Anne Marie Cramer investerede i naboens søn. I dag er hun mangemillionær

De færreste har hørt om Anne Marie Cramer, men den danske erhvervskvinde står bag tre bemærkelsesværdige virksomhedshandler, der har gjort hende økonomisk uafhængig. Nu har hun genoplivet det skrantende madmærke Agnes, der erobrer nye markeder

Tre gange har Anne Marie Cramer været involveret i virksomhedshandler, der har vakt opsigt. Enten fordi, der har været enorme millionbeløb i spil eller fordi virksomheden har været kendt i den brede offentlighed.

Men hver gang er det lykkedes hende at krybe uden om kameralinser og journalisternes mange, nærgående spørgsmål. Hun er forblevet anonym.

Hun har ikke ønsket at træde frem og fortælle sin del af historien. Og det på trods af, at hun i alle virksomheder har haft enten ledende stillinger eller større ejerandele.

Men i dag er det anderledes. I dag vil hun gerne tale. Og hun er villig til at sætte ord på, hvad det egentlig er for en rejse, hun har været ude på, siden hun som 23-årig indledte karrieren som kontorassistent.

Anne Marie Cramer, 52, indleder interviewet med at åbne sin bærbare Apple-computer foran sig. Her står alle hendes noter og alle de årstal, der er vigtige for hende at huske. Et slags manuskript for dagens snak

Hun forklarer, at hun ikke er vant til at tale om sig selv og sin karriere, men hun erkender samtidig, at der nu er en god grund til at åbne en smule op og fortælle, hvem hun egentlig er, og hvad det er, hun står for som erhvervskvinde.

”De fleste tænker straks på Agnes Cupcakes, og det er jo også rigtigt, at det var kagerne, der gjorde Agnes til et populært brand"

Årsagen er enkel: Hun er blevet direktør i sin egen virksomhed, der endnu er på vej frem, og måske vil lidt omtale i medierne hverken skade hende eller virksomhedens omdømme, siger hun.

Og dermed tager hun selv fat i et af de emner, der har fyldt en hel del i hendes karriere de seneste par år.
Som ejer og direktør i cateringvirksomheden Agnes har hun nemlig valgt at genoplive Agnes-brandet, der ellers af mange var dømt til døden.

”De fleste tænker straks på Agnes Cupcakes, og det er jo også rigtigt, at det var kagerne, der gjorde Agnes til et populært brand og varemærke, men i dag er Agnes jo så meget mere og andet end blot cupcakes,” forklarer hun.

Virksomheden Agnes Cupcakes kom i 2011 ud i det, der siden er blevet kendt som en regulær shitstorm.
Sagen startede, da en række medarbejdere stillede sig frem i pressen og fortalte om urimelige arbejdsforhold i den populære kæde.

Sagen eskalerede og blev til en storm, da den daværende direktør i medierne gik til modangreb på sine egne medarbejdere og bl.a. kaldte dem for ”wannabe reality tv-stars.”

Kunderne forlod butikkerne i protest, og der var flere boycut, der førte til, at Agnes Cupcakes kom ud i økonomiske vanskeligheder, indtil it-iværksætteren Morten Strunge i 2012 trådte til med en plan, der skulle redde butikkerne fra døden.

”Morten Strunge kæmpede virkelig med den virksomhed, men det stod hurtigt klart, at han ikke kunne redde den, og butikkerne lukkede ned året efter”

”Morten kæmpede virkelig med den virksomhed, men det stod hurtigt klart, at han ikke kunne redde den, og butikkerne lukkede ned året efter,” fortæller Anne Marie Cramer, der af Morten Strunge var blevet bedt om at stå for fremstillingen af kagerne i en cateringvirksomhed, hun havde købt året forinden.

”Det var jo ikke sådan, at jeg vidste alt muligt om cupcakes, men jeg kendte Morten rigtig godt i forvejen, så jeg sagde ja, da han kom til mig og spurgte, om jeg kunne hjælpe med at bage kagerne. Desværre blev det et kort eventyr,” siger Anne Marie Cramer og tilføjer:

”Men det var også starten på den rejse, jeg nu er påbegyndt.”

Anne Marie Cramers rejse begynder længe før de famøse cupcakes gør deres indtog. Allerede i 1988 indleder hun sin karriere som kontorassistent i it-virksomheden P. Wilmar Christensen.

”Det er en lille virksomhed, hvor vi importerer og sælger computerudstyr. Det er på det tidspunkt faktisk en meget lukrativ forretning, og vi kan snildt tjene 40 pct. i avance på at sælge en server. Det var gode tider dengang,” siger Anne Marie Cramer, der måske er en smule farvet af, at hun på det tidspunkt har været kærester med indehaveren af firmaet, Peter Wilmar Christensen, i to år, og som hun i dag er gift med.

