"Hver morgen kommer der en chauffør i en kæmpestor, nyvasket og poleret bil og henter mig. Det er jo en total omvæltning"

388760_16_9_large_207.jpg
Longread
Eksklusivt for kunder
04. okt 2019 KL. 8:02

null

Han blev udråbt til flyvende fuckfinger og kritiseret for manglende erhvervserfaring. Men som regeringens yngste minister vil Simon Kollerup nu kæmpe sig til resultater. Uanset pris. Børsen har på nærmeste hold fulgt erhvervsministeren de første 100 dage

Han sidder på første række. Selvfølgelig gør han det. Det er trods alt ham, der er erhvervsminister, og dette er erhvervslivets store, årlige komsammen.

I anledning af topmødet i Dansk Industri er DR Koncerthuset pyntet op med grønne nuancer og farverige slogans overalt på vægge, gange og selv i baren. Rammerne kan næppe være meget bedre. Det er i dag, det sker. Et kæmpe skridt fremad.

Men endnu må han væbne sig med tålmodighed. For først skal DI’s formand, Lars-Peter Søbye, på scenen og byde velkommen til de godt tusind erhvervsfolk og beslutningstagere, der sidder i bløde, mørkebrune og røde sæder hele vejen rundt om scenen i midten.

Så følger Lars Sandahl Sørensen, DI’s nye adm. direktør, før tre unge ildsjæle træder op på scenen og fortæller om deres kamp for at skabe en mere bæredygtig verden.

De er imponerende. Seje, unge mennesker. Det er dem, der er fremtiden. Og fremtiden? Den er grøn.
Med netop dét budskab har han nu i tre måneder turneret Danmark og udlandet rundt for at sætte spot på den grønne omstilling. Et absolut kerneområde for ham.

Han har både været kæk, saglig og seriøs. Lidt en blanding af det hele, for sådan må det nødvendigvis være, når man er en – ja – grøn minister, der endnu er ved at finde fodfæste.

Tiden er bare fløjet af sted. Og der er sket meget. Mange nye mennesker, nye sager og nye udfordringer. Det hele i et rasende tempo.
Et øjeblik kigger han hen ad tilskuerrækkerne og kan se, at Mette er ved at gøre sig klar. Det er hendes tur næste gang.

Egentlig er det lidt mærkeligt, at han nu er på fornavn med landets statsminister. Hende, der ringede til ham en sommeraften i juni for at fortælle, at han næste morgen ville blive udnævnt til erhvervsminister. Dén havde han godt nok ikke set komme. Men han takkede selvfølgelig pænt ja tak til stillingen.

Og nu sidder han her. Iført jakkesæt, hvid skjorte og slips. Han finder mobilen frem, for dette øjeblik skal foreviges.

Mette Frederiksen passerer lige forbi ham, da hun træder op på scenen og siger tak. Mange tak. Både for bifaldet, men også fordi, DI i dag har meldt ud, at organisationen bakker helhjertet op omkring regeringens ambitiøse klimamål: En reduktion af Danmarks CO2-udledning på 70 pct. i 2030.

“Med DI’s grønne udspil har vi ikke blot taget et skridt på vejen, men et tigerspring fremad,” lyder det fra statsministeren, der stråler af stolthed fra scenekanten – og dét med rette.

Han deler følelsen, men samtidig er han klar over, at udmeldingen varsler en ny tid. Med opbakning fra landets absolut største erhvervsorganisation er der pludselig sat turbo på regeringens klimaambitioner. Og som erhvervsminister spiller han en afgørende hovedrolle i den omstilling.

Det ved han godt. Men han er klar. Hele livet har han ventet på dette øjeblik. Som minister selv at kunne tage styringen og sætte kursen mod et bedre samfund. Det er en livsdrøm, der går i opfyldelse.

Som han står der på første række i koncertsalen og giver hånd til DI’s topfolk, kan han godt mærke, at der er sket noget. Han er trådt i karakter. Han er ikke længere bare Simon fra Lild Strand i Nordjylland. Han er Simon Kollerup, hele Danmarks nye erhvervsminister. Og nu begynder alvoren.

Opkaldet der ændrer alt

Godt tre måneder tidligere ligger 33-årige Simon Kollerup på sin sofa i familiens lejlighed i det centrale København. Mobilen er inden for rækkevidde, for han ved godt, at der kan komme et opkald. Han har pen og papir klar.

Timerne snegler sig af sted, men klokken 21.24 ringer den. Det er sent.

“Ukendt nummer,” står der på displayet.

Han tager mobilen op til øret og genkender straks stemmen. Den tilhører Mette Frederiksen, Socialdemokraternes formand.

Det er egentlig her, historien begynder. For med opkaldet fra Mette Frederiksen ændrer Simon Kollerups tilværelse sig radikalt. Han går fra at være et lettere ukendt folketingsmedlem med en række ordførerskaber i bagagen til at være Danmarks nye erhvervsminister. En forvandling, der på papiret sker overnight.

