"Selvfølgelig er det sjovere nu, hvor vi tjener penge, men hvis jeg fik chancen for at gøre det igen, ville jeg sige pænt nej tak. Glem det"

Han var 45 år, da han lagde sit liv fuldstændig om. Endnu engang. Lasse Rungholm lod advokatgerningen ligge og rejste til Maldiverne som pilot på et vandfly. I dag står den århusianske iværksætter bag vandflyet, der dagligt flyver mellem Danmarks to største byer

Dette kunne godt være et helt almindeligt portræt af en advokat med base i Aarhus. Det ville være sådan en artikel, der kredsede om den juridiske karriere, sager ført ved retten og en opremsning af en masse advokatkontorer. Dén slags artikel. Men det er det langtfra.

Det ville også være fuldstændig skudt forbi målet. For denne artikels hovedperson, Lasse Rungholm, er ikke bare sådan en type, man smider i en boks, og så passer det hele. Han er mildest talt en smule mere farverig.

Eller som han selv siger, så er hans fokus her i livet ikke så stramt. Det hele handler ikke kun om jura. Nej, der skal også ske noget. Hele tiden. Og helst noget nyt.

En simpel Googlesøgning på hans navn afslører da også, at her har vi med en mand at gøre, der har været vidt omkring. Tjek blot billedsiden på nettet. Her står han bl.a. i bar overkrop på en strand med azurblåt vand i baggrunden. På et andet billede er han iført stramtsiddende jakkesæt og slips, mens han på et tredje foto ræser rundt i en armygrøn Jeep.

Dertil kommer alle de fotos, hvor han poserer foran en række spektakulære fly. Det er dog den rød-hvide vandflyver, der har givet ham mest opmærksomhed over de seneste tre år.

Som direktør og kaptajn i selskabet Nordic Seaplanes, der flyver vandfly mellem Danmarks to største byer, København og Aarhus, har Lasse Rungholm formået at gøre drøm til virkelighed. Og i 2017 kom selskabet endda ud med et overskud på 1,1 mio. kr.

"Selvfølgelig er det sjovere nu, hvor vi tjener penge, men hvis jeg fik chancen for at gøre det igen, ville jeg sige pænt nej tak. Glem det"

“Det er da noget, der gør mig stolt, men hvis du spørger mig, om det har været let eller sjovt at nå hertil, er svaret nej. Selvfølgelig er det sjovere nu, hvor vi tjener penge, men hvis jeg fik chancen for at gøre det igen, ville jeg sige pænt nej tak. Glem det.”

For at forstå den udmelding, skal vi først en tur tilbage i tiden. Helt tilbage til dengang, hvor alene tanken om et vandfly i fast rotation i Danmark, nok ville få de fleste til at bryde sammen af grin.

På jagt efter fly i USA

Lasse Rungholm var i starten af 1980’erne lige blevet færdig med sin efg-uddannelse på handelsskolen, da han kunne mærke en spirende udlængsel. Et job som rejseguide hos Spies fik ham i første omgang til Costa del Sol og Gran Canaria.

I 1986 gik turen videre over Atlanten, hvor han tog pilotcertifikat og begyndte at ernære sig som en slags omrejsende krejler, der gjorde det i brugte fly.

“Det lyder nok lidt mærkeligt i dag, men sammen med min daværende kæreste, rejste jeg rundt i USA og ledte efter små, brugte privatfly, som jeg købte og fik sendt hjem til min bror i Danmark, der så solgte dem videre. Han er virkelig dygtig til at købe og sælge fly, så jeg var hans mand i USA,” fortæller Lasse Rungholm, der er lillebror til Jesper Rungholm, der driver flyselskabet DAT.

“Det var en helt speciel tid dengang, men det var også sparsomt med penge. Ofte sov vi i vores soveposer under vingerne på et af de fly, vi havde købt. Det var meget basic. Lad mig sige det sådan.”