”Vi udgør et godt team, og jeg husker tydeligt, da vi i 1994 – på min 29-års fødselsdag – underskriver papirerne til vores første, fælles virksomhed, som vi stifter sammen med Peters lillebror, Martin.”

De tre partnere kalder virksomheden Kiss Technology, og de udvikler bl.a. maskiner til netværksbaseret underholdning.

”Det er en klassisk it-opstartsvirksomhed, og vi er nogle af de første til at udvikle dvd-afspillere, der kan hente data direkte fra internettet. På det tidspunkt er det ret nyt og totalt state-of-the-art,” påpeger Anne Marie Cramer, der bliver chef for økonomi og personale.

”Jeg er typen, der har brug for at have folk omkring mig, som jeg kender og holder af. Derfor tager jeg ikke det store skridt og laver fuldstændig om på min hverdag"

I de følgende år vokser Kiss Technology eksplosivt og modtager fire år i træk dagbladet Børsens Gazellepris. Det hele går meget hurtigt, husker Anne Marie Cramer.

”Det er virkelig nogle spændende år, og vi ansætter hele tiden nye medarbejdere. Vi kommer op på 60 ansatte og har gang i en masse projekter samtidig. Vi udvikler bl.a. de tv-bokse, som TDC gør brug af, ligesom vi når at udvikle et moderne plasma-tv, som på mange måder er frontløberen for den fladskærm, mange af os kender i dag.”

Plasma-tv’et bliver dog aldrig lanceret, da en amerikansk it-gigant melder sig på banen med interesse for den lille, danske vækstvirksomhed.

I september 2005 slipper nyheden ud: It-giganten Cisco køber danske Kiss Technology for 374 mio. kr. Det er en handel, der vækker opsigt overalt i landet.

Det er en af de største handler i it-branchen herhjemme, og firmaets tre stiftere modtager samme år branchens største hæder: ”IT-Prisen.”

Men Anne Marie Cramer stiller sig i den forbindelse ikke op og giver interview. Hun fortsætter i stedet i firmaet, hvor hun trives med en hverdag, der er ”helt nede på jorden,” som hun siger.

”Jeg er typen, der har brug for at have folk omkring mig, som jeg kender og holder af. Derfor tager jeg ikke det store skridt og laver fuldstændig om på min hverdag. Jeg skifter godt nok stilling internt i virksomheden, men det skyldes alene de amerikanske regler, der siger, at jeg som tidligere ejer ikke må sidde med økonomiansvar.”

Så hverdagen vender tilbage. Næsten da. For noget er alligevel ikke helt det samme som før.

”Det er nok også i den periode, det går op for mig, at jeg savner nogle blødere værdier i mit liv. IT-branchen kan være meget hård, struktureret og stringent. Men jeg har på det tidspunkt brug for det modsatte”

”I starten bliver vi boende i vores hus i Bistrup nær Birkerød, og både min mand og jeg arbejder fortsat i Kiss Technology, men jeg kan også mærke, at amerikanerne driver virksomheden på en anden måde, end vi er vant til. Og det bliver ikke lettere af, at chefen nu ikke længere sidder inde på kontoret ved siden af, men ovre på den anden side af Atlanten med en stor tidsforskel mellem os. Det er pludselig en lidt tung proces at få beslutninger igennem,” husker Anne Marie Cramer, der i stedet vælger at ”skeje lidt ud på hjemmefronten.”

”I 2006 køber vi et sommerhus i Liseleje, og i 2008 erhverver vi en større villa i Holte, som vi totalrenoverer og fører tilbage til den oprindelige stil. Det er et stort projekt og bestemt ikke et, vi ville have kastet os over, hvis vi ikke havde solgt vores virksomhed. Man kan på en måde sige, at vi skruer lidt op for blusset i de år,” siger hun.

”Det er nok også i den periode, det går op for mig, at jeg savner nogle blødere værdier i mit liv. IT-branchen kan være meget hård, struktureret og stringent. Men jeg har på det tidspunkt brug for det modsatte.”

I sin fritid interesserer hun sig for vin. Ikke særlig professionelt, men alene som en slags hobby. Og da familiens økonomiske situation ser ganske gunstig ud, tillader hun sig at rejse lidt rundt i verden for at besøge en række vingårde. Både for at smage på vinen, selvfølgelig, men ikke mindst for at indgå aftaler om import til Danmark.