Men i virkeligheden er udnævnelsen blot en formalitet, som sammen med en lang række ritualer og besøg hos dronningen skal bekendtgøre, at landet har fået en ny regering og altså en ny erhvervsminister.

“Det er jo ikke sådan, at jeg vågner morgenen efter dét opkald og føler mig som minister. Slet ikke. Det gør jeg heller ikke dag to. Jeg tror ikke, der er nogen, der bare tager rollen som minister på sig i det sekund, de bliver udnævnt. Det er en proces, og den tager tid,” siger Simon Kollerup.
Han har eksklusivt givet Børsen lov til at følge ham på nærmeste hold i de første 100 dage af sin ministertid for at beskrive, hvordan rejsen ser ud fra indersiden. Hvordan foregår det rent praktisk, hvordan lærer man systemet at kende og ikke mindst: Hvordan føles det egentlig at blive minister?

“Jamen, det føles helt vildt. Alle dine omgivelser forandrer sig så markant. Alene det, at der hver morgen kommer en chauffør i en kæmpestor, nyvasket og poleret bil og henter mig, er jo en total omvæltning,” siger Simon Kollerup og griner.

“Og så er der hele embedsapparatet og det hold af medarbejdere, der pludselig står til rådighed og hjælper mig på alle leder og kanter. Det er dybt imponerende og overvældende. Så forandringen i min hverdag er voldsom, og derfor er det også vigtigt at huske på, at jeg stadig er mig selv. Det tænker jeg meget over.”

Fars kæmpe kontor

Klokken er 09.01, da telefonen begynder at ringe. Det er morgenen derpå. Simon Kollerups første dag som minister.

TV2 News har som de første breaket ministerlisten, og nu er DR P4 Midt & Vest i røret for at få en kommentar fra landets nye erhvervsminister. Den første af slagsen fra Thy.

“Jeg siger selvfølgelig ja, og mens jeg står og laver radiointerviewet med mobilen helt oppe ved øret, går det amok. Jeg har telefonen på vibrator, og den ryster fuldstændig sindssygt under interviewet. Da det er slut, har jeg modtaget 49 sms’er fra alle mulige mennesker, der vil ønske mig tillykke,” siger Simon Kollerup og ryster på hovedet.

“Fuldstændig vildt.”
Lidt senere ud på formiddagen står der to små børn og en stolt ægtefælle og venter inde på Amalienborg Slotsplads. Det er Gustav på fem og Vigga på seks samt Stine Monrad Kollerup, der er gift med Simon Kollerup.

Børnene holder godt fast i deres mor, da et kamerahold fra DR Nyheder kommer hen for at høre, hvad de mon laver her i dag?

Stine Monrad Kollerup fortæller, at de er her for at se farmand, der iført sit fineste sæt tøj, er inde og hilse på dronningen. Han er nemlig blevet udnævnt til landets nye erhvervsminister.

Børnene holder sig tæt ind til deres mor, men bliver alligevel spurgt, om de ved, hvad det betyder?

“Ja, at far skal bestemme nogle ting og have et kæmpe kontor,” siger Vigga ganske nøgternt.

“I dag får vi ham nok ikke så meget at se, og så må vi se, hvordan det bliver i de næste par uger og måneder,” siger Stine Monrad Kollerup, der i direkte tv betegner sin ægtefælle, som “en flittig mand, der kommer til at lægge sig i selen.”

Kort efter træder Simon Kollerup ud på slotspladsen sammen med hele ministerholdet og smiler til fotografer, journalister og de mange nysgerrige, der er dukket op for at få et glimt af statsminister Mette Frederiksens første regering.

Det hajfyldte finansielle farvand

Der er både champagne, kransekage og jordbær på bordet i den store, åbne sal i Slotsholmsgade 12. Men endnu er der ingen ministre at se. Der er mange overdragelser i dag, og Erhvervsministeriet ligger ikke øverst på listen.

Det betyder, at Simon Kollerup har tid til at få styr på alle de praktiske detaljer, før han hen på eftermiddagen skal møde sin forgænger på posten, Rasmus Jarlov, ved den ceremonielle ministeroverdragelse, der transmitteres direkte på tv.

“Jeg føler, der er titusindvis af ting, jeg skal nå, og det hele er så komprimeret. Jeg tænker meget over, hvilken gave, jeg skal give Rasmus, for gaven er så rituel og synlig. Den skal være relevant, uden at den behøver koste en formue,” siger Simon Kollerup, der beslutter sig for at købe en pakke vaskepulver til hvidvask.

“Gaven er et symbol på det label, offentligheden har sat på Rasmus. Hvidvasksagen har jo fyldt enormt meget i hele hans embedsperiode,” siger Simon Kollerup, der ikke selv har tid til at køre ud og købe vaskepulver, men får hjælp fra en medarbejder i ministeriet.

