Lene Juul har fordoblet omsætningen og hiver årlige millionoverskud hjem. Hemmeligheden er enkel: “Jeg vil have ting til at ske og gerne i et højt tempo”

Der er noget, der ikke rigtig stemmer på Lene Juuls kontor. Jovist er det stort og flot, og som topchef er det bestemt et kontor, hun kan være bekendt.

Der er højt til stukloftet, fyldte bogreoler, en fire meter lang, grøn stofsofa og et skrivebord, hvorfra hun med lidt god vilje kan se direkte hen på Rådhuspladsen i det centrale København.

Men så er der lige mødebordet. Det er selvfølgelig stort og med plads til ti personer. Men det er rundt. Cirkelformet, simpelthen.

Det er et sjældent syn på danske direktionsgange, for hvem sidder så for bordenden i virksomheden?

Spørgsmålet er dog slet ikke relevant, for ingen i mediekoncernen JP/Politikens Hus er i tvivl om, hvem der bestemmer i virksomhedens succesrige forlagsforretning: Det gør Lene Juul. Og det har hun gjort, siden hun i 2013 skiftede titlen som salgs- og marketingdirektør ud med stillingen som forlagsdirektør.

“Siden har vi kun øget forlagets overskud markant,” siger hun selvsikkert og rykker et lille stykke frem på stolen.

“Da jeg kom til, omsatte vi for godt 160 mio. kr. Nu forventer vi en omsætning på ca. 400 mio. kr., og det går kun opad. Det er da fedt, for det er en virksomhed i vækst, og det gør mig både stolt og glad, for det er bestemt ikke en selvfølge i forlagsbranchen.”

Lene Juul sætter tempoet yderligere i vejret, da hun lidt efter bliver bedt om at forholde sig til succesen og sin egen ledelsesstil.

“Om jeg er en hård chef? Nej, det vil jeg ikke sige, men jeg tænker ofte, når jeg ansætter nye medarbejdere, om de mon kan klare mosten? Jeg er en chef, der kræver et højt energiniveau, og det kan godt være hårdt, når chefen altid er på arbejde og meget til stede,” siger hun og tænker sig om et kort øjeblik.

“Heldigvis er der rigtig mange af de ansatte, der deler min energi og begejstring, så hvis nogen udefra siger, at det er en topstyret organisation, kan jeg sagtens argumentere imod. Det er vi ikke. Jeg driver en flad organisation, og jeg har rigtig mange medarbejdere, der inden for hver deres område, er dygtigere end mig.”

Lene Juul er lidt af et fænomen i den danske forlagsbranche. Hvor de fleste forlag i flere år har været udfordret af faldende omsætning og øget pres på indtjeningen, har hun som øverste chef i JP/Politikens forlagsvirksomhed skabt en profitabel forretning på noget så gammeldags som salg af bøger. Hun beskrives da også som lidt af et unikum, da hun som leder både formår den svære kunst at læse markedet og samtidig sætter stor pris på dem, der leverer varen i første omgang – altså forfatterne.

“Ja, hun er faktisk noget så sjældent som en købmand med næse for god litteratur,” siger forfatteren Jussi Adler-Olsen, der i mange år har kørt tæt parløb med Lene Juul, og som i dag er en af forlagets allerstørste succeser.

“Jeg husker tydeligt mit første møde med Lene. Jeg var på vej væk fra mit gamle forlag, Aschehoug, og skulle ind på Politikens Forlag for at introducere en ny idé, som handlede om en dansk politikommissær, Carl Mørck og Afdeling Q. Da mødet var slut, spurgte Lene mig så sødt: “Er der noget, du mangler?” Det gjorde jeg så ikke, men hun var simpelthen fra første sekund villig til på alle mulige måder at nurse og tage sig af mig som forfatter,” forklarer Jussi Adler-Olsen.

“Lene interesserer sig for andet end bare at tjene penge, men hun har altså en marketingforståelse, som efter min mening overgår enhver anden i hele branchen. Hun er innovativ og griber den tid, vi er i, og det gør, at hun hele tiden er på forkant.”

