Rikke Kjær Nielsen er partner i kapitalfonden EQT og går forrest i coronakrisen: “Du bliver nødt til at træffe beslutninger, for du kan ikke bare sætte dig ned og håbe på, at det hele går over af sig selv”

Vi laver en aftale allerede inden jul. Rikke Kjær Nielsen vil gerne mødes og fortælle en smule. Både om sin karriere, men også om den verden, hun er del af.

For, som hun siger, kapitalfondsbranchen trænger til at åbne lidt op. Både om, hvad fondene laver, men også om, hvem de egentlig er. Der er ingen grund til at holde noget hemmeligt. Og det kan man i øvrigt heller ikke i en moderne verden, hvor åbenhed er en kvalitet i sig selv. Den går ikke længere.

Så vi aftaler at tale sammen i starten af året. Men da januar er gået, er Rikke Kjær Nielsen fløjet. Hun er stort set på farten hele februar.

Som partner i en af verdens største kapitalfonde, EQT, er det en del af jobbet at komme omkring. Det er ikke et 8-16-arbejde på kontoret. Langtfra.

Men det ville nu heller ikke passe til Rikke Kjær Nielsen, der, som hun selv siger, “har en passion for at drive virksomhedsudvikling, som løber meget dybt i mig.”

Den passion vender vi tilbage til, for det er blevet tidlig forår, og det er endnu ikke lykkes os at mødes face-to-face. Først udskyder hun et planlagt møde med en uge, og så rammer coronakrisen.

“Og nu sidder vi så her foran hver vores computerskærm. Det var ikke lige det, vi aftalte eller havde regnet med. Men på den anden side var der heller ingen, der havde forestillet sig den verden, vi nu lever i,” siger Rikke Kjær Nielsen over video hjemme fra privaten i Charlottenlund.

Hun beklager, hun var nødt til at rykke vores første møde, men travlheden tog over. Primært på grund af corona og flere forsøg på krisestyring.

“Der sker jo det, at verden lukker ned. Og i sådan en situation får jeg travlt med at sætte ting i værk,” siger hun og forklarer, at hun især har brugt meget tid i samme situation som nu – altså foran en skærm i gang med et videoopkald.

“Vi ejer i EQT en lang række forskellige virksomheder, der alle på hver deres måde er udfordret af coronakrisen. Her forsøger vi først og fremmest at sikre os, at vores medarbejdere er i sikkerhed og har det godt. Da agerer vi som kapitalfond forhåbentlig ikke anderledes end i andre virksomheder. Men det er klart, at vi som ejere også står over for nogle udfordringer, vi aldrig før har set.”

Rikke Kjær Nielsens mange samtaler over video har primært været med kolleger og bestyrelsesmedlemmer samt direktører i de virksomheder, der hører under EQT-paraplyen.

Lige nu handler det især om at træffe en række beslutninger i en verden, hvor ingen kender fremtiden, siger hun.

“Vi forsøger at skubbe beslutningskraften så langt ud i virksomhederne som overhovedet muligt. Det er virksomhederne selv, der er bedst klædt på til at træffe de rette beslutninger, og det er der, det hurtigst kan ske. Men samtidig er det vigtigt, at vi som hold – det vil sige som ejerskabsrepræsentant, bestyrelsesformand og direktør – er enormt godt samtalte i forhold til, hvad der lige nu er vigtigt, og hvad det er for initiativer, der skal sættes i værk.”

Situationen gør, at der lige nu bliver truffet en række beslutninger i et meget højt tempo og på grundlag af uperfekt information. Og det er selvfølgelig ikke er optimalt.

“Men sådan er det. Du bliver nødt til at træffe beslutninger, for du kan ikke bare sætte dig ned og håbe på, at det hele går over af sig selv. Det er ikke en mulighed. Det bedste, du kan gøre, er derfor at lave en plan med en vished om, at tingene kan ændre sig, og så må du tilpasse den i takt med, at tingene udvikler sig.”