“Det er en stor lettelse, for der foregår simpelthen så mange ting i de her timer, hvor jeg også skal nå at skrive min tale, møde en masse nye mennesker samt forholde mig til de nu flere hundrede sms’er og beskeder på Messenger, der er tikket ind.”
Men med godt femten minutters forsinkelse dukker både Rasmus Jarlov, Simon Kollerup samt Erhvervsministeriets departementschef, Michael Dithmer, op i konferencesalen, hvor trekløveret stiller sig ved et par caféborde. Michael Dithmer tager ordet.

“Rasmus, du har fået ét år og seks dage som erhvervsminister,” siger han og husker tilbage til deres første samtaler i ministeriet.

“Du spurgte mig: “Hvad er projektet, og hvad skal vi gøre?” Jeg svarede, at “det klarer Danske Bank for dig.” Det blev til 25 samråd om hvidvasksagen,” konstaterer Michael Dithmer og vender sig om mod Simon Kollerup.

“Og dig kender vi jo godt, Simon, men det er primært som en meget synlig fiskeriordfører for Socialdemokraterne. Nu bevæger du dig så ind i det hajfyldte, finansielle område …”

Stemningen er god, og der er plads til både latter og applaus. Til sidst er det Simon Kollerup selv, der skal tale. Og han vedkender sig straks, at han med sine blot 33 år er den yngste minister i regeringen.

“Til gengæld har jeg otte års parlamentarisk erfaring, som jeg vil gøre brug af,” siger han selvsikkert og leverer sin tale uden tegn på hverken nervøsitet eller stress.


"Han bliver passet op en kødrand af fotografer og journalister, der alle vil vide, hvilken vej kompasset nu drejer? Vil han gå hårdt til erhvervslivet – og hvad med bankerne? Er han ven eller fjende?"


Det sker først, da han efter overdragelsen bliver passet op en kødrand af fotografer og journalister, der alle vil vide, hvilken vej kompasset nu drejer? Vil han gå hårdt til erhvervslivet – og hvad med bankerne? Er han ven eller fjende?

Stille og roligt svarer han dem én efter én, men de får alle samme sætning retur: At han som minister er klar til at rulle den røde løber ud for den del af erhvervslivet, som overholder spillereglerne. Resten vil opleve ham i rollen som “hård banan.”

TV2 News står klar med et kamerahold.

“Du er på live om ét minut,” siger reporteren og ser på Simon Kollerup, der tager en tår vand, tørrer en svedperle af panden, og retter på sit slips.

“Okay, fem sekunder. Vi er på.”

Landets nye erhvervsminister smiler det bedste, han har lært, og så gør han det igen: Han forklarer, at han vil rulle den røde løber ud for dem, der spiller efter reglerne. Resten kommer han efter. Der er en ny mand på posten.

En fuckfinger ind fra højre

Som nyudnævnt erhvervsminister er der ingen honeymoon. Du er på fra det minut, nyheden er ude. Og Simon Kollerup får allerede få timer efter sin tiltræden virkeligheden at føle, da iværksætter og investor Martin Thorborg i et interview med DR kalder udnævnelsen af ham for “en flyvende fuckfinger til erhvervslivet.”

Flere kommentatorer hæfter sig ved, at den nye erhvervsminister ikke har nogen synderlig erhvervserfaring, og i Berlingske skriver journalisten Birgitte Erhardtsen i en kommentar, at den nye minister er “en træls nyhed for dansk erhvervsliv.” Hun åbner dog op for, at han “selvfølgelig kan overraske positivt.”

I Socialdemokratiet tager man kritikken med ophøjet ro, og i en kortfattet mail til Børsen skriver partiets magtfulde stabschef, Martin Rossen, at “Simon er så god og saglig.”

Hovedpersonen selv tager det heller ikke så tungt. Han har nok at se til med blot at sætte sig ind i et hav af nye sager, møder med nye medarbejdere samt et ministerium, han indtil nu primært har kendt fra ydersiden.

“Det er jo et kæmpe hus, jeg er sat i spidsen for,” siger han.
Første arbejdsdag går med at lære kollegerne at kende og finde ud af, hvem der egentlig spiller hvilke roller.

“Vi hilser på hinanden internt i ministeriet og går straks i gang med at se på, hvad det er for nogle politiske sager, der ligger på bordet, og da vil jeg bare sige, at det er et imponerende embedsapparat, vi har, for der ligger allerede en mappe med forslag til hvilke tiltag, der kan sættes i værk på baggrund af de udmeldinger, Socialdemokratiet er kommet med. Det er ret stærkt,” siger han.