Jussi Adler-Olsen ved dog godt, at han på nogle områder får særbehandling, da han er en af forlagets absolut mest indtjenende forfattere.

“Det gør jeg bestemt, men jeg har også været med til at give forlaget mulighed for at blive så stort og bredt, som det er i dag. En god indtjening på én forfatter betyder, at der også er andre forfattere, som man ikke tjener helt så meget på, som får en chance, og det har Lene Juul virkelig haft næse for gennem alle årene. Hun er simpelthen vanvittig dygtig til at spotte og udvikle nyt talent.”

Så måske er nøglen til at forstå Lene Juul og forlagets succes, at hun ikke kun er forfatternes ven, men også en benhård og resultatorienteret leder, der sikrer, at der bliver tjent cool cash på bøgerne hvert eneste år.

Selv i coronaåret 2020 lykkedes det hende at hente et overskud hjem på at udgive bøger på print, digitalt og som lydbøger. Der var vækst over hele linjen, og Lene Juul kunne tidligere på året konstatere, at hun nu stod bag det største bogsalg nogensinde i JP/Politikens historie.

Men at tage æren for det hele er slet ikke hendes stil, bedyrer hun, og sender i stedet bolden tilbage til sit hold af dedikerede medarbejdere.

“

Jeg tænker ofte, når jeg ansætter nye medarbejdere, om de mon kan klare mosten?

Lene Juul, direktør, JP/Politikens Forlag

“Jeg er godt nok typen, der kaster mange bolde op i luften, men jeg griber ikke længere alle selv. Jeg har de sidste fem-seks år forsøgt at uddelegere mange flere opgaver, for jeg har simpelthen ikke haft tid,” siger hun.

“Heldigvis har mine medarbejdere været gode til at gribe boldene og se mulighederne,” siger Lene Juul, der ud over posten som direktør i Politikens Forlag også besidder direktørstillingen i det svenske datterselskab Bokförlaget Polaris, som blev søsat i 2017, og som allerede har haft flere storsælgende bøger på repertoiret – senest med forfatteren Karin Smirnoff, der alene i Sverige har solgt over 600.000 eksemplarer.

Men Lene Juul er også direktør for den kendte Arnold Busck-boghandel på Købmagergade i København, som hun selv tog initiativ til at overtage, da boghandlerkæden gik konkurs i begyndelsen af 2020.

“Det har endda vist sig at være en fin forretning,” siger hun.

“Vi valgte i starten at investere omkring 800.000 kr. på at give butikken et ansigtsløft med bl.a. nyt inventar og udstyr, og selv på trods af coronakrisen og flere nedlukninger er butikken netop kommet ud af 2020 med et positivt resultat. Og nu, hvor genåbningen er i gang, buldrer butikken bare derudad.”

Lene Juul smiler. Hun er godt tilfreds med udviklingen, siger hun, men det er også vigtigt, at man ikke gør det hele op i kroner og øre, lader hun forstå.

“Det interessante i mit job er, når det lykkes at skabe værdi; ikke kun i økonomisk forstand, men også for forfattere og læsere. Jeg er helt vild med, at vi ofte blot starter med en idé, som vi så planter noget hjerte og følelser i. Derefter bliver idéen til et produkt, som kan nå bredt ud og skabe en forskel. De bøger, vi udgiver, kan røre folk eller få dem til at grine eller græde, og for mig er det enormt tilfredsstillende at arbejde med noget, der giver mening, som når vi f.eks. udgiver Puk Damsgaards bøger om Syrien,” siger hun og taler nærmest om sit arbejde som et kald: “Uhhh, det lyder voldsomt, men jeg har det virkelig sådan, at det forpligter, når vi tager læsernes tid. Vi skal have en ambition med det, vi udgiver, og så skal vi tage folk alvorligt. Vi må ikke skuffe dem.”

Som barn voksede Lene Juul op i Skagen som datter af en far, der var fisker og en mor, der drev egen butik med tøj til børn og unge.

