Claus Bek Nielsen og Katrine Gøtke danner par og driver hver deres virksomhed: “Vi kan ikke anbefale konstellationen”

Det er kun 7,5 pct. af danskere, der er selvstændige, og af 723.741 cvr-numre er der blot 1885 gazeller. Så det er i forvejen en lille klub parret Claus Bek Nielsen og Katrine Gøtke er med i. Men hvad der statistisk gør dem ganske unikke, det er, at de begge står som ejere af hver deres gazellevirksomhed: han i datavirksomheden Halfspace og hende i tøjforretningen I Blame Lulu, der sælger eksklusivt vintagetøj.

Og trods devisen om, at lige børn leger bedst, undrer parret sig ikke selv over, at verden ikke vrimler med ambitiøse iværksætterpar.

“Vi kan faktisk heller ikke anbefale konstellationen af to selvstændige forældre til nogen,” siger Katrine Gøtke med et smil.

En betragtning Claus Bek Nielsen deler.

“Haha, ja, det er ikke anbefalelsesværdigt. Og det mener jeg faktisk helt oprigtigt. Man må bestemt ikke have ondt af os, for vi har truffet de valg, vi nu engang har truffet, men jeg kan som udgangspunkt ikke anbefale, at begge parter springer ud fra klippen med bind for øjnene og krydser fingre for en sikker landing,” siger han.

Og det er særligt forældrerollen, der presser.

“Når man siger, at børn er den ultimative test for et parforhold, så får den et stort nøk op og bliver den ultimativt ultimative test, når man er to iværksættere, der får børn. Det kan virke helt skørt,” siger Katrine Gøtke og tilføjer:

“Når du er selvstændig, er du jo på 24/7. Der er ikke rigtig noget med at holde fri. Der er ikke nogen til at tage over for dig. Og du har jo heller ikke lyst til at slippe det, selvom klokken er 22 om aftenen eller 4 om morgenen. Og det er krævende, når man er to. For så er det altid en kamp om, hvem der skal have lov, og hvem tager barnet, når der er sygdom. Det, synes jeg, er en kamp.”

Parret lærte hinanden at kende i 2001 på Niels Brock og blev kærester i 2009. Året efter kom deres første barn til verden, mens Claus Bek Nielsen var godt i gang med iværksætterkarrieren og stod bag et pokernyhedsmedie, “dengang poker var hot”, som han siger.

Efter endt barsel startede Katrine Gøtke sin virksomhed op, mens samfundet stadig kæmpede med følgerne af finanskrisen. Ligesom resten af samfundet, var der lavvande i kassen, og livet var langt fra hurtige iværksætterpenge, der præger billedet af iværksættere. Det var mere en kamp for at putte brød på bordet.

“Jeg står nede på jobcentret, hvor sagsbehandleren spørger, hvor meget jeg vil arbejde, og hvornår jeg vil. Og så siger hun en ting: ’hvis du har til hensigt at leve af dit eget firma, må du ikke få dagpenge.’ Jeg siger til hende: ’til hensigt? Ja, selvfølgelig har jeg da det. Jeg starter jo ikke min virksomhed op på hobbyplan.’ Så jeg droppede dagpengene, fordi jeg ikke ville sidde og lyve over for hende og sige, jeg ikke ville leve af min virksomhed,” siger Katrine Gøtke.

Og det er netop det, der holder dem til ilden, selvom væksten har sat sig solidt i begge virksomheder. Det kan gå galt, og hvis ikke de holder sig skarpe og holder hånden på kogepladen, som de kalder det, kan livet som selvstændig få en ærgerlig afrunding.