“Det siger også noget om husets evne til at udvise musikalitet og spille efter gehør. Det er et utrolig flot signal fra et embedsværk, der har været under borgerligt styre i rigtig lang tid,” siger Simon Kollerup, der ellers ikke har for vane at bevæge sig helt derop i superlativerne, når han skal beskrive den verden, han har været del af, siden han som kun 25-årig blev valgt ind i folketinget i 2011 med knap 10.000 personlige stemmer.


"Nu er jeg jo nordjyde, så jeg er ikke typen, der så let lader mig rive med. Jeg er nok mere et roligt gemyt og lader mig heller ikke blæse over ende af et kontor som dette"


“Nej, nu er jeg jo nordjyde, så jeg er ikke typen, der så let lader mig rive med,” siger han og griner.

“Jeg er nok mere et roligt gemyt og lader mig heller ikke blæse over ende af et kontor som dette,” siger han og ser rundt i det enorme ministerkontor, som er udsmykket med malerier i tunge guldrammer og det bedste i dansk møbeldesign.

“Jo, det er da stort og flot, men som sagt bliver jeg ikke væltet bagover. I virkeligheden skal der nok meget til at imponere mig,” siger han.

Alligevel erkender han, at der særligt er én person, han virkelig har beundring og respekt for, og det er Erhvervsministeriets mangeårige departementschef, Michael Dithmer, som fra dette øjeblik er hans nærmeste samarbejdspartner.

“Michael og jeg har noget sammen, som er lidt sjovt, for jeg er den yngste minister, og han er ikke alene den ældste og længst siddende departementschef i Danmark, han er også den mest erfarne og i sig selv en institution på Slotsholmen. Vi klikker enormt godt sammen og sender på samme frekvens, så jeg går rundt med en idé om, at vi to går hen og bliver den dynamiske duo på Slotsholmen.”

Mødet med magten

Sommerferien nærmer sig, men ikke med helt så raske skridt for Simon Kollerup. For som ny erhvervsminister er der stadig sager, der skal ekspederes, netværk der skal knyttes og steder, der skal besøges.

Efter kun 13 dage i ministerstolen drager han til Aarhus for at aflægge besøg på containerskibet Milan Mærsk. Det sker for at markere, at Danmark nu har overhalet USA med verdens femtestørste handelsflåde.

“Som minister for søfart i Danmark, kan det godt være, at jeg er minister i et lille land, men lige præcis på søfartsområdet er jeg faktisk minister for en verdensaktør med danske Mærsk i spidsen, og det forpligter,” siger Simon Kollerup, der er begejstret for turen op på Monkey Island.

“Det kalder man på fagsprog selve taget af broen, hvorfra jeg kan se langt ud over hele Aarhus. Det er på alle måder en kæmpe oplevelse.”
Kun få dage senere venter endnu en af slagsen på ham, da han drager til sit første, uformelle møde i Det Europæiske Råd i Helsinki.

“Det er her, jeg knytter mine første kontakter med mine europæiske ministerkolleger, og jeg falder bl.a. i snak med min tyske kollega, Peter Altmaier, som jeg nok imponerer lidt med mine tyskkundskaber,” halvgriner Simon Kollerup og fortæller, at han efter gymnasiet har boet en kortere periode i Tyskland og derfor kan sproget “sådan rimelig flydende.”

“Det ender faktisk med, at han inviterer mig ned til Kaffee und Kuchen i Erhvervsministeriet i Berlin, og det vil jeg selvfølgelig følge op på. Nu er Tyskland jo en vigtig allieret og nær samarbejdspartner, ligesom hr. Altmaier er en magtfuld mand i Europa, så dét, at jeg investerer noget af mig selv personligt, giver pote, og det er noget, vi som forholdsvis lille land i Europa kan bruge til noget,” vurderer Simon Kollerup, der nu kan se frem til lidt over to ugers sommerferie.

“Bilen er allerede fyldt med tunge mapper og sager, jeg skal have læst op på. Jeg har et mål om at finde ud af, hvilke konkrete mål, jeg vil opnå som erhvervsminister, og hvad det er, jeg står for på området. Hvad er min kernefortælling?”

Den nye garderobe

Sommerferien er knap forbi, da han igen bliver mødt af den flyvende fuckfinger. Den kommer direkte imod ham, da tv-værten Ulla Essendrop i Aftenshowet spørger, hvordan det egentlig føles at få sådan en kommentar med på vejen som spritny minister?

Simon Kollerup ser lettere forbavset ud, men retter sig op i stolen.

“Jamen, hallo. Jeg er da ikke nogen flyvende fuckfinger. Tværtimod. Det skal da modbevises det der,” siger han.

“Jeg har tænkt mig at gøre, hvad jeg kan, for at hjælpe dansk erhvervsliv gennem brexit, gennem handelskrige og ikke mindst til at vinde på den grønne omstilling. Selvfølgelig vil jeg da det.”

Dagen efter tv-udsendelsen tager han imod i Erhvervsministeriet, men der er noget, der er helt forkert. Eller bare anderledes.