“Det var uden tvivl mine forældre, der lærte mig, at man skal arbejde hårdt og meget, for det gjorde de begge,” siger Lene Juul, der husker, at hun allerede i en tidlig alder lavede sin egen købmandsbod, hvorfra hun solgte gammelt skrammel og flere af familiens bøger.

“Jeg er vokset op i et hjem med mange bøger, men det var nu primært bogklubbøger og Lademanns Leksikon,” siger hun for ligesom at understrege, at hun såmænd ikke kommer ud af et akademikerhjem.

“

Lene Juul har en marketingforståelse, som efter min mening overgår enhver anden i hele forlagsbranchen

Jussi Adler-Olsen, bestsellerforfatter

“Nej, mine forældre var selvstændige erhvervsdrivende. Min far havde nogle fisketrawlere, men ved siden af fiskeriet interesserede han sig også for erhvervsliv. Han læste Børsen og investerede sine penge, og så vidt jeg husker, gik det ret godt for ham. Vi børn manglede i hvert fald ikke noget og havde en tryg, god og kærlig barndom. Men vi blev hurtigt sendt ud for at arbejde og tjene vores egne penge.”

Som 20-årig rejste Lene Juul til København. Hun ville prøve at stå på egne ben og søgte bl.a. ind hos Det Østasiatiske Kompagni (ØK) og hos A.P. Møller.

“Det var store, kendte virksomheder, og jeg kom både til samtale og prøver og var lige ved at få et job som shippingelev, men så sagde de til mig, at jeg måske skulle udstationeres i Hongkong, og jeg havde altså svært nok ved bare at finde fra Skagen til København, så jeg tænkte: “Uha, er det så det, jeg vil?”

De store, internationale planer blev droppet til fordel for et job som elev hos Børsens Forlag i Møntergade i København.

“Og det var lige mig, for her var der masser af muligheder, og jeg gik aldrig hjem. Når arbejdsdagen på forlaget var slut, tog jeg gerne en aftenvagt på Børsens analyseinstitut, Greens, og så sad jeg og lavede meningsmålinger. Det var i de år, jeg fandt ud af, at jeg ville gøre karriere i mediebranchen,” siger Lene Juul, der som 28-årig blev salgs- og marketingchef på Børsens Forlag.

Det var en stor post, og flere så lidt skævt til den unge, rødhårede kvinde med de store ambitioner.

“Ja, der var bestemt nogle, der tænkte, at det var lidt for meget, at sådan en ung, kommerciel kvinde skulle have noget at sige. Men jeg beviste hurtigt, at jeg var i stand til at sælge rigtig mange bøger,” siger hun og griner.

“Faktisk fik jeg sådan et mantra, at jeg ikke længere ville tale om antal solgte bøger, men kun om antal solgte paller. Folk i forlagsbranchen var jo lige ved at besvime, når jeg sagde sådan. Altså, det var bare for meget for dem.”

Bevæger man sig et par etager højere op i Politikens Hus på Rådhuspladsen, møder man Stig Kirk Ørskov, der siden 2014 har været adm. direktør for JP/Politikens Hus, og han er dermed Lene Juuls øverste chef i mediekoncernen.

Spørger man ham, hvad der gør hende til en dygtig forlægger, er han ikke i tvivl. Men først vil han gerne lige sige én ting:

“

Det kan godt lyde lidt overdrevet, men jeg får indimellem gåsehud, når jeg ser, hvad Lene Juul evner at gøre

Stig Kirk Ørskov, adm. direktør, JP/Politikens Hus

“Lene er ikke bare forlægger. Hun er selve indbegrebet af forlæggeri. Hun har en fuldstændig enestående blanding af en dyb, dyb markedsforståelse, og hun fornemmer, hvad det er, kunderne efterspørger samtidig med, at hun formår at tiltrække og udvikle forfattere og forløse deres potentiale. Ja, det kan godt lyde lidt overdrevet, men jeg får indimellem gåsehud, når jeg ser, hvad hun evner at gøre på den front,” siger Stig Kirk Ørskov.