Turen gik fra Boston ned til Florida, op til Minneapolis og skråt ned til Los Angeles. Det var i zig-zag over det store kontinent.

I Californien fik han endnu en opgave. Om han også kunne skaffe veteranbiler?

“Yes, sagde jeg og gik i gang. Det endte faktisk med, at jeg fik sendt 18 forskellige amerikanerbiler fra USA til Danmark. Fra Opel GT til Corvette. Det var lidt af hvert.”

Det amerikanske eventyr varede godt halvandet år, før han sammen med sin kæreste igen rejste hjem til Danmark og søgte ind på jurastudiet ved Aarhus Universitet.

"Jeg har aldrig drømt om en karriere som fuldtidspraktiserende advokat. Det har jeg slet ikke i mig. Det kræver et benhårdt fokus, og det er ikke lige mig”

“Jeg tænkte egentlig ikke så meget over mit valg af studie dengang. Jeg havde bare en fornemmelse af, at jeg kunne bruge jura til meget forskelligt. Og det holdt stik. Juraen har virkelig været værdifuld for mig, og jeg bruger den stadig i rigtig mange sammenhænge, men jeg har aldrig drømt om en karriere som fuldtidspraktiserende advokat. Det har jeg slet ikke i mig. Det kræver et benhårdt fokus, og det er ikke lige mig.”

Efter tre år som advokatfuldmægtig på to forskellige advokatkontorer i København og Aarhus, begyndte han derfor at involvere sig i flere forskellige projekter og virksomheder.

Han etablerede bl.a. eget grafisk bureau, MacAD, der i en periode layoutede magasinet Søfart og flere andre, maritime udgivelser, ligesom han importerede kinesiske foldestole, som blev et stort hit på landets mange musikfestivaller.

I starten af nullerne stod han bag stiftelsen af internetselskabet ewire, som skulle tage kampen op mod PBS (i dag Nets, red.), ligesom han i 2001 og 2002 blev landskendt, da han deltog i det populære tv-program ”Robinson Ekspeditionen” på TV3.

“Tjah, hvad fik jeg ud af det? Jeg tabte mig 14 kilo,” siger han og griner.

"Jeg er ikke typen, der dur til at sidde stille så længe af gangen. Jeg har brug for, at der sker noget. Sådan har jeg altid haft det. Også i mit arbejdsliv”

“Jeg meldte mig til for at få en billig ferie, og da jeg altid har dyrket aktiv sport og været spejder, lød det som noget for mig. Jeg er ikke typen, der dur til at sidde stille så længe af gangen. Jeg har brug for, at der sker noget. Sådan har jeg altid haft det. Også i mit arbejdsliv.”

I 2009 traf han endnu en beslutning, der vendte hverdagen fuldstændig på hovedet.

“Der kom simpelthen en dag, hvor jeg tænkte, at der skulle ske noget nyt, noget anderledes, og jeg savnede især at flyve. Jeg gik rundt med en drøm om at flyve DC-3’er (populært propelfly fra 1930’erne, red.), som for mig er den mest romantiske flytype, så jeg tog til USA for at få certifikat til at flyve maskinen.”

På en rejse ned til de tidligere dansk-vestindiske øer, St. Croix og St. Thomas, fik han dog øje på et par vandfly, og så var fascinationen vendt mod dem.

“Jeg tænkte straks, at det kunne være sjovt at flyve vandfly, men jeg anede ikke så meget om, hvor i verden, de var i drift.”

Hjemme i Danmark lavede han derfor sin research og fandt hurtigt frem til danske Lars Erik Nielsen, der på det tidspunkt drev flyselskabet Maldivian Air Taxi på Maldiverne med mere end 25 vandfly i flåden.