“Nå, du tænker på det her,” siger han og peger på sit tøj.

Erhvervsministeren er klædt i mørkeblå T-shirt med rød-hvid print, mørkeblå chinos og lysebrune sko. Selv det normalt så tættrimmede skæg virker en anelse længere.
“Jamen, jeg synes godt, jeg kan dukke op sådan her engang imellem. Det er rart bare at kunne være sig selv og afslappet. For det her er også mig. Jeg ved da godt, at en erhvervsminister går i jakkesæt og slips, og det gør jeg også til hverdag, men når jeg kun har interne møder, så ser jeg altså sådan ud,” siger han og tilføjer, at han skam allerede har været ude at investere i yderligere to jakkesæt.

“Så nu har jeg fire sæt og er endda gået en liga op i kvalitet – med et tilsvarende dyk på bankkontoen,” siger han og vender samtalen ind på det, han gerne vil tale om – nemlig den dagsorden, han vil forsøge at sætte det næste stykke tid.

“Det kommer til at handle om den grønne omstilling. Vi har i regeringen et mål om at reducere Danmarks CO2-udslip med 70 pct. i 2030, og det er et ekstremt, ambitiøst mål,” forklarer han og tilføjer, at han som erhvervsminister vil “kickstarte et grønt erhvervseventyr” og “hjælpe erhvervslivet med at score kassen på den grønne omstilling,” som han så kækt formulerer det.

Farvel til traditionerne

Men er det hele så bare grønt? Ingen skattelettelser eller nye tiltag, der kan gøre det lettere at være erhvervsdrivende i Danmark?

Simon Kollerup bladrer lidt i sine parirer på bordet foran sig, men siger så, at det grønne er blevet afsæt for det skifte, han som minister gerne vil etablere i erhvervspolitikken.

“Vi skal væk fra det, jeg kalder den gammeldags, traditionelle og gammelliberale idé om, at det offentlige og velfærdsstaten bare er en klods om benet på den private sektor. Jeg vil insistere på, at velfærdssamfundet er en forudsætning for, at vi har et af verdens bedste erhvervsklimaer,” siger han og sætter tryk på.

“Det er simpelthen SÅ forsimplet, at velfærdsstaten bare er et stort, sort hul, som det private erhvervsliv skal kaste penge i. I stedet ser jeg gode, velfungerende børnehaver, der gør, at vi trygt kan tage på arbejde og passe vores job; ordentlige folkeskoler og erhvervsuddannelser i topklasse; en værdig ældrepleje, som betyder, at vi ikke skal gå hjemme og passe vores forældre, når de bliver gamle eller syge samt et sundhedsvæsen, der gør, at vi hurtigt bliver behandlet og kommer ud på arbejdsmarkedet igen, som en række fælles forudsætninger for, at vi har et rigtig godt erhvervsliv i Danmark.”


“Altså, kan du se, hvor jeg vil hen? Det er en ny, politisk retning, som nok er der, vi mest tydeligt vil se forskellen fra de blå”


Han holder en pause. Trækker vejret og vender retur til sin pointe.

“Altså, kan du se, hvor jeg vil hen? Det er en ny, politisk retning, som nok er der, vi mest tydeligt vil se forskellen fra de blå,” siger han og tager sin mobiltelefon i hånden.

“Men ved du hvad? Nu skal det altså gå stærkt, for det er mig, der skal hente børnene i dag.”

Interviewet er slut. Det er blevet sent, og der er kun få medarbejdere tilbage i ministersekretariatet.

Ude på gangen hænger en række sort-hvide portrætfotos side-om-side. Det er alle Simon Kollerups mange forgængere på posten. Brian Mikkelsen (K) hænger der hele to gange. Et billede for hver embedsperiode.

“Bemærk lige, at Brian faktisk ser yngre ud på det nyeste billede. Det er klart blevet photoshoppet, for ingen bliver yngre i det her job,” som en medarbejder formulerer det på vejen ud.

De store klarer sig nok

Der er gule breaking-bjælker på tv-skærmen: “Erhvervsmanden Lars Larsen er død.”

Tre dage senere bliver den jyske købmand begravet ved Sejs-Svejbæk Kirke nær Silkeborg, og erhvervsminister Simon Kollerup er regeringens officielle repræsentant ved ceremonien.

“Det var som sådan ikke noget, der var planlagt, men det blev koordineret internt i regeringen, og jeg ville gerne være til stede for at vise min respekt. Lars Larsen var en inspirerende erhvervsleder på mange leder og kanter. Jeg syntes, det var vigtigt, at der var en person til stede fra det officielle Danmark, for at sige farvel til en mand, der har fyldt så meget,” siger han dagen efter tilbage i København.