Hun lyder fuldstændig organiseret. Som en, der har styr på sagerne. Sådan en, man hurtigt opnår tiltro og tillid til.

Men hun siger, at når det kommer til hendes egen, personlige karriereplanlægning, har der ikke altid været så megen struktur eller rationel tankegang bag. Det er først noget, der er kommet med tiden.

Hendes første job får hun i 1996 som elev i Dansk Supermarked. Her får hun plads i uddannelsesafdelingen i hovedkontoret nær Aarhus, og som del af sin egen uddannelse er hun bl.a. ude “på gulvet i virksomheden.”

“Det er Herman Salling, der har det meget sunde princip, at hvis man skal sidde på hovedkontoret og have en mening om alt muligt langt væk fra butikkerne, så skal man som minimum også selv have været ude i butikkerne og arbejde ved kassen eller på lageret. Så det gør jeg selvfølgelig,” siger Rikke Kjær Nielsen og tilføjer, at det blot er et par uger, men stadig enormt lærerigt.

“Det er da noget, jeg har taget med mig og tænker over i dag. Når jeg f.eks. som ejerrepræsentant i EQT taler med en virksomhedsleder, ved jeg godt, at han har en større indsigt i de daglige processer i virksomheden, som jeg aldrig kommer i nærheden af. Det er klart, at vi i EQT har en viden og erfaring, som vi kan bidrage med, men jeg har jo aldrig selv været CEO, og det gør mig nok lidt ydmyg,” siger hun.

“

Du bliver nødt til at træffe beslutninger, for du kan ikke bare sætte dig ned og håbe på, at det hele går over af sig selv

Rikke Kjær Nielsen

Det samme gælder, da talen lidt efter drejer ind på de år, hvor hun er del af Forsvaret som studerende på sprogofficersuddannelsen i russisk. Det er to år med benhård udenadslære.

“Selve valget af uddannelse er dog blot resultatet af, at Forsvaret på det tidspunkt kører nogle kampagner, som jeg helt tilfældigt falder over i en avis. Jeg synes, det lyder spændende,” husker hun.

Men ellers siger hun ikke så meget om den tid. Det er som om, hun bliver lidt mindre talende, når snakken går på den tidlige del af karrieren.

Hun siger dog, at hun også får et studiejob ved Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), da hun efter sprogofficersuddannelsen begynder på Copenhagen Business School.

“Og det går jo meget fint.”

Det er Rikke Kjær Nielsens måde at sige det på.

For nærlæser man hendes cv, står der også, at hun på sprogofficersuddannelsen får årgangens højeste karaktergennemsnit. Det samme gør sig gældende på CBS, hvor hun også gennemfører sin kandidatgrad et halvt år før tid.

“I mine unge år ved jeg dybest set ikke, hvad jeg gerne vil. Så det vil på alle mulige måder være at stramme den at sige, at det cv, du sidder med foran dig, er et produkt af detaljeret karriereplanlægning. Det er først noget, der er kommet senere,” siger hun og peger på, at det nok er under studierne på CBS, at hun fatter interesse for det finansielle.

“Jeg finder ud af, at jeg gerne vil have en karriere i den finansielle verden, så jeg vælger især finansielle fag på CBS, ligesom jeg også følger et semester på Moskvas økonomiske universitet.”

Skæbnen vil, at en af hendes venner anbefaler hende til et job hos investeringsbanken Alfred Berg ABN Amro, og så tager karrieren for alvor fart.

“Alfred Berg er på det tidspunkt et af Skandinaviens førende corporate finance huse, så da jeg lander i afdelingen for værdisætning af virksomheder og rådgivning i forbindelse med virksomhedstransaktioner, er jeg på rette vej.”

Rikke Kjær Nielsen er del af Alfred Berg ABN Amro i fem år, før hun søger væk. Der er noget, der trækker i hende.

“Ja, for da jeg søger over til EQT i 2010, er der faktisk et element af fremtidsplanlægning og struktureret tankegang inde over,” siger hun og griner med henvisning til hendes tidligere lidt laissez faire tilgang til karriereplanlægning.