“Det er i høj grad Lene, der har været motoren i hele den omstilling, forlaget har været igennem de senere år. Det er hende, der har fået det til at accelerere og bl.a. opbygget den stærke, skønlitterære del af forlaget, ligesom det er hendes værk, at vi nu er gået ind i Sverige og allerede har fået succes,” siger Stig Kirk Ørskov, der beskriver Lene Juul som “fuldstændig glubsk,” når det gælder nye projekter og muligheder.

“Ja, hun får tydeligvis helt ondt i maven, når hun ikke er på forkant med udviklingen,” siger han og påpeger, at den store appetit på iværksætteri også kommer med en række omkostninger.

“Det er ikke nogen hemmelighed, at Lene fordrer meget af de mennesker, der er omkring hende og specielt hendes ansatte. Men ikke desto mindre, er hendes medarbejdere nogle af de mest tilfredse i en stor koncern som vores. Det viser alle de målinger, vi foretager, og de fungerer også som pejlemærke for, hvordan det går i virksomheden – ud over det rent økonomiske,” siger Stig Kirk Ørskov, der ikke vil forklejne hendes købmandskab et sekund.

“Nej, for det er virkelig stærkt. Hun har uden tvivl fået nogle gode købmandsgener med sig oppe fra Skagen.”

Lene Juul sidder et øjeblik helt stille på sit kontor og tænker sig om. Pausen varer måske ikke mere end to-tre sekunder, men i hendes verden er det længe. For hun taler meget. Og hun taler hurtigt.

“Jeg er virkelig utålmodig,” siger hun så.

“Det er vel min svage side. Jeg vil have ting til at ske og gerne i et højt tempo. Derfor er det også en udfordring for sådan en som mig at arbejde i forlagsbranchen. Jeg er så utålmodig, at jeg nogle gange må lære at forstå, at hvis en bog ikke er færdig, så er den ikke færdig. Forfattere er ikke som maskiner, man bare kan sætte til at arbejde om natten. Det tager simpelthen tid at skabe kvalitet,” siger hun.

“

Jeg er meget fokuseret, for i bogbranchen er det ligesom at være med i et væddeløb hver eneste dag

Lene Juul, direktør, JP/Politikens Forlag

“Et godt forfatterskab kommer heller ikke ud af det blå, men er noget, vi arbejder sammen med forfatterne om. Det kan tage flere år at slå igennem, og som forlag er det vigtigt, at man er klar med støtte og opbakning, selv når det ikke går som forventet,” siger Lene Juul, der flere gange har oplevet, at en ny forfatter er kommet ind på forlaget med lidt for opskruede forventninger.

“De tænker måske: “Okay, nu er der jackpot. Nu skal jeg bare sælge x tusinde bøger, og der er allerede en fuldstændig klar markedsføringsplan.” Men hvis det så ikke lykkes første gang, skal du som forlægger kunne gribe forfatteren og være villig til at satse på den lange bane,” siger Lene Juul og kommer med to navne, som hun mener, er resultatet af en fokuseret indsats, som har båret frugt lige fra starten af:

“Det er Sara Omar og Morten Pape, som begge er gode eksempler på unge forfattertalenter, som blev bestsellere fra første bog, og som med deres bøger virkelig har skabt debat og sat fokus på nogle aktuelle problemstillinger. Det er også den slags, der gør mig stolt, for det viser, at vores bøger betyder noget, og folk tager dem til sig og køber dem i stort antal,” siger hun og rejser sig op.

“Se nu her,” siger hun og henter sin mobiltelefon.

Hun scroller ned på skærmen, til hun finder det, hun leder efter. Det er bestsellerlisten på Saxo.com.

“Hver eneste morgen vågner jeg kl. 06.30 og glæder mig allerede til kl. 07.03, for da bliver listen opdateret. Så går jeg ind og tjekker, hvor mange af “mine bøger,” der ligger i top-10, og det er så udslagsgivende for, hvordan min dag begynder.”

Lene Juul kører hele bestsellerlisten igennem og konstaterer tørt, at kun fem af bøgerne i top-10 kommer fra Politikens Forlag.

“Normalt er det flere. Men det er okay. Det er en fin uge,” siger hun.