”Det er jo sådan en drøm, jeg slipper løs. Og i modsætning til it-branchen hersker der i vinverdenen en helt anden og afslappet kultur, som jeg straks falder for. Her er der ingen faste aftaler, men et ord er et ord, og man indgår alene mundtlige aftaler. Jeg bliver simpelthen så godt modtaget overalt, hvor jeg kommer frem, så det ender med, at jeg på et tidspunkt importerer vin fra otte forskellige vingårde over hele verden,” fortæller Anne Marie Cramer, der stifter firmaet Solarex Wines som det, hun selv kalder en ”hobby-virksomhed.”

Helt anderledes ser det ud med den investering, hun sammen med sin mand, Peter Wilmar Christensen, i 2008 gør i teleselskabet Onfone, der ledes af iværksætteren Morten Strunge.

”Min mand og jeg kender Morten Strunge rigtig godt, da han er søn af vores tidligere naboer og nære venner i Bistrup. Vi har derfor fulgt hele hans karriere og tøver ikke, da vi får chancen for at investere i Onfone.”

”Min mand og jeg kender Morten Strunge rigtig godt, da han er søn af vores tidligere naboer og nære venner i Bistrup. Vi har derfor fulgt hele hans karriere og tøver ikke, da vi får chancen for at investere i Onfone”

Anne Marie Cramer og Peter Wilmar Christensen bliver med deres investeringsselskab, Cramer Invest, hovedaktionærer i Onfone, som blot tre år senere bliver solgt til TDC for ca. 300 mio. kr.

Men det er selvfølgelig den kun 25–årige Morten Strunge, der stjæler alle overskrifterne og opmærksomheden, og det passer Anne Marie Cramer helt perfekt.

”Jeg er aldrig gået ind i noget med henblik på at blive kendt eller sådan. Jeg synes derimod, det er spændende at arbejde med virksomheder, der gør tingene på lidt anderledes måder. Og som menneske vil jeg gerne udfordres, så jeg har noget at arbejde med. Jeg er i den gunstige, økonomiske situation, at jeg ikke behøver et job, men jeg kan slet ikke forestille mig at holde op med at arbejde. Det er jo den, jeg er.”

Et godt eksempel på dén udtalelse er erhvervelsen af en konkurstuet cateringvirksomhed, som hun køber af Kammeradvokaten i 2011, simpelthen fordi, hun ser et potentiale i den.

”Det er en lokal virksomhed i Birkerød med 50 ansatte, og jeg kender intet til branchen. Så det første år går alene med at analysere og finde ud af, hvor værdierne er gemt,” fortæller Anne Marie Cramer, der trimmer virksomheden og skærer de tabsgivende dele fra.

I 2013 starter hun også med cupcake-produktionen, men det er virksomhedens levering af skolemad og produktion af frost- og færdigretter, der viser sig at være vejen til succes.

I dag leverer Anne Marie Cramers cateringvirksomhed skolemad til 28 forskellige skoler i Nordsjælland, ligesom firmaet producerer kager, frost- og færdigretter til Nemlig.com, Føtex Food samt flere afdelinger af supermarkedskæden Meny.

Det hele sker under varemærket Agnes, og det er en beslutning, der først er truffet for nylig, fortæller Anne Marie Cramer.

"Som menneske vil jeg gerne udfordres, så jeg har noget at arbejde med. Jeg er i den gunstige, økonomiske situation, at jeg ikke behøver et job, men jeg kan slet ikke forestille mig at holde op med at arbejde. Det er jo den, jeg er”

”Det var jo et skadet brand, jeg overtog efter cupcake-eventyret. Men ved du hvad? Jeg fik mærket, logoet og hele det grafiske design som en gave af Morten Strunge. Det var en handel helt uden penge. Men jeg skal da være ærlig og sige, at jeg i lang tid slet ikke turde røre ved Agnes-navnet. Det var jo et udfordret brand med en forhistorie, som måske ikke var så god,” siger hun.

”Alligevel gik jeg rundt med tanken om at bruge navnet og logoet, som jeg synes, er ret flot. I starten prøvede vi det af på nogle færdigretter, og folk spurgte tit ind til navnet, men da de først smagte på maden, glemte de vidst alt om den historie.”

Siden 2017 er samtlige varegrupper blevet solgt med Agnes som afsender. Og ja, de små cupcakes findes skam stadig, men Anne Marie Cramer har absolut ingen planer om at åbne butikkerne igen.

I stedet er kagerne uhyre populære til både bryllupper, events og firmafester, hvor kunderne kan få eget logo i sukkerprint på toppen af kagen.

”Jeg er da glad for, at jeg tog chancen dengang, for nu ser det lysere ud, og jeg er sikker på, at vi kommer ud med et overskud i år. Jeg er stolt af de resultater, vi har opnået, og jeg tror på, det blot er et skridt på vejen. Der er mere i vente fra Agnes.”