“Jeg kan helt fundamentalt godt lide virksomhedsudvikling, og hos EQT kommer jeg meget tættere på processen. I stedet for blot at være rådgiver på en række virksomhedshandler får jeg i højere grad selv lov til at vurdere, hvad det er for virksomheder, vi skal købe og derefter – sammen med nogle dygtige folk fra industrien – lave en plan for, hvordan vi så udvikler virksomheden og gør den mere værdifuld.”

Og dermed når vi frem til selve kernen i den snak, vi oprindeligt troede, vi skulle have – længe før coronakrisen brød ud – nemlig den om, hvilken rolle kapitalfonde spiller i erhvervslivet i dag.

“

Jeg har jo aldrig selv været CEO, og det gør mig nok lidt ydmyg

Rikke Kjær Nielsen

“Og det vil jeg rigtig gerne tale om, for der er virkelig mange fordomme derude,” siger Rikke Kjær Nielsen.

“Der er f.eks. den om, at vi bare køber virksomheder, stripper dem for al værdi og sælger dyrt. Det er altså svært at bringe sig selv til at tro på, at du kan sælge en dårligere vare for en dyrere pris. Hele den tankegang hører en svunden tid til.”

I stedet fortæller hun, hvordan kapitalfonde er blevet mere modne og ansvarsfulde. Og hos EQT opfatter man sig mere som en gruppe af professionelle “virksomhedsudviklere end gammeldags balanceryttere.”

“Vi vil grundlæggende gerne bedrive industriel udvikling mere end finansiel balanceoptimering. Hele kapitalfondsejerskabsstrukturen er også ved at være så markant en ejerskabsform, at vi bliver nødt til at tage ansvar for, hvad det egentlig er for et samfund, vi ønsker, og som vi gerne vil have, at vores børn vokser op i. Jeg mener, vi skal være med til at løfte lidt bredere samfundsudfordringer,” siger Rikke Kjær Nielsen og påpeger, at det aldrig har været mere aktuelt.

“Der er mange dagsordener, hvor vi både kan og vil tage del, og det synes jeg også, samfundet kan forvente af os. Det gælder både inden for digitalisering, diversitet, klima, men også den kæmpestore, humanitære krise, som vi står midt i med corona. Som virksomhedsejere vil vi gøre alt for at fremtidssikre vores virksomheder, men de hensyn modarbejder jo ikke hinanden. De går hånd i hånd og er gensidigt forstærkende.”

Hun forklarer, at EQT allerede før coronakrisen lancerede helt konkrete tiltag inden for de forskellige tematikker – og når det gælder digitalisering, er kapitalfonden blandt frontløberne, siger hun.

“Vi var nogle af de første til at tage vores egen medicin, da vi internt i EQT allerede for nogle år siden besluttede, at vi ville være den mest digitale kapitalfond i verden. Det betyder, at vi har gjort os rigtig meget umage med at få implementeret systemer og rutiner, der gør, at vi kan arbejde fuldstændig digitalt og fra hvor som helst i verden. Det er lidt vanskeligere, hvis man er en produktionsvirksomhed, eller ikke før har haft det behov.”

Men som følge af coronakrisen har langt flere virksomheder været nødsaget til at digitalisere i et hidtil uset omfang, og det gælder specielt med hensyn til etablering af hjemmearbejdspladser, fortæller Rikke Kjær Nielsen.

“Vi har derfor netop haft over 100 C-Level personer fra mere end 12 forskellige lande igennem en digital workshop, hvor vi deler erfaringer og fortæller om, hvordan man skaber de bedst mulige digitale arbejdsbetingelser. Det er lige fra helt lavpraktiske tiltag med fokus på, hvordan man arbejder hjemmefra, til hvordan man sikrer de mest optimale databaseløsninger, båndbredde og teamwork i en situation, hvor alle sidder hver for sig og arbejder, for det har også en række iboende udfordringer.”