Han har tidligere på formiddagen holdt møde med den amerikanske ambassadør, Carla Sands, og selvom præsident Trump kun to dage forinden har aflyst sit statsbesøg i Danmark, så bedyrer han, at stemningen på mødet var “rigtig god.”

“Det var et møde, der var planlagt før Trump-besøget, så vi drøftede kun begivenhederne ganske kort. Vi diskuterede i stedet en række emner på erhvervsområdet,” siger han og påpeger, at USA er Danmarks største eksportmarked uden for EU.

“Vi fik en snak om maritim sikkerhed til søs, global samhandel og den grønne omstilling. Man finder meget hurtigt ud af, at når man arbejder med politik og diplomati, så er der et professionelt setup og nogle faste roller, man spiller på vegne af sit land. Det er egentlig ret formaliseret, så efter mødet blev der også taget de klassiske give-hånd-fotos, og vi får grint lidt sammen,” siger Simon Kollerup, der har endnu en resultatorienteret kvinde ventende på ham tilbage i Erhvervsministeriet.
“Ja, jeg skal mødes med Connie Hedegaard her kl. 12. I kan da lige gå med ind de første fem minutter,” siger han.

Rundt om mødebordet bliver der lidt efter delt høfligheder, smørrebrød og smalltalk, mens Simon Kollerup siger tak, fordi den tidligere minister og EU-klimakommissær har afset tid til at mødes.

“Du har jo en spændende profil og kender om nogen til det her med at få udviklet et setup omkring en grøn profil,” siger han til Connie Hedegaard, der kvitterer med at sige, hun synes, det er et ambitiøs klimamål, regeringen har sat, og hun mærker bestemt interessen i erhvervslivet.

“Der er en klar omstillingsvilje i de her år, hvor den grønne omstilling er kommet på dagsordenen. Vi har selvfølgelig frontløberne i erhvervslivet, de store som Danfoss, Grundfos og Vestas, så jeg er ikke bekymret for det store erhvervsliv. De har kapaciteten til den omstilling. Men hvad med de små og mellemstore erhverv?” spørger hun.

Simon Kollerup vender sig om og signalerer, at mødet herfra nu et internt anliggende. Først lidt senere på dagen finder han tid til at fortælle, hvordan mødet med Connie Hedegaard forløb.

“Connie er jo utrolig inspirerende, og hun kan med garanti bidrage med en hel del, når det kommer til mine egne, politiske ambitioner om en grøn omstilling. Det handler om at finde en model, hvor erhvervslivets behov for vækst og nye arbejdspladser går hånd i hånd med den grønne agenda.”

Ministerens nye Mercedes 

Det er sen eftermiddag, og solen står lige ned i gården bag Erhvervsministeriet. Simon Kollerup står ude på græsplænen med let spredte ben og taler rutineret ind i et kamera.

Sammen med en presserådgiver er han i gang med at filme et klip til ministeriets sociale medier, hvor han fortæller om mulighederne for dansk erhvervsliv i den grønne omstilling:

“Vi skal udvikle de løsninger, verden endnu ikke har set,” siger han og runder seancen af.

“Det gik da meget godt, gjorde det ikke?” spørger han på vej tilbage over plænen hen til ministeriet. Men så får han øje på et par flyttefolk, der er i gang med slæbe kasser frem og tilbage mellem bygningerne.

“Nå, der har vi så det arbejdende folk,” siger han og giver hånd til en flyttemand i orange T-shirt og mørke arbejdsbukser.

Det er tydeligt, at flyttemanden ikke aner, hvem han hilser på, men da han får at vide, at det såmænd er landets nye erhvervsminister, er han ikke i tvivl. Han skal da have en selfie med ministeren. Og dét får han. Simon Kollerup smiler og ønsker flyttefolkene fortsat god arbejdslyst.
Vi passerer ministerens sorte Mercedes S350, der holder parkeret i indergården. Den blankpudsede ministerbil synger på sidste vers, fortæller Simon Kollerup, der har bestilt en ny og mere miljøvenlig model.

“Jeg fik faktisk et valg mellem en Audi, BMW eller Mercedes,” siger han.

“Og det blev endnu en Mercedes, men denne gang en hybridmodel, hvor CO2-belastningen er markant lavere end den diesel, jeg har arvet fra min forgænger,” siger han og småløber op ad trapperne til ministerkontoret.

Han kommer dog ikke så langt, da endnu en presserådgiver passer ham op ude på gangen og forklarer, at en journalist fra Børsen har bedt om en kommentar til den aktuelle sag om Nets, der anklages for at tage urimeligt høje gebyrer i forbindelse med donationer til bl.a. velgørenhedsorganisationer.

“Vil du selv tale med journalisten i telefon – eller skal jeg bare fremsende et skriftligt svar?” spørger rådgiveren.

Det bliver den sidste model, for ministeren har travlt og når kun lige at få et par mapper under armen, før han er på vej over til møde i Statsministeriet, der ligger i forlængelse af Christiansborg. Her er han efterhånden blevet en sjælden gæst, og det er træls, fortæller han.