“Jeg er meget fokuseret på de tal, fordi de viser, hvordan vi performer, men jeg ser også på vores markedsandel, og hvordan vi ligger i forhold til samme periode sidste år. På den måde er jeg meget fokuseret, for det er ligesom at være med i et væddeløb hver eneste dag.”

To af de væddeløb, hun allerede har vundet, er satsningerne på sundhed og især krimier, som for blot 10-15 år siden var lidt af et stedbarn for mange i den danske bogbranche.

“Der var ikke rigtig nogen, der interesserede sig voldsomt for krimigenren, så da jeg blev direktør, fik jeg sammen med forlagschef Charlotte Weiss bare lov til at give den fuld gas ud ad krimivejen, som jeg virkelig elsker, og i dag har vi den førende position på markedet. Det skyldes, at vi var de første, der begyndte at arbejde professionelt med genren og forfatterne som brands. Krimier er ofte serier, og hvis du først har læst én bog, så sidder du i saksen og vil have flere bøger.”

Men stop en halv. Kaldte hun virkelig lige forfatterne for brands?

“Ja, og det bryder en del af dem sig heller ikke om,” erkender hun.

“Men faktum er, at nogle af vores forfattere simpelthen er blevet brands i sig selv. Det gælder i høj grad Jussi Adler-Olsen og Sara Blædel, men også sådan en som Leonora Christina Skov, der nærmest er blevet et fænomen.”

Det letter lidt på PR-arbejdet, når forfatterne allerede er kendte i den brede offentlighed, men ikke desto mindre skal der stadig bruges øgede kræfter og summer på markedsføringen, så forfatterne og deres bøger kan trænge igennem den støj af information, der omgiver os alle i dagligdagen, mener Lene Juul, der både taler om avis- og magasinkampagner, outdoor-reklamer, onlineannoncering, foredragsturné og omfattende tv-reklamer.

“Den slags er ikke længere unormalt, når vi har lanceringer af de her virkelige store brands, kendte personligheder eller forfattere,” siger Lene Juul, der erkender, at tiden er forbi, hvor en bog solgte sig selv.

“Nej, sådan er det kun sjældent i dag, hvor vi arbejder med en meget klar gå-til-marked-strategi. På hovedforlaget har vi også en tydelig ambition om, at vi på fem år skal vokse yderligere på print. Der er sikkert dem, der vil sige, at det er umuligt, men vi investerer meget i vores forfatterskaber, som skal blive større og tage en større markedsandel. Så det handler helt basalt om, at vi stadig tror på den trykte bog, og at vi kan sælge langt flere af dem.”

Men selvfølgelig er hun ikke blind for den digitale udvikling, og især lydbøgerne står til at få et ordentligt løft de næste mange år. Til det formål har Lene Juul og Politikens Forlag netop lanceret lydbogsforlaget North Audio Publishing, hvor målet er at skabe et internationalt digitalt forlag med kvalitetsunderholdning på lyd.

“Det er ikke enten-eller, print eller lyd. Det er begge dele,” siger Lene Juul om den interne konkurrence, der kan opstå, når et forlag både satser på print og har en øget digital dagsorden.

“Vi arbejder konsekvent med kanalstrategi, og det kan på sigt betyde, at en udgivelse måske først udkommer som printbog, hvor man giver de fysiske butikker et forspring, før bogen efter en karensperiode sendes ud digitalt og som lyd. Det er nogle af de ting, vi arbejder meget med, for vi står bestemt ikke stille. Der er hele tiden nye projekter på vej.”

Lene Juul stopper sin talestrøm, og interviewet lakker mod enden. Arbejdsdagen er langtfra slut. Der venter endnu et par møder, og måske bliver det igen sen aften, før hun når hjem: “Der er da også dage, hvor jeg tænker: “Det er jo ikke dit forlag, Lene. Gå nu bare hjem. Du behøver ikke arbejde konstant 24 timer i døgnet, og du har jo også ferie til gode.” Men arbejdet ligger bare så dybt i mig, og så synes jeg helt ærligt, at det er sjovt. Jeg føler, jeg har fået en stafet og en masse frihed, og så gælder det bare om at løbe stærkt.”