For Rikke Kjær Nielsen har den nye virkelighed betydet, at hun også selv arbejder mere fra hjemmekontoret. Men det er okay, siger hun.

“Det er mere alle de andre arbejdsopgaver, der også følger med nedlukningen, som tager tid,” siger hun og forklarer, hvordan både hun og mange af kollegerne i dag forsøger at navigere mellem langt flere roller.

“Mange danskere står jo også i den situation, at de udover deres normale fuldtidsjob skal være skolelærere for deres børn. Den problemstilling er vi også opmærksomme på i EQT og i vores porteføljeselskaber, hvor vi forsøger at vidensdele så meget som muligt. Det er jo et helt anderledes setup for alle, som man lige skal vænne sig til, for hvordan håndterer man nu det?”

Hun siger, at hun selv har indlagt “små, digitale kaffepauser,” for at være tæt på sit team, nu hvor de ikke længere kan ses fysisk. De erstatter så de traditionelle møder henne ved kaffemaskinen. Men det er klart, at hun samtidig forstår situationens alvor, siger hun.

“

Vi bliver nødt til at tage ansvar for, hvad det egentlig er for et samfund, vi ønsker

Rikke Kjær Nielsen

“Coronakrisen er jo først og fremmest en gigantisk humanitær sundhedskrise, som ingen af os før har set. Der er mennesker, som bliver syge og folk, der dør. Der er endnu flere, der mister nogle, de holder af, og så er der alle dem, der mister deres arbejde. Derfor er krisen i sin natur og omfang også helt anderledes end finanskrisen,” vurderer Rikke Kjær Nielsen.

“Alle bliver berørt af denne krise. Både os som individer og alle virksomheder på et globalt plan, men det er på forskellige måder. I EQT har vi f.eks. nogle virksomheder, hvor det mest er supply chain-udfordringer. Det kan være, man har svært ved at få fat i helt kritiske komponenter eller råvarer. Men der er også den type virksomheder, hvor det er selve operationen, vi skal passe på: At vi ikke bliver nødt til at lukke dele af et farmaselskab ned, fordi vi får sygdom ind på fabrikken eller medarbejdere, der bliver syge. Men så er der selvfølgelig også en gruppe af virksomheder, hvor vi oplever et fald i efterspørgslen, ligesom der er dem, der har øget efterspørgsel,” siger Rikke Kjær Nielsen og kommer selv med et eksempel:

“Vi oplever det hos Fertin Pharma, som laver nikotintyggegummi. Det er en vare, der lige nu bliver hamstret i USA, for mange er nervøse for at løbe tør for nikotintyggegummi og risikerer at falde tilbage i afhængighed,” siger Rikke Kjær Nielsen, der følger udviklingen nøje, eftersom hun sidder i bestyrelsen for firmaet, der er et af EQT’s porteføljeselskaber.

“Vi arbejder hele tiden med forskellige scenarier, ligesom vi har en kriseplan og et beredskab, hver gang vi går ind i en ny virksomhed. Men ingen kunne jo have forberedt os på det, vi oplever nu,” siger hun.

“Med en kriseplan i skuffen har du et redskab, du kan tage op og eksekvere på, mens du tænker dig om. Men den skal tilpasses den specifikke situation, og der var f.eks. ingen af os i EQT, der havde forestillet sig, at vi i dag skulle sidde med en global pandemi.”

Derfor kræver den nye virkelighed også en række helt nye tiltag, og Rikke Kjær Nielsen påpeger, at hun på nogle måder bliver nødt til at rykke tættere på virksomhederne.

“Jeg kan jo ikke udvikle en virksomhed ved blot at se på nøgletal. Mit job handler i langt overvejende grad om mennesker og finde de helt rigtige folk til at eksekvere. Men tal er i den forbindelse også vigtige redskaber, da de fortæller mig noget om, hvor jeg skal sætte ind. Men det er de handlinger og beslutninger, du træffer på baggrund af tallene, der afgør, om du på lang sigt har skabt en god og solid virksomhed.”