“Man er meget investeret i sine virksomheder og giver sig selv 110 pct. For du tager jo et sats. Du bliver målt og vejet, og hver gang du lover noget over for kunder, skal der leveres maksimalt på det. Du skal levere det bedste, og det ligger et ret naturligt pres på dig. Det er også dig, der står først for, hvis der ikke er penge i kassen til lønninger. Og sådan må og skal det naturligvis være. Dine kolleger har taget et sats ved at gå med dig, og så må du også tage tæskene, hvis tingene ikke altid spiller ud, som du havde håbet,” siger Claus Bek Nielsen, hvortil Katrine Gøtke tilføjer:

“Hvis det havde været for komfortabelt, hvis vi havde været godt sat, havde vi måske ikke knoklet så meget ekstra. Man knokler først og fremmest, fordi man elsker det man laver, dernæst for måske en dag at kunne blive økonomisk uafhængig. Med to barsler og nye virksomheder har vi jo hele tiden været pressede. Og det har gjort, at vi har arbejdet ekstra hårdt. Det har vi kunnet mærke i virksomhederne, når vi har givet den ekstra meget gas.”

Når de alligevel begge har valgt livet som iværksættere, er det, fordi de begge ganske enkelt har drømme om at gøre tingene på deres måde, og at de – trods daglige kampe om børn, planlægning og usikkerhed – ser en partner, der forstår livsvalg, prioriteter og ønsker for arbejdslivet.

“Hvis jeg skal fremhæve noget positivt, er det forståelsen; at hun kender det, og at vi kan sætte os ind i hinandens udfordringer. Og vi kan hjælpe hinanden med at finde en ny tilgang til tingene. Katrine har hjulpet mig sindssygt meget, hvis jeg har haft et stort forventningspres til mig. Så er hun en kæmpe støtte, der kan få mig til at slappe af,” siger Claus Bek Nielsen.

Og der har nærmest ikke været en vej udenom, fortæller Katrine Gøtke:

“Det har for os begge været en naturlig vej at gå, og det har egentligt aldrig været på tale hjemme hos os, at vi skulle andet. Det har bare været et kald, om du vil.”

Derfor er det en force, at de har været sammen så mange år, og begge har indgående kendskab til livet som iværksætter:

“Vi forstår hinanden på et relativt dybt plan. Jeg forstår jo godt, når han er enormt presset. Og jeg forstår jo godt, at han føler et særligt ansvar over for virksomheden og sine kolleger, og hvad han skal præstere,” siger hun.

Siden Børsen Gazelle gik i luften i 1995 har der været mange ægtefæller, kærestepar og familiemedlemmer, hvor særligt den mandlige del ansætter hustru, kæreste eller børn i virksomheden. Til gengæld er vi på Børsen aldrig stødt på et par, hvor begge driver egen virksomhed. Men hvorfor egentlig, spørger vi Katrine Gøtke og Claus Bek Nielsen?

De peger begge på, at livet som selvstændig ikke har meget af den frihed, mange drømmer om.

“Der er mange, der tror, at når man bliver selvstændig, får man meget mere frihed til selv at bestemme – til at få børn og til selv at bestemme det hele. Det er der mange, navnlig kvinder, der siger. Men selvom der er frihed, er det jo også kæmpe meget arbejde, og det er meget anderledes, end at have et 9-17-job, hvor man har fri, når man har fri,” siger Katrine Gøtke.

Det blev tydeligt i sommeren, da den første længere ferie i flere år var planlagt, fortæller Claus Bek Nielsen.

“For første gang siden 2010 havde jeg sagt, at vi skulle have tre ugers ferie. Så var der covid, og så skulle min partner og jeg pludselig gennem en masse papirarbejde, og så blev ferien pludselig inddraget.”

Det er alligevel et offer, han er villig til at betale, forklarer han. For der er ikke en professionel maske, han tager af og på, og derfor er det ikke let at vælge.

“Jeg kan ikke dele mennesket op. Og der er mange af mine venner, der har sagt det til mig: Pas på, du ikke stresser dig selv. Men jeg kan mærke, jeg er i live, når jeg tænker og er i gang. Jeg stresser, når jeg er på ferie og ikke laver noget, når vi er ude at opleve noget, selvom jeg har det godt med det,” siger han, hvortil Katrine Gøtke nikker og svarer:

“Jeg gør det jo som udgangspunkt ikke for pengene. Jeg gør det jo, fordi jeg ikke kan forestille mig ikke at have mit eget.”