøst og ikke rationelt. Det kan man udnytte, hvis man holder hovedet koldt,” siger Thorleif Jackson, der af den grund forventer, at fremtiden vil ligne fortiden.

”Vi vil konstant være nervøse for korrektioner og recessioner. Alligevel vil markedet fortsætte med at stige de næste ti år, indtil optimismen og begejstringen tager overhånd, og vi får et nyt bear-marked som efter dot.com-boblen i år 2000. Bull-markeder varer normalt 16-20 år, mens bear-markeder typisk er en del kortere, normalt seks til ti år. Vi befinder os "kun" otte-ni år inde i et bull-marked, så der skulle være grønt lys forude.”

Per Wimmer, London-baseret finansmand og eventyrer

Da Sorte mandag ramte verdens børser for 30 år siden, gik Per Wimmer i 3g på Slagelse Gymnasium, hvor han havde travlt med at færdiggøre sin danske studentereksamen på matematik-fysik-linjen, inden han året efter rejse til Frankrig for at tage en fransk studentereksamen.

Per Wimmer lærte, at man ikke skal blive selvtilfreds.

”Aktier er er en risikofyldt investeringskategori, som både virker godt på vejen op, og som klart også har stor mulig downside. Et fald på næsten 23 pct. på én dag er dog helt exceptionelt i historisk sammenhæng. I dag har vi en hel del ”sikkerhedsbælter” i vores investeringsstrategi, så et stort vedvarende fald vil faktisk give os en meget flot performance,” siger Per Wimmer, som i 2007 etablerede Wimmer Financial.

Han pointerer, at volatiliteten for øjeblikket er alt for lav, mens det amerikanske volatilitetsindeks VIX er stigende.

”Med Dow Jones på 23.000 er markedet ikke billigt. Momentum har været overraskende stærkt og ensrettet i 2017, men der kan komme en korrektion på 10-15 pct. på et tidspunkt. Den globale bnp-vækst er generelt ganske sund, og det afspejles i virksomhedernes indtjening, men der kan komme tilbageslag fra rentestigninger, skuffelser fra USA-skattereformer som kunne blive mindre end forventet samt ”unknown unknowns”. Sidstenævnte er ofte hovedkandidat til et sådant fald,” siger Per Wimmer.

Tommy Pedersen, bestyrelsesformand og erhvervskommentator

I 1987 var Tommy Pedersen vicedirektør i det daværende Bikuben, i dag en del af Danske Bank, og var ansvarlig for Bikubens strategiske udvikling frem mod den senere børsnotering i 1989.

”Vi var begyndt at satse på erhvervsområdet, men var størst på privatkunder. Derfor ramte de chokbølger, der kom rullende fra USA den sorte mandag 19. oktober 1987 – vist nok mandagen efter den danske efterårsferie – os ikke helt så hårdt som erhvervs- og investeringsbankerne. Bikubens egenbeholdning af værdipapirer var mere præget af obligationer, så den direkte effekt 19. oktober var overskuelig. Det var dog chokerende at være vidne til, at markeder kunne falde mere end 20 pct. på én dag,” siger han.

I Bikuben var man mindst lige så optaget af den danske kartoffelkur, der var vedtaget i efterårsferien året før.

”Den gav som bekendt dramatiske prisfald på danske ejendomme og medførte et betydeligt antal konkurser for private husejere, der måtte konstatere, at deres boliger faldt op mod 25 pct. i værdi,” siger Tommy Pedersen, der kom til Augustinus Fonden og Chr. Augustinus Fabrikker i 1997.

Han mener, det er vigtig med en bredt sammensat aktivmasse, og at porteføljen også indeholder aktivklasser, der ikke rammes så hårdt af et dramatisk kursfald.

”Men jeg lærte også, at man på sine investeringer skal tænke langsigtet og i øvrigt lade være med at geare sine investeringer. Hvis man har gearing på sine porteføljer, er man ude i en meget betydelig risiko, fordi bankerne vil kalde på marginbetalinger, hvis værdien af investeringsporteføljen kommer under en bestemt del af lånet bag.

Christian Klarskov, partner og investeringsdirektør i Investeringsrådgivning, IRG

I 1987 arbejdede Christian Klarskov som aktieanalytiker i Fondsbørsvekselerer L. Pedersen på Gammel Torv, og studerede samtidig cand. polit.

”Jeg lærte, at panik kan opstå pludseligt og uden forvarsel. I ugerne derefter begyndte de mere erfarne kollegaer at indse, at den øgede maskinelle handel gjorde udsvingene større,” siger han.

Christian Klarskov er overbevist om, at den store andel af passivt forvaltede fonde, ETF´er, er et betydeligt destabiliserende element i dag.

”Som økonom er jeg overbevist om, at investorer på den baggrund kan risikere at opbygge en såkaldt ”ustabil ligevægt”. Det vil kunne betyde massive kursudsving, hvis systemet bliver ramt af et eksogent stød. Som investor med speciale i aktiv forvaltning ser jeg frem til at kunne udnytte de store udsving,” siger investeringsdirektøren i Investeringspådgivning.

Gert R. Jonassen, topchef i Arbejdernes Landsbank

I 1987 var Gert Jonassen ansat i Arbejdernes Landsbanks edb- og organisationsafdeling, som havde ansvaret for udvikling og beskrivelse af bankens it-systemer i samarbejde med BEC. 

"Jeg husker perioden som ret unik på it-fronten, idet som jeg husker det, var en del af panikken netop system genereret handel, hvor automatikken betød et langt højere pres, end hvad der var nødvendigt. Læringen dengang var at systemerne skulle trimmes, således at de ikke fejlagtigt kunne være med til at forstærke en retning på et forkert grundlag. En anden læring var, at aktiemarkedet var pænt overvurderet, og at fremtidig indtjening lå langt fra at kunne understøtte prisen. Derfor er det hele tiden vigtigt at spørge sig selv om en given pris på markedet giver mening i et fremadrettet perspektiv/værdiskabelse, og hvis svaret er negativt vil der komme en regulering af markedsniveauet på et eller andet tidspunkt," siger han.

Han mener, der godt kan være en periode med fortsatte høje kurser på aktiemarkedet, idet den fremtidige indtjening stadig har et perspektiv.

"Personligt er jeg lidt mere dvælende ved obligationsmarkedet, idet det ekstremt lave renteniveau har presset kurserne op på både kort og lang sigt, og der forventer jeg en korrektion i takt med den positive udvikling økonomien, og ikke mindst når nogle af opkøbsprogrammerne fra centralbankerne bliver udfaset over de kommende år," siger Gert Jonassen.

Hans Wehner, tidligere fondschef

19. oktober 1987 var Hans Wehner på arbejde som fondschef i Interbank samt som direktør for tilknyttede investeringsselskaber.

”Det blev en lang arbejdsdag, for da det amerikanske marked åbnede, skete “det utænkelige”, at aktiemarkedet crashede. Jeg husker, at vi først lukkede og slukkede hen på natten og i øvrigt mødte tidligt ind dagen efter,” siger han.

Hans Wehner blev bekræftet i, at markedet altid har ret og uanset, hvor godt det hele ser ud, så skal man altid have en ydmyg holdning til markedet.

”Allerede uger inden krakket, var jeg begyndt at sælge ud. Ikke fordi jeg kunne vide, at markedet ville crashe, men der var forskellige advarselssignaler, som blinkede. Så investeringsselskaberne kom faktisk rimeligt uskadte igennem tumulten.”