Torsdag den 7. maj 2009 klokken 07.15 blev SAS-flyet SK 910 fra Newark Lufthavn i New York bedt om at lave en fjernparkering i Københavns Lufthavn. Ombord var 250 passagerer. Heriblandt en ældre mand, der havde kastet op på turen.
“Der kommer en dag, hvor vi skal være bagkloge og have undersøgt hele forløbet
Kjeld Møller Pedersen, professor SDU
Passagererne kom først fra borde to en halv time efter landingen, da en læge havde undersøgt den ældre mand, der viste sig ikke at være bærer af svineinfluenza-smitten. Beredskabet virkede. Svineinfluenzaen fik aldrig for alvor tag i Danmark. Kun 32 døde af sygdommen, der kom fra Mexico og på verdensplan kostede mindst 200.000 livet.
Trods de mange dødsfald har flere af hovedpersonerne fra den dag i 2009 svært ved at huske episoden fra Københavns Lufthavn. Daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen havde glemt, at han bad om en redegørelse for, hvorfor det tog to en halv time, før en læge kunne komme ombord på flyet og lave den enkle test.
“Det var også lige meget. Min opgave var at fortælle befolkningen, at den skulle leve sit liv helt normalt, og at vi som myndighed havde styr på det. Det havde vi også, men jeg kom senere under et stort pres, fordi vi valgte ikke at følge WHO's anbefalinger og vaccinere mod svineinfluenza, som man gjorde i Norge, Sverige og Finland,” siger Jakob Axel Nielsen.
Jakob Axel Nielsen valgte i vid udstrækning at følge de anbefalinger, han fik fra Sundhedsstyrelsen og den daværende centerchef, Else Smith.
Det er i dag et stort tema i håndteringen af covid-19, om de forskellige lande skal forsøge at inddæmme virus eller lade den sprede sig, så befolkningen kan blive immun og opnå såkaldt flokimmunitet. Omstændighederne var helt anderledes i 2009, husker Else Smith.
“I 2009 var der en restimmunitet i den ældre del af befolkningen, som sammen med vaccination og overstået infektion hjalp,” siger hun og forklarer, at Danmark lige nu styrer efter at opnå flokimmunitet på en meget langsom måde.
Børsen spurgte onsdag i sidste uge sundhedsminister Magnus Heunicke og statsminister Mette Frederiksen, om de ville bekræfte, at den danske strategi over for covid-19 handler om at opnå flokimmunitet. Ingen af dem har ønsket at svare på spørgsmålet. Svaret er kontroversielt, fordi vejen til flokimmunitet kan koste mange flere menneskeliv, end hvis det lykkes at inddæmme smitten, som vi tilsyneladende har opgivet.
“Flokimmunitet er noget, vi vil opnå med tiden, med mindre vi virkeligt skulle lykkes med at inddæmme virus – hvilket vi reelt ikke forsøger. Vi forsøger at beskytte sundhedsvæsen og risikogrupperne, mens den øvrige del af befolkningen langsomt smittes uden at blive syge og hospitalskrævende. Hvis vi kan køre denne lave smittespredning hen over sommeren, efterår og vinter, kan det være, at vi kan få immuniteten højt op, når og hvis der bliver en vaccine tilgængelig i 2021,” siger Else Smith.
Professor og sundhedsøkonom på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen vil ikke kalde ministrenes kommunikationen omkring strategien forkert.
millioner mennesker døde, da Den Spanske Syges anden bølge ramte verden
“Vi skal skelne mellem den 'strenge' og ofte snævre sundhedsfaglige kommunikation og politisk kommunikation, der tjener flere formål. Det kan undertiden virke lidt selvmodsigende – men dækker forskellige formål,” siger han.
Usikkerheden om, hvorvidt Danmark igen kan lukkes op, uden at coronaepidemien eksploderer herhjemme, bekymrer Jakob Axel Nielsen.
“Jeg er urolig ved tanken om, hvor lang tid det her varer. Jeg vil gerne hurtigt i gang. Jeg vil selvfølgelig ikke forcere noget og vil ikke blande mig i de sundhedsmæssige dispositioner, men jeg tror, at alle savner den gamle verden,” siger Jakob Axel Nielsen.
Knap så skeptisk var de tre scenarier, som Nationalbanken præsenterede i sidste uge. Nationalbankdirektør Lars Rohde spåede negativ vækst for den danske økonomi for hele 2020 — afløst af en hidsig vækst, så det danske bnp allerede i 2021 kommer på niveau med det, vi havde for to måneder siden.
“Det bygger på nogle forudsætninger, som jeg også gerne vil tro på. Men vi ved jo ikke, hvad der sker, hvis der går lang tid, før vi har styr på epidemien, hvor stor en del af erhvervslivet er så gået konkurs? Eller er alting bare sat på pause i en periode, og kan alle overleve pausen,” spørger Jakob Axel Nielsen.
Tonen er langt mere selvsikker hos Sune Schackenfeldt. Direktøren i Pædagogernes Pension (PBU) ærgrer sig over, at det rekordafkast, som PBU hentede hjem i 2019, allerede er tabt i 2020, men han er sikker på, at det kommer tilbage.