“Ja, for jeg savner stemningen på Borgen og alle mine kolleger. Men når man bliver minister, kommer man let på afstand af den hverdag, der udspiller sig her, fordi man har så mange sager i ministeriet, der kræver ens opmærksomhed,” siger han og sætter tempoet op, da vi når til Vandrehallen.

“Det kan godt være, det kun er folk, der har deres daglige gang på Borgen, der rigtig kan forstå det, men det er faktisk sådan, at du kan mærke på væggene, hvilken dag, det er: Om det er en vild dag, en rolig dag eller en dag med noget stort på vej. Det er simpelthen sådan en følelse,” siger Simon Kollerup og stopper op foran glasdøren ind til Statsministeriet.

Han scanner sit id-kort og trykker en kode. På vejen ind vender han sig om en sidste gang.

“Der nu altid noget mytisk over at gå ind her.”
Sagen om Nets og de høje gebyrer spidser til, så i starten af september tager Simon Kollerup imod repræsentanter fra en række velgørenhedsorganisationer, ligesom han et par dage senere indkalder ledelsen i Nets – med direktør Bo Nilsson i spidsen – til en snak eller rettere dialog, som ministeren kalder det.

“Forløbet er et godt udtryk for måden, jeg arbejder på. Jeg kommer ikke til at løbe med den ene side af historien, men lytter til begge parter i sager som denne,” siger Simon Kollerup, der nægter at pege fingre ad Nets.

“Nej, for vi har et godt og professionelt møde, men det er klart, at vi ikke helt deler oplevelsen af, hvad der sker i den her sag og i markedet for betalingstjenester generelt,” siger han.

Bag kulisserne indleder han i dagene derpå et samarbejde med en række politiske partier, men endnu er der ikke sluppet noget ud.

Til gengæld kan det næppe holdes hemmeligt, at ministeren er blevet indkaldt til sit første samråd i Udenrigsudvalget, og det er noget, der umiddelbart gør ham en smule nervøs.

“Det er klart, at jeg bliver spændt, da jeg får beskeden. Jeg har jo selv taget min del af samråd, men det var på den anden side af bordet. Nu er det mig, der er ministeren for bordenden, og det er da specielt,” siger han små 15 minutter, før samrådet begynder.


“Jeg har aldrig været i Silicon Valley før, men jeg har været i Silicon Vø, som er et kontorfællesskab i Vorupør i Thy. Det er nok ikke helt det samme, men mon ikke de deler samme ambitionsniveau, ha, ha"


Ude i forkontoret sidder en kontorchef, en fuldmægtig og en ministersekretær og tripper. De skal gøre ham selskab til dagens møde. De rejser sig alle op, da han træder ud af ministerkontoret.

“Er vi klar?” spørger han og sætter kursen over mod Christiansborg.

I rask trav fortæller han, at nervøsiteten er aftaget en smule, efter han sammen med sit hold har fået styr på detaljerne i samrådet, der handler om arbejdsforholdene i tøjindustrien.

Det er Enhedslisten, der har indkaldt ministeren, så umiddelbart bør det være et forholdsvis fredeligt møde mellem samarbejdspartnere.

“Ja, men i princippet er alle, der ikke sidder i regering, vel del af oppositionen? Men det er klart, at Enhedslisten udgør en del af vores parlamentariske grundlag, så det håber jeg også, samrådet afspejler,” siger Simon Kollerup og går ind og finder sin plads i mødelokalet.

Der går knap en time, så er samrådet forbi, og erhvervsministeren kan ånde lettet op.

“Der var en god stemning. Ja, jeg vil endda sige en meget konstruktiv dialog,” siger han og haster tilbage til travlheden i ministeriet.

På søndag skal han sammen med kronprins Frederik til San Francisco, hvor han skal deltage i et event arrangeret af organisationen DenmarkBridge, der har til formål at sikre danske virksomheder og iværksættere bedre adgang til viden, netværk og kapital i Silicon Valley i Californien.

“Jeg har aldrig været derovre før, men jeg har været i Silicon Vø, som er et kontorfællesskab i Vorupør i Thy. Det er nok ikke helt det samme, men mon ikke de deler samme ambitionsniveau, ha, ha.”

Den direkte forbindelse

Erhvervsministeren er stadig helt høj en uge efter hjemkomsten fra USA.

“Det var simpelthen så fedt,” siger han.

“På den rejse fik jeg virkelig fuld valuta og fik som ny minister et stort udbytte med hjem i form af netværk og nye alliancepartnere, som jeg kan gøre brug af i mit videre virke,” siger han, da han ankommer til årets topmøde i Dansk Industri, der finder sted i DR Koncerthuset.