“Jeg ringede til Lars Erik, og det første, han sagde, var bare: “Hvorfor i alverden vil en 45-årig advokat ud at flyve vandflyvere på Maldiverne?” Jeg ved ikke, om han ikke troede på mig, men i november 2009 stod jeg i hvert fald klar på kontoret på hovedøen Male og indledte min nye karriere som menig styrmand.”

“Jeg lavede simpelthen for lidt hjemme i Danmark. Jeg var blevet magelig og bevægede mig ikke nok. Det var derfor, jeg havde ondt”

Når Lasse Rungholm i dag taler om tiden på Maldiverne, ændrer hans ansigt karakter. Det er som om, det hele bløder op, smilet bliver bredere, og der kommer en særlig glød i hans øjne.

“Jamen, jeg siger dig: Jeg gik rundt dernede og var konstant One Big Fat Smile. Flyvningen var simpelthen fantastisk.”

I perioden op til afrejsen havde han ellers lidt af nogle rygproblemer, som tog til i styrke. Han havde opsøgt egen læge, men ”der var ikke noget galt med mig,” som han siger.

“Det var først, da jeg kom til Maldiverne, at jeg fik det bedre, og det skal ses i lyset af, at jeg aldrig har arbejdet hårdere. Jeg stod op hver morgen kl. 04, tog ud til flyet og læssede og gjorde klar. Så fløj jeg i tolv timer, og gjorde det igen dagen efter. Det var benhårdt arbejde, et knokkel, men seriøst: Mine rygproblemer forsvandt fuldstændig, og jeg har ikke haft ondt siden. Nu ved jeg, hvad der var galt,” siger han og holder en lille kunstpause.

“Jeg lavede simpelthen for lidt hjemme i Danmark. Jeg var blevet magelig og bevægede mig ikke nok. Det var derfor, jeg havde ondt,” lyder Lasse Rungholms egen forklaring.

Efter 14 måneder som styrmand hos Maldivian Air Taxi, avancerede han til kaptajn og nåede endda at blive selskabets chefpilot i seks måneder, før han efter tre år i paradis vendte snuden hjem mod Danmark sammen med sin kæreste og søn.

Et par år senere havde han dog igen Lars Erik Nielsen i røret. Den danske erhvervsmand havde i mellemtiden solgt Maldivian Air Taxi til den amerikanske kapitalfond Blackstone for over én mia. kr., og nu ville han høre, om Lasse Rungholm måske kunne være interesseret i at starte en vandflyrute op i Danmark?

Det lød præcis som sådan et eventyr, han havde gået og ventet på.

Et eventyr på vand

For Lasse Rungholm var der to grunde til at sige ja til projektet.

“For det første: Jeg troede på idéen, og for det andet: Det lød sjovt. Men havde jeg dengang vidst, hvor mange udfordringer, vi ville møde undervejs, havde jeg ikke sagt ja. Det kan jeg godt sige nu, for det har bestemt ikke været en let øvelse at få et vandfly til at lette i Danmark. Eller blot at få flyet hertil,” siger han og fortæller om det forløb, der førte til, at opstarten i 2016 blev forsinket med over fem måneder.

“Jeg fandt vores vandfly af typen Twin Otter DHC-6-300 nede i Iran. Det var et gammelt fly fra 1978 og var i en sølle stand, da iranerne på grund af handelsembargo ikke havde været i stand til at skaffe reservedele til det. Jeg sendte dog en mail af sted til sælgerne for at høre, hvad flyet skulle koste?”

“Det var fuldstændig vanvittigt. De ville ikke lade os flyve, men sagde bare: “Vent.” Og det gjorde de så i fire og en halv måned"

Prisen lød på 1,56 mio. US dollar – cirka 10 mio. danske kr. – og det var “på roden.” Det vil sige et fly, der kræver total istandsættelse. Det var dog ikke noget, der afskrækkede de to nye partnere i selskabet Nordic Seaplanes, så Lasse Rungholms makker, Lars Erik Nielsen, rejste kort efter ned til øen Kish, der er en frihandelszone i det sydlige Iran, for at inspicere flyet.