“Vi flyver efter instrumenter lige nu. Mit råd til folk er, at de skal lukke avisen, have is i maven, lade være med at lytte til eksperter, der ikke er rigtige eksperter og være loyal mod den strategi, de har lagt,” siger han.
Analyser fra Blackrock, Goldman Sachs og JP Morgan bliver suppleret med den seneste udvikling i antallet af døde og smittede ofre for covid-19, og ud kommer en vurdering, der på mange måder minder om Nationalbankens analyse.
“Det bygger vi på den udvikling, vi har set i Kina, hvor produktionen gradvist er ved at komme i gang. Vi kan desuden se, at kurven over antallet af døde flader ud i lande som Italien og Spanien. Når vi samtidig ved, at der er penge nok i verdensøkonomien, siger vores analyse, at forbruget hurtigt kommer igen,” siger Sune Schackenfeldt.
Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen hæfter sig også ved, at vi har penge nok i Danmark og flere andre lande.
“Den gennemsnitlige opsparing vil fortsætte med at stige i disse måneder, hvor Danmark er lukket ned, så det er ikke bare regeringens hjælpepakker, der kan løfte produktionen i gang igen,” siger Lars Andersen.
Fra hjemmet i Malmø kan chefstrateg i PFA Tine Choi stadig gå til frisør og sende den yngste søn i skole, mens hun overvåger investeringer for mere end 600 mia. kr. Den store forskel på, hvordan Danmark og Sverige håndterer krisen i forhold til at lukke samfundet ned, smitter ikke af på, hvordan hun investerer pensionsformuen for mere end en million danskere.
“Jeg kigger meget mod USA, fordi USA er nøglen til global vækst. USA har fulgt den spanske og italienske kurve. Fortsætter det, tror jeg ikke, vi har set bunden af aktiemarkederne endnu. Men når epidemien har toppet i USA, er det min vurdering, at vi ser lyset for enden af tunnelen. Nu ser vi for eksempel, at kurven flader ud i Italien. Det er den samme kurve, vi håber at se i USA om nogle uger,” siger Tine Choi Danielsen.
Hun støtter sig blandt andet til ny viden om virologi, som hun henter fra internationale virologer, der i disse uger er i høj kurs, når de internationale storbanker holder virtuelle konferencer.
“Vi har aldrig haft en situation, hvor en pandemi har haft så store omkostninger. Derfor skal vi også forstå så meget om den, som vi kan, for det er essentielt, når vi skal vurdere de potentielle effekter på den økonomiske vækst og finansmarkederne,” siger Tine Choi Danielsen.
“Status er, at vi er i en dyb recession lige nu. Men hvis det topper i USA i løbet af april og maj, og nedlukningen i de forskellige lande gradvist bliver opgivet, bør aktiviteten ret hurtigt gå op, så vi får vækst igen i tredje kvartal. Det bliver hårdt og svarer til, at vi tager turen ned med elevator, men må tage trappen op igen,” siger Tine Choi Danielsen.
Jakob Axel Nielsen ville ønske, at økonomerne og de professionelle investorer har ret. Han kan bare ikke slippe tanken om, at de kan tage fejl.
“Der er uenighed blandt virologer om, hvad den her virus gør, fordi den er ny. Der er forskere, der mener, at den måske kan ramme den samme person to gange. Det kan vi ikke tage højde for i vores prognoser, og det gør forventningerne til, hvor hårdt den anden corona-bølge rammer, mere usikker,” siger Jakob Axel Nielsen.
Han peger på, at den spanske syge slog 50 mio. mennesker ihjel, da den ramte verden med en anden bølge i 1918. Alle eksperter forudser også, at covid-19 kommer med en anden og tredje bølge i efteråret 2020 og foråret 2021. Men vel at mærke bølger, som sygehusene mener, at de kan håndtere.
“Nedlukningen har givet os tid til at få opbygget et beredskab og overblik over vores handlemuligheder. De to uger, det har taget, skal vi ikke bruge igen, hvis vi får en anden og en tredje bølge,” siger Rigshospitalets direktør, Per Christiansen.
Han peger på, at forsyningssituationen er meget bedre end i starten af marts.
“Vi er nødt til at pille det nuværende beredskab ned, når vi er i smult vande og får lov til det fra Seruminstututtet, så vi kan behandle alle de andre patienter, som vi har. Men det er klart, at vi hurtigt kan skalere op igen, så vi kan lave det samme setup i anden bølge,” siger Per Christiansen.
Skulle det vise sig, at regeringens strategi var forkert, og pensionsselskabernes instrumenter var for dårlige, skal det nok komme frem.
“Der kommer en dag, hvor vi skal være bagkloge og have undersøgt hele forløbet. Hvorfor holdt Styrelsen for Patientsikkerhed ikke italienske flypassagerer tilbage, da de landede i Københavns Lufthavn i starten af marts, hvorfor havde vi ikke testudstyr nok, og var det prisen værd at lukke hele Danmark ned? Svaret kommer til at rumme en sjælden balance mellem mange hensyn, som jeg ikke kan mindes at have set før,” siger Kjeld Møller Pedersen.