Han er her for at knytte bånd, udvikle netværk og lade sig inspirere af de mange talere, der i en lind strøm indtager scenen.

Især ordene fra DI’s nye adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, vækker begejstring, for dagens grønne udspil fra DI er vand på møllen for en erhvervsminister med en lige så grøn agenda.

“DI’s klimaambitioner er på mange måder også en del af kernehistorien i mit politiske arbejde de næste mange år. Jeg får som erhvervsminister en central rolle at spille, når det gælder udvikling af grønne partnerskaber, og da ser jeg DI som en vigtig medspiller,” siger Simon Kollerup, der nærmest omfavner Lars Sandahl Sørensen i et kæmpe grin, da de siger farvel til hinanden under en pause i programmet.
“Jamen, vi har en god kemi sammen,” siger Simon Kollerup om sin nye partner i DI.

“Og den kemi er såmænd helt ægte. For mig er den direkte forbindelse til toppen af DI utrolig vigtig, for der skal være fuldstændig åbne linjer mellem erhvervslivet og regeringen. Min telefon står i hvert fald åben.”

Lidt efter må ministeren dog haste videre til møde i Nationalbanken, hvor der er repræsentantskabsmøde, og her besidder erhvervsministeren titlen som Kongelig Bankkommissær.

“Lyder det ikke bare flot?” siger han og påpeger, at han gerne vil tage en god snak, når turen næste uge går til Aalborg.

“Så kan vi sidde sammen i flyet på vej derop. Jeg er klar til at gøre status over mine første 100 dage.”

Det kom som et chok

Men selvfølgelig ændrer ministerens planer sig med kort varsel, og Simon Kollerup er nødt til at tage et tidligere fly mod nord.

Heldigvis er ministerbilen kørt i forvejen, så interviewet finder sted i passagersædet på vej mellem Aalborg Universitet og en frokost med borgmesteren inde på Rådhuset.

“Ja, jeg beklager, at vi konstant rykker rundt på kalenderen, men sådan er mit liv nu indrettet. Det er én dag ad gangen,” siger han.
Simon Kollerups første 100 dage som minister er forløbet i rasende fart, og der har været dage, hvor det har været svært at følge med, erkender han og tager en dyb indånding.

“Det handler også om, at jeg lader mit gode hjerte løbe af med mig og siger ja til alt for mange ting. Men nu arbejder jeg på at skabe mere luft og fleksibilitet i min kalender.”

De lange dage er dog kommet for at blive, og dem har han i princippet ingen problemer med.

“Dem kender jeg også fra mit arbejde i Folketinget. Men nu er de bare blevet endnu længere,” siger han og påpeger, at det er en del af spillet.

“For mig har det politiske altid været en livsstil og et kald, men jeg har et større ansvar nu, hvor jeg er minister, og der hele tiden er folk, der afventer min stillingtagen: “Hvad siger og mener ministeren?” og “hvordan udtrykker han sig?” Det kræver, at jeg konstant er på forkant og inde i de sager, der skal håndteres.”

En af dem er sagen om Nets, som han blot få dage forinden har fået øverst på dagsordenen, da det er lykkedes ham at samle et bredt, politisk flertal på Christiansborg, der skal sikre mere fair gebyrer for både velgørenhedsorganisationer og erhvervsliv.

Dén aftale, mener han selv, er et godt skridt på vej væk fra den flyvende fuckfinger, der forfulgte ham i starten af ministerperioden.

“Ja, for den viser jo, at jeg er i stand samle partierne, arbejde parlamentarisk og skabe bredde i de løsninger, der skal fungere ude i virkeligheden,” siger han og fortsætter talestrømmen.
“Min entré på den grønne, erhvervspolitiske scene har også givet anledning til et supertæt samarbejde med dansk erhvervsliv. Jeg har på kort tid opbygget et godt og fortroligt netværk, som jeg vil bruge til at lave resultater for og med dansk erhvervsliv,” lyder peptalken.

På vej ind gennem centrum af Aalborg svinger han sig helt op og tør godt varsle en ny æra i dansk erhvervspolitik.

“Nu er det ikke længere med skattelettelser som drivende faktor, men grøn omstilling, uddannelse, forskning og øget digitalisering, der er i front.”

Turen er så småt ved at være til ende, og Simon Kollerup ser ud ad vinduet, da han bliver bedt om at svare på, hvordan det egentlig føles at være Danmarks nye erhvervsminister?

“Jeg vil godt være helt ærlig og sige, at jeg i starten ikke følte mig som erhvervsminister, bare fordi jeg var udnævnt til det. Men det gør jeg nu, hvor jeg færdes hjemmevant i stoffet. På den måde kan jeg slet ikke forstå, at det var en overraskelse for mig, da Mette Frederiksen ringede og sagde, at jeg skulle være erhvervsminister. Men i dag føles det helt naturligt, og nu glæder jeg mig bare til de næste mange måneder.”