Herfra var det egentlig blot en formsag at få flyet via Schweiz hjem til Danmark. Troede de.

“Men nej. Vi måtte jo ikke sende penge direkte til sælgerne i Iran på grund af embargoen. Derfor blev planen, at vi skulle afhente flyet i Dubai, hvor vi også fik udfærdiget den endelige kontrakt. Det blev en kæmpe moppedreng på 72 sider, og vi var igennem 16 forskellige versioner,” husker Lasse Rungholm, der selv stod for det meste af papirarbejdet.

Flyet blev omregistreret til det danske luftfartregister, og piloten stod allerede klar, da et par lokale myndighedspersoner pludselig dukkede op i hangaren og spurgte: “Hvad laver i her?”

Lasse Rungholm ryster på hovedet, mens han fortæller historien.

“Det var fuldstændig vanvittigt. De ville ikke lade os flyve, men sagde bare: “Vent.” Og det gjorde de så i fire og en halv måned, mens vores fly stod parkeret i hangaren til en pris på 750 dollar om dagen. Penge lige ud af vinduet.”

Men i maj 2015 kom tilladelsen endelig, og flyet kunne fragtes til Schweiz, hvor det over otte måneder blev skilt fuldstændig ad og gennemrestaureret med bl.a. moderne, digital instrumentering samt en helt ny kabine.

Flyet blev fløjet hjem til Danmark og kunne den 25. maj 2016 lette fra vandet til jomfrurejsen mellem Aarhus og København.

På det tidspunkt var Lasse Rungholm også blevet en sand ekspert i de danske myndigheders sagsbehandling.

“Ja, mildest talt,” siger han og sukker.

"Der var ikke nogen som helst i det offentlige system, der vidste noget om vandflyvere i Danmark, og der fandtes ingen specifikke regler for vandfly i danske havne. Derfor startede vi helt fra bunden, og det tog tid. Meget tid”

“Nu vil jeg ikke gå for meget i detaljer, men lad mig sige det sådan: Der var ikke nogen som helst i det offentlige system, der vidste noget om vandflyvere i Danmark, og der fandtes ingen specifikke regler for vandfly i danske havne. Derfor startede vi helt fra bunden, og det tog tid. Meget tid.”

Et øjeblik siger han ikke noget. Han tænker sig godt om og prøver flere gange at starte den næste sætning.

“Jeg ville ikke have sagt ja til projektet, hvis jeg vidste, hvor svært og tidskrævende, det ville blive. Det er meget kompliceret at starte sådan en operation op i Danmark. Der er mange regler, forordninger og miljøbestemmelser, der skal tages hensyn til, men vi kom da i luften,” siger han og smiler.

Alene det første år fragtede Nordic Seaplanes 6500 passagerer mellem landets to største byer, mens antallet af rejsende med vandflyet forrige år nåede op på 12.500.

“Det er da en fantastisk udvikling, og vi tror stadig på projektet. Men det har været en hård rejse. Især set i lyset af, at vores tilladelse jo kun er midlertidig. Vi har fået grønt lys til en treårig prøveperiode, og den udløber til marts næste år,” fortæller Lasse Rungholm, der netop i disse dage går og afventer myndighedernes endelige dom over vandflyet og dermed Nordic Seaplanes fremtid.

“Nu har vi bevist, at det kan lade sig gøre at drive en rentabel vandfly-rute mellem Aarhus og København, så det ville da være træls, hvis det hele falder sammen.”

Skulle lykken derimod stå dem bi, er den næste tilladelse permanent, og Lasse Rungholm kan sætte et nyt projekt i søen:

“Vi skal da have endnu et vandfly. Og så vil vi bygge en større og mere robust hangar. Men fly nummer to kan tidligst komme i drift i midten af 2019 eller 2020. Nu har vi jo lært, at ting tager